____________________________________
Kære brevkasse
Jeg kan ikke holde tanken ud om at skulle fejre jul med min svigerfamilie. Det lyder voldsomt, det ved jeg, og jeg har heller ikke sagt det til nogen. De andre år har jeg holdt det ud for min mands og børnenes skyld, men i år kan jeg næsten ikke overskue det.
Jeg har ingen familie selv, så vi har altid holdt jul med min mands familie. Sidste år var det hjemme hos os - det gik egentlig ok, måske fordi jeg selv havde styr på det hele. I år skal vi hjem til hans forældre, og det føles helt uoverskueligt. Min mand og børnene glæder sig, så det er kun mig, der har det sådan. Jeg overvejer ligefrem at melde mig syg for at slippe.
Skal jeg bide det i mig, finde det store smil frem - eller tage en snak med min mand og risikere at såre ham?
Venlig hilsen
En træt svigerdatter
Kære trætte svigerdatter
Tak for dit ærlige brev. Det kræver mod at indrømme, at man ikke glæder sig til noget, som 'alle andre' ser frem til.
Du skriver ikke præcis, hvad der gør det svært for dig - om det handler om måden din mands familie er på, en særlig stemning, eller måske gamle sår. Men uanset årsagen, så er det vigtigt at lytte til dig selv. Det er helt legitimt at have det svært med julen, og det er heller ikke usædvanligt.
Men – og her kommer det svære - julen handler ikke kun om os selv. Den handler også om fællesskab, om at give noget til dem, vi elsker. Du skriver, at din mand og børn glæder sig. Det fortæller mig, at julen med farmor og farfar er noget, der betyder noget for dem. Og at du har en vigtig rolle - ikke kun som deltager, men som en del af den helhed, der gør juleaften tryg og nær for dine børn.
Måske kan du tale med din mand og sige, at du har brug for hjælp og støtte - uden at det bliver en klage. Måske kan I finde små måder at gøre aftenen lettere for dig: korte pauser, en opgave, du holder dig til, eller noget at glæde dig til bagefter. Det er okay at sætte grænser - men det er også værdifuldt at give lidt af sig selv, når det betyder noget for andre.
Hvis du formår at gå med alligevel, og møde aftenen med et åbent sind og så meget overskud, du kan finde - så kan du bagefter stå med følelsen af, at du gjorde det for dem, du elsker. Det er ikke det samme som at ofre sig. Det er en styrke.
Der kommer nye juler, hvor I kan vælge anderledes. Men i år er det måske alligevel værd at tage med - og tage vare på dig selv undervejs.
De bedste hilsner
Redaktionen
