Som barn som voksen
At vi i Danmark er eksperter i at gøre vores partner ansvarlig for vores egen trivsel i parforholdet skyldes ifølge Christiane Meulengracht, at vi reproducerer mønstre, vi har lært fra vi var helt små:
”Vores grundlæggende tilknytningsmønstre bliver skabt de første år af vores liv, og her har rigtig mange af os fra vores forældre lært, at vi er ansvarlige for andres følelser. ’Se nu hvad du fik mor til at gøre’, ’Du kan da nok forstå, at jeg bliver sur, når du gør sådan’ eller ’Nu må du ikke gøre din søster vred’. Det er dette tillærte mønster fra barndommen som reproducerer sig, når vi i parforholdet har svært ved at adskille vores egne følelser fra vores partners – og derfor gør det til partnerens ansvar at sørge for vores velbefindende, siger hun og uddyber:
”Udfordringen er, at det kan være rigtig svært at bryde med et tilknytningsmønster, som er formet de første år af vores liv. Men at gøre forsøget er et vigtigt skridt mod et parforhold med mere kærlighed og nærvær.”
Ansvarsfralæggelse gør os ulykkelige
Der er flere grunde til, at det er direkte skadeligt for kærligheden, når vi gør det til vores partners problem, at vi ikke selv føler os glade, lykkelige og set i parforholdet, forklarer parterapeuten videre:
”Det altoverskyggende problem er, at vi gør os følelsesmæssigt afhængige af vores partner, så vi kun kan føle os elsket, når vores partner agerer på en helt bestemt måde. Det gør samtidig, at vi konstant bliver skuffede og frustrerede, når vores partners adfærd ikke stemmer overens med vores forventninger, hvilket ofte kan være starten på skænderier og konflikter kendetegnet ved stor fordømmelse og bebrejdelser,” siger Christiane Meulengracht.
