Eller også har man omskiftet osten til en særdeles fedtfattig variant, som knap nok smager af ost – eller af noget som helst andet, for den sags skyld.
Ingen af delene er nødvendigt. Ost er faktisk et af de levnedsmidler, som jeg bruger meget hyppigt, som forslag til mellemmåltid. Som vi har beskrevet tidligere i denne spalte, så øges menneskets forbrænding med 30% efter man har spist protein, mens den kun øges med 4%, når man har spist kulhydrat. Da ost indeholder meget protein, mens eksempelvis frugt udelukkende består af kulhydrat, er ostemad et af de mellemmåltider, som er gode til at sætte forbrændingen op i et højere gear. Hvis man tager en stor skive ost 30+ (20 gram, den samme størrelse, som en skiveskåret skive ost) og lægger den på et stykke knækbrød, så har man 85 kalorier. Hvis man sammenligner med frugt, så vil de fleste frugter give omkring 100 kalorier. Så hvis man er vant til at spise en frugt til mellemmåltid, så får man i reglen færre kalorier ved at gå over til ostemad i stedet for. Teoretisk set burde det også give en lidt længere varende mæthed.
Hvorfor er det mon så, at ost har fået sådan et dårligt ry, som er skyld i at mange mennesker knap tør smage det? Det er naturligvis noget med indholdet af fedtstof, som dels er højere end i flere andre typer pålæg og dels er mættet - mættede fedtsyrer er ikke det bedste i forhold til åreforkalkning.
Men, men, men: der er også gode næringsstoffer i ost. Så som calcium. Når man nu ikke bør drikke sine kalorier, jævnfør den forrige artikel om drikkekalorier, så er mælk ikke den bedste løsning. Det vil sige at alt calcium skal hentes hjem via surmælksprodukter. Den holder ikke. Multi-vitamintabletterne hjælper heller ikke meget, de fleste på markedet indeholder ikke engang calcium, og dem der gør, dækker kun en procentdel af menneskets daglige behov. Så osten burde være velkommen, f.eks. i et af mellemmåltiderne.
Det kan ikke nytte at være ensidigt fedtfokuseret, i den grad, at det resulterer i måltider, hvor der slet ikke er protein - eller kostsammensætninger, hvor calcium ikke er dækket. Man må se helheden i kosten.
Grunden til at jeg netop vælger 30+ osten, og ikke de virkelig fedtreducerede, som efterhånden er tilgængelige i ethvert supermarked er, at der kun er en besparelse på 8 kalorier, ved at tage en skive 20+ i stedet for 30+. Det er næsten for lille en besparelse, når man tænker på, hvor tynd smagen kan være i en 20+ ost. Men naturligvis: har man den geniale ostemand, som skaffer velsmagende oste i enhver fedt-styrke, så er 20+ og 10+ også glimrende alternativer.
Til slut skal det måske lige ridses op igen: der blev lagt knækbrød under osteskiven, fordi at et stykke knækbrød svarer til en kvart skive rugbrød – og det kan man jo næppe nøjes med.
Horoskop September
Loppemarkeder 2023
TEMA
Nye bestsellere
Kategori:
Diætist
Ost er ikke farligt
Shop: Smykkegaver
Set på Youtube
Kategori:
Diætist
Ost er ikke farligt
Eller også har man omskiftet osten til en særdeles fedtfattig variant, som knap nok smager af ost – eller af noget som helst andet, for den sags skyld.
Ingen af delene er nødvendigt. Ost er faktisk et af de levnedsmidler, som jeg bruger meget hyppigt, som forslag til mellemmåltid. Som vi har beskrevet tidligere i denne spalte, så øges menneskets forbrænding med 30% efter man har spist protein, mens den kun øges med 4%, når man har spist kulhydrat. Da ost indeholder meget protein, mens eksempelvis frugt udelukkende består af kulhydrat, er ostemad et af de mellemmåltider, som er gode til at sætte forbrændingen op i et højere gear. Hvis man tager en stor skive ost 30+ (20 gram, den samme størrelse, som en skiveskåret skive ost) og lægger den på et stykke knækbrød, så har man 85 kalorier. Hvis man sammenligner med frugt, så vil de fleste frugter give omkring 100 kalorier. Så hvis man er vant til at spise en frugt til mellemmåltid, så får man i reglen færre kalorier ved at gå over til ostemad i stedet for. Teoretisk set burde det også give en lidt længere varende mæthed.
Hvorfor er det mon så, at ost har fået sådan et dårligt ry, som er skyld i at mange mennesker knap tør smage det? Det er naturligvis noget med indholdet af fedtstof, som dels er højere end i flere andre typer pålæg og dels er mættet - mættede fedtsyrer er ikke det bedste i forhold til åreforkalkning.
Men, men, men: der er også gode næringsstoffer i ost. Så som calcium. Når man nu ikke bør drikke sine kalorier, jævnfør den forrige artikel om drikkekalorier, så er mælk ikke den bedste løsning. Det vil sige at alt calcium skal hentes hjem via surmælksprodukter. Den holder ikke. Multi-vitamintabletterne hjælper heller ikke meget, de fleste på markedet indeholder ikke engang calcium, og dem der gør, dækker kun en procentdel af menneskets daglige behov. Så osten burde være velkommen, f.eks. i et af mellemmåltiderne.
Det kan ikke nytte at være ensidigt fedtfokuseret, i den grad, at det resulterer i måltider, hvor der slet ikke er protein - eller kostsammensætninger, hvor calcium ikke er dækket. Man må se helheden i kosten.
Grunden til at jeg netop vælger 30+ osten, og ikke de virkelig fedtreducerede, som efterhånden er tilgængelige i ethvert supermarked er, at der kun er en besparelse på 8 kalorier, ved at tage en skive 20+ i stedet for 30+. Det er næsten for lille en besparelse, når man tænker på, hvor tynd smagen kan være i en 20+ ost. Men naturligvis: har man den geniale ostemand, som skaffer velsmagende oste i enhver fedt-styrke, så er 20+ og 10+ også glimrende alternativer.
Til slut skal det måske lige ridses op igen: der blev lagt knækbrød under osteskiven, fordi at et stykke knækbrød svarer til en kvart skive rugbrød – og det kan man jo næppe nøjes med.
8 skønne yogaøvelser
Nyhedsbrev
Konkurrence
Shopping
