Topmenu

Kategorier: Sommer  -  Rejser

Få en ferie med ægte kvalitetstid: Christiane Meulengracht afslører sine 5 bedste tips

"Stress og frustrationer under ferien opstår ofte, fordi vi har nogle 'fastlåste' forventninger, som ikke altid kan indfries," forklarer parterapeut, Christiane Meulengracht.

Parterapeut: Familieferie med nærvær og kvalitet 

De fleste drømmer om en ferie fyldt med nærvær og kvalitetstid med dem, som betyder allermest, men alligevel ender ferien for mange med uindfriede forventninger, fortæller parterapeut, Christiane Meulengracht. Derfor giver hun 5 råd, som gør det muligt at omfavne nærværet i sommerferien.

Skru ned for det høje forventninger til ferien

Endelig ferie og masser af tid til at få genopladet ’batterierne’ sammen med vores kære! Sådan tænker rigtig mange om den sommerferie, som ligger lige foran. Men selvom drømmene er store og intentionerne gode, ender sommerferien for mange med noget andet, end den nærværende og afslappende solstrålehistorie, man drømte om.

Ifølge Christiane Meulengracht, peger undersøgelser på at halvdelen af alle danskere har oplevet stress i forbindelse med en ferie. Og det er der ifølge parterapeuten særligt én grund til:

”Når vi planlægger en sommerferie, har vi naturligvis en forventning om, hvordan den går. Måske hvor glade de voksne eller børnene skal være, hvor meget man som familie skal nå at opleve, hvor meget der skal skrues op for romantikken eller sågar, hvordan vejret skal være. Selvom ingen af os rigtig har lyst til at føle sig ’fastlåste’ i denne forventning, er det faktisk dét, der sker. Frustrationerne opstår, når forventningerne så ikke bliver indfriet,” siger Christiane Meulengracht.

Skab en ferie med plads til ægte nærvær

Nærvær er i dag vores største mangelvare i hverdagen, forklarer parterapeuten, og derfor bliver det ekstra vigtigt at sørge for, at ferien bliver det sted, hvor der er ægte kontakt og opmærksomhed. Er du én af dem, som frygter endnu en stressende ferie, så prøv at spørge dig selv og din partner om, hvordan jeres foretrukne sommerferie egentlig ser ud, når I mærker efter inderst inde, lyder anbefalingen fra Christiane Meulengracht:

”Det første skridt er at få taget en dialog om ikke kun de fysiske ting, vi gerne vil opleve, men også om hvordan vi slapper af, og hvordan vi hver især oplever nærvær. Nogle slapper bedst af ved at få alt ryddet op først eller haven studset – andre er gode til at lukke øjnene for alt det, for nu er det ferie. Derfor skal I tale om, hvad I hver især har brug for. Det bliver især vigtigt for dem, der har tendens til at sørge for andres behov før sine egne,” siger hun og fortsætter:

”Det absolut vigtigste, vi har i livet, er vores nære relationer og det eneste, der betyder noget i ferien er, at vi er tilstede med dem i nuet. At føle kontakten til mennesker og at grine sammen lader os op. Derfor kan en familieferie hjemme med leg i haven, picnic i skoven og brætspil om aftenen sagtens være at foretrække fremfor en storbyferie, som man måske mest af alt har valgt, fordi vi ”bør”, og fordi vi føler, at alle andre har 'store oplevelser' på Instagram. Vi taler så meget om betydningen af nærvær i dag, men vi skal også huske at tale om, hvordan vi bedst får den frem.”

5 råd til en ferie med nærvær og kærlighed

Nedenfor har Christiane Meulengracht samlet 5 råd til en sommerferie med plads til ægte nærvær:

  1. Start altid med at forventningsafstemme med din partner og tag en god snak om, hvilken slags sommerferie, der inderst inde føles som den rigtige for jer.
  2. Pas på med at gemme dig bag børnenes eller din partners behov. Det allerbedste for børn er trygge og glade voksne – det giver trygge og glade børn. Sommerferien skal være energigivende for alle – også dig!
  3. Skrot halvdelen af jeres planer. Når vi skruer massivt ned for aktivitetsniveauet, træner vi os i at leve i nuet og nyde det, vi har her og nu, ligesom vi samtidig får skabt en modvægt til den kontrol- og planlægningstrang, som kan spænde ben for nærværet.
  4. Slut fred med tanken om, at man gerne må ’spilde tiden i sommerferien’, og at der ikke finde én rigtig måde at holde ferie på. Mange gange opstår den ægte nærvær ud af spontaniteten, som når den mindste fortæller om en sommerfugl, hun lige har set i haven.
  5. Væk med mobil samt tablets og begræns aktiviteterne på sociale medier. Når du på Instagram poster 'Tid sammen med familien' er det jo løgn, for du er jo på Instagram - og ikke sammen med familien. Den nærværende familieferie foregår ikke på Instagram, som ofte ender med at være holdepladsen for ’påstået’ nærvær. Lav i stedet offline-aktiviteter, der samler hele familien. Frem med terninger, spillekortene eller de brætspil, som får lov til at samle støv i hverdagen – eller tag en tur til stranden eller i skoven.

 

Om Christiane Meulengracht

Christiane Meulengracht er sexolog, parterapeut, foredragsholder og specialist i NeuroForandring™. Hun arbejder som Leadership Performance Coach og mentaltræner for ledere og professionelle, med fokus på at styrke mindset, relationer og livsglæde.

Læs mere om Christiane Meulengracht på bedstmedvilje.dk

{ "@context": "https://schema.org", "@type": "Article", "mainEntityOfPage": { "@type": "WebPage", "@id": "https://www.kvindeguiden.dk/artikel/parterapeut-familieferie-med-naervaer-og-kvalitet" }, "headline": "Familieferie med nærvær og kærlighed – parterapeutens 5 råd", "description": "Drømmer du om ægte nærvær og ro i sommerferien? Få parterapeutens 5 råd til, hvordan I skaber en ferie med kvalitetstid og kontakt i familien.", "image": { "@type": "ImageObject", "url": "https://www.kvindeguiden.dk/fileadmin/_processed_/familieferie-naervaer.jpg", "height": 800, "width": 1200 }, "author": { "@type": "Organization", "name": "KvindeGuiden.dk" }, "publisher": { "@type": "Organization", "name": "KvindeGuiden.dk", "logo": { "@type": "ImageObject", "url": "https://www.kvindeguiden.dk/logo.png", "width": 250, "height": 50 } }, "datePublished": "2025-07-09", "dateModified": "2025-07-09" }
Opskrifter & råvarer
Ice pops med kiwi, jordbær og korianderfrø 

Hjemmelavede ice pops er sommerens nemme vej til noget iskoldt, frugtigt og langt sjovere end en standardis fra frysedisken. Her bliver kiwi og jordbær frosset med en enkel sukkerlage, mens glukosesirup hjælper med at give isen en glattere konsistens og færre grove iskrystaller.

Læs mere
Kæledyr
Sommerens blågrønne alger kan forgifte din hund 

En tur til stranden eller søen er for mange hunde noget af det bedste ved sommeren. Men når vejret er varmt og vandet står stille, kan koncentrationen af blågrønne alger stige - og det kan være farligt for hunde, der bader eller drikker af vandet.

Læs mere
Sommer
Kul, gas eller el? Sådan vælger du den rigtige grill 

Kul, gas eller el? Når grillen skal udskiftes, er der mere at vælge efter end pris og størrelse. Opvarmningstid, temperaturstyring, pladsbehov og den måde, du bruger grillen på, har stor betydning for, hvilken type der passer bedst.

Ifølge seneste grill-rapport fra Landbrug & Fødevarer griller seks…

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden  

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering - Kend tegnene på væskemangel 

Dehydrering opstår, når kroppen mister mere væske, end den får tilført. Det kan ske i stærk varme, ved fysisk aktivitet, feber, diarré eller opkastning, men også hvis man ganske enkelt får drukket for lidt gennem dagen.

Kroppen består for en stor del af vand, og selv et mindre væskeunderskud kan…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^