Et nyt amerikansk studie har undersøgt, om medicinen også kan påvirke den måde, impulsivitet hænger sammen med voldelig adfærd på. Resultatet er opsigtsvækkende: Blandt personer, der fortsat tog GLP-1-medicin, var forbindelsen mellem impulsivitet og selvrapporteret vold betydeligt svagere end blandt personer, der tidligere havde taget medicinen.
Det er dog vigtigt at holde hovedet koldt. Studiet viser en sammenhæng - ikke en årsag. Det dokumenterer hverken, at Ozempic gør mennesker mindre aggressive, eller at medicinen kan bruges til at forebygge vold.
Hvorfor ser forskere på adfærd?
GLP-1 er et hormon, som kroppen selv producerer. Det spiller en vigtig rolle for blodsukker, fordøjelse og mæthed. Lægemidler som Ozempic, Wegovy, Rybelsus og Trulicity efterligner hormonets virkning og bruges især ved type 2-diabetes og overvægt. Men GLP-1-systemet har også betydning i hjernen. Her indgår det i processer, der handler om belønning, trang, stress og impulskontrol. Derfor undersøger forskere nu, om medicinen kan påvirke andet end sult. Tidligere studier har blandt andet set på alkoholtrang, afhængighed og risikoadfærd. Det nye studie stiller et mere usædvanligt spørgsmål: Kan medicinen ændre forbindelsen mellem en stærk impuls og en voldelig handling?
Hvem deltog i studiet?
Forskerne tog udgangspunkt i en landsdækkende amerikansk spørgeskemaundersøgelse med 7.521 voksne. Af dem havde 821 på et tidspunkt taget et GLP-1-lægemiddel. 597 brugte fortsat medicinen, mens 224 var stoppet.
Deltagerne blev spurgt om deres alkoholforbrug, deres grad af impulsivitet og om de havde været involveret i voldelige handlinger inden for det seneste år. Det omfattede blandt andet slagsmål, trusler med våben og røveri. Svarene var fortrolige, men de var selvrapporterede. Forskerne havde ikke adgang til politirapporter, domme eller lægelige vurderinger.
Hvad fandt forskerne?
Som forventet hang høj impulsivitet generelt sammen med mere voldelig adfærd. Men forbindelsen var tydeligt svagere blandt de personer, der fortsat tog GLP-1-medicin.
Blandt tidligere brugere steg den beregnede forekomst af vold i takt med impulsiviteten. Blandt de nuværende brugere var stigningen langt mindre. Forskerne beregnede, at forbindelsen mellem impulsivitet og vold var omkring 62 procent svagere i denne gruppe. De fandt også en svagere forbindelse mellem alkoholforbrug og vold. Det resultat var dog mindre stabilt og holdt ikke i alle analyser.
Studiet viser ikke, at de nuværende brugere var mindre impulsive. Forskellen så snarere ud til at ligge i, hvordan impulsiviteten kom til udtryk i handling.
Kan medicinen dæmpe en spontan reaktion?
En mulig forklaring er, at GLP-1-medicin påvirker hjernens belønningssystem og evnen til at bremse en spontan reaktion.
Det er allerede kendt, at nogle brugere oplever mindre trang til mad. Forskere undersøger også, om den samme mekanisme kan have betydning for alkohol, nikotin og andre former for afhængighed. Teoretisk kan medicinen derfor påvirke det korte øjeblik mellem impuls og handling. Men studiet målte hverken hjerneaktivitet, stresshormoner eller andre biologiske forandringer.
Studiet har begrænsninger
Undersøgelsen er et øjebliksbillede. Forskerne fulgte ikke deltagerne over tid, og de kan derfor ikke afgøre, om medicinen skabte forskellen. De nuværende og tidligere brugere kan også have været forskellige på andre områder. Nogle kan være stoppet på grund af bivirkninger, pris, manglende virkning eller andre forhold, som forskerne ikke kendte.
Tidsforløbet er heller ikke helt præcist. Deltagerne blev spurgt om voldelige handlinger i løbet af det seneste år, mens deres medicinstatus kun viste, om de tog præparatet på undersøgelsestidspunktet. Derudover var voldelig adfærd sjælden blandt deltagerne. Resultaterne bygger derfor på et forholdsvis lille antal personer, der rapporterede vold.
Ozempic er ikke en behandling mod vold
Studiet giver ikke grundlag for at bruge Ozempic, Wegovy eller andre GLP-1-præparater mod aggression eller voldelig adfærd. Vold har sjældent én forklaring. Alkohol, psykisk sygdom, opvækst, konflikter, økonomiske problemer og adgang til våben kan alle spille en rolle.
Det nye studie peger alene på, at GLP-1-medicin muligvis påvirker nogle af de mekanismer, der har betydning for impulskontrol. Om medicinen faktisk er årsagen, ved forskerne endnu ikke. Det gør ikke resultatet ligegyldigt. Tværtimod åbner det for et nyt forskningsfelt. Men indtil flere og bedre undersøgelser foreligger, er der tale om et interessant spor - ikke et behandlingsgennembrud.
Kilder: Daniel C. Semenza og Christopher Thomas: 'Glucagon-like peptide-1 receptor agonist use and violent crime among US adults', publiceret i 'Criminology', 2026. Gizmodos omtale af studiet, juni 2026.
