Parforhold efter utroskab 

_________________________________________

Der bliver så tit skrevet om utroskab og om hvordan utroskab kan give forholdet lige netop det der skal til for at forholdet ”vågner op”. Det er muligvis rigtigt i nogle tilfælde, men når jeg ser på parforhold i min vennekreds og familie, er utroskab ikke noget der har gavnet parforholdet. Så hvor almindeligt er det at utroskab har en positiv påvirkning på parforholdet? Er der ikke en væsentlig forskel på om det er et længerevarende utroskab eller om det er en engangsfornøjelse?
Min venindes mand havde været utro i 3 år, men stoppede affæren, da min veninde opdagede det. Men hvor stor chance er der for at det holder?
Er det ikke spild af tid og kræfter, at kæmpe for et ægteskab hvor utroskaben har varet så længe? Er det mig bare mig der er noget galt med, når jeg tænker at det er dømt til at mislykkes? Har de virkelig en chance? Er det realistisk? Hvor mange par bliver i virkeligheden sammen, når først der har været længerevarende utroskab i mellem dem? Når han kommer tilbage til hende og fortæller hende at han elsker hende, er det så ikke bare en plade han sætter på eller ....
Ja, du kan godt læse at jeg bestemt ikke tror på deres forhold, men jeg vil gerne. Min veninde græder konstant, ringer konstant og jeg lægger hellere end gerne ører til, men hvor er det svært, som aktiv lyttende, ikke at ytre min egne holdninger til situationen. Det er jo hendes ægteskab og hendes valg om hun vil blive der, så jeg støtter hende i hendes valg, men jeg tvivler bare på om det ikke er spild af tid. Hvad mener du?

_________________________________________

Kære du

Tak for dit brev.
Jeg vil indlede med at sige, at jeg ikke kender til undersøgelser, der siger noget om hvor sandsynligt det er, at et forhold overlever utroskab. Og som psykolog kommer jeg næsten kun i kontakt med klienter i tilfælde hvor utroskaben har skabt megen sorg, vrede og mistet tillid til den, der har været utro. (I de tilfælde hvor utroskab har givet forholdet et løft, opsøger man næppe en psykolog. Der findes jo par hvor det er helt i orden, at man ind imellem har et seksuelt forhold ved siden af den faste partner. Her er der som regel tale om en slags overenskomst mellem de to, så disse tilfælde betragter jeg ikke som utroskab, da der her ikke er tale om et tillidsbrud.)
Men indrømmet, jeg har da hørt om at utroskab, også over en længere periode, der har medvirket til at den svigtede part er ”vågnet op” og kæmpet bravt for at vinde sin partner tilbage. Jeg vil dog tilføje, at selvom utroskaben har givet parforholdet et løft, er det ikke sket uden at forholdet samtidig har været igennem en alvorlig krise, med stor sorg og smerte. For utroskab rokker oftest ganske alvorligt ved den tillid, der er et så vigtigt grundlag for et godt forhold.

Du har en veninde som er blevet svigtet af sin mand gennem 3 år. Jeg kan forstå at hun kæmper for sit ægteskab, men at hun græder meget for tiden og har et stort behov for din støtte, ved at du lægger øre til hendes kaotiske tanker omkring det hun har været ude for.
Mit råd til dig er:
• at du helt holder din egen holdning helt udenfor den måde du støtter din veninde. Hun kan ikke bruge din holdning til at finde ud af hvad hun vil.
• at du forsøger at stille nogle gode neutrale spørgsmål til det hun fortæller dig, så hun selv kan blive afklaret m.h.t. om hun skal fortsætte sin kamp for at få forholdet stabiliseret.

Der er ikke to mennesker der reagerer ens på den slags hændelser, og derfor kan man ikke bruge hvad andre vil gøre i denne situation, til noget. Jeg kender f. eks et nu lykkeligt par, der har overlevet utroskab et par gange. Forholdet har endda også overlevet, at manden ved en fejltagelse kom til at sende de mails han havde skrevet til elskerinden til konen. Det var et chok for hende at læse alle de kærlige ord som var tiltænkt elskerinden, men de har besluttet at arbejde på at stabilisere ægteskabet, blandt andet pga. børnene. Og de virker nu, efter 4-5 år, meget lykkelige sammen. De har virkelig slidt for at få det til at lykkes og ikke mindst begge troet på, at det kunne lykkes.

Så lad din veninde kæmpe for det hun tror på, vær netop aktivlyttende når hun fortæller, men stil også spørgsmål i retning af hvad hun vil gøre, i stedet for at lade hende mærke, at du ikke tror på at det lykkes. For det kan måske lykkes for dem - og hvis ikke, så har de prøvet hvad de kunne, for at genvinde tilliden til hinanden - og måske fået gjort noget ved de ting i forholdet der kan være årsag til utroskaben.

Så nej, jeg tror ikke det er spild af tid, hvis din veninde og hendes mand ønsker at blive sammen, uanset af hvilke grunde det måtte være. Ingen af os ved hvad der er godt og rigtig for andre, så lad hende mærke efter i den fase hun skal igennem i den kommende tid. Lad hende nå frem til hvad der føles rigtigt, så kan hun træffe sin egen beslutning på et mere sandt grundlag.

Jeg håber det var svar på dine spørgsmål og jeg ønsker for dig, at du fortsat med tålmodighed vil støtte din veninde i den svære tid.

Held og lykke med at hjælpe hende på vej.