Topmenu

Nybagte lyse hveder klar til at blive ristet og serveret med smør

Nybagte hveder står klar til at blive brækket fra hinanden og ristet sprøde. Server dem lune med smør og nyd den milde sødme og duften af kardemomme.

Hjemmebagte varme hveder til Store Bededag  

Fredag den 1. maj 2026 er det Store Bededag. Egentlig burde det hedde 'Store Hvededag' - for ikke mange andre af årets begivenheder er så tæt forbundet med indtagelsen af en enkelt fødevare.

De store, lune og luftige hvedebrød er et hit - og dét er de også når der er fintmalet fuldkornsmel i.

Her får du opskriften på de lækreste varme hveder, som vi varmt anbefaler at nyde med koldt smør med sydesalt eller med en hurtig hjemmelavet marmelade.

Store Bededags oprindelse
Store Bededag blev indført i 1686 ved en kongelig forordning og hed formelt ”ekstraordinær, almindelig bededag”. Den blev placeret den fjerde fredag efter påske.
Dagen var én af tre faste- og bededage indført af biskop Hans Bagger i Roskilde. Aftenen før ringede kirkeklokkerne kl. 18, hvorefter boder og kroer skulle lukke, og næste dag forventedes alle at møde ædru i kirke.

Ingredienser 

  • 3 dl koldt vand
  • 3 dl mælk
  • 2 æg
  • 30 g gær
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 850 g hvedemel
  • 150 g fuldkornslogomærket hvedemel (F.eks. hvid hvede, spelt eller ølandshvede)
  • 10 g salt
  • 50 g blødt smør

Sådan gør du 

  1. Vand og mælk kommes i en gryde og lunes forsigtigt op til det bliver fingervarmt.
  2. Vand og mælk kommes derefter i en skål og gæren tilsættes og røres ud.
  3. Tilsæt dernæst æg, kardemomme og sukker og bland det sammen.
  4. Nu tilsættes mel og salt og dejen røres godt sammen.
  5. Når dejen er rørt sammen tilsættes det bløde smør i små stykker, og dejen røres til smørret er æltet godt ind i dejen og den er blank og elastisk.
  6. Dejen skal nu hæve til ca. dobbelt størrelse. Det tager ca 1½-2 timer.
  7. Når dejen er hævet færdig vippes den ud på et meldrysset bord, hvorefter den deles i 16 stykker.
  8. Hver bolle formes og sættes på en bageplade med bagepapir med ca. 3 cm mellemrum.
  9. Dæk bollerne til og lad dem hæve i ca. 1 time.
  10. 30 min. inden bollerne er færdige med at hæve tændes for ovnen på 220 grader alm ovn.
  11. Bollerne bages i midt i ovnen i ca. 12-14 min, eller til de lyder hule når du banker under dem.
  12. Afkøles på en rist.

Tip:

Ønsker du en blød skorpe på dine hveder, så dæk dem med et viskestykke, men de køler af.

 


 

Opskrift: Nem marmelade til hveder
 

Ingredienser: 

100 g frosne bær, 3 søde, modne pærer, 1½ dl sukker og 3 spsk friskpresset citronsaft

Sådan gør du

  1. Kom de frosne bær i en lille gryde og varm dem op ved middel varme, til de begynder at koge. Lad dem småkoge i 5 minutter og tag gryden af varmen.
  2. Skræl pærerne, skær dem i mindre stykker og blend dem til en glat puré.
  3. Rør pærepuréen sammen med sukker og citronsaft og tilsæt de varme bær. Rør godt.
  4. Hæld marmeladen på skoldede glas.
  5. Opbevares i køleskab og nydes bedst frisk – fx til lune hveder.

 

Forår
Sunde muffins - Saftige, sødmefulde og lige til at tage med på farten 

Disse muffins er et hit i madkurven, på skovturen eller som hurtig snack i en travl hverdag. De er fyldt med frugt, gulerødder og nødder - og ikke mindst en hjemmelavet bærmos, der gør dem ekstra bløde og velsmagende uden at kræve meget sukker eller fedtstof.

Dejen røres hurtigt sammen, og…

Læs mere
Forår
Hyldeblomstpandekager - Smagen af sommer 

Har du en flaske hjemmelavet hyldeblomstsaft stående, er pandekager et oplagt sted at lade den gøre lidt nytte. Den koncentrerede saft giver dejen en mild, blomstret smag og et strejf af citrus, uden at pandekagerne mister deres klassiske, gyldne charme.

Læs mere
Forår
Danske frilandsjordbær - Smagen af kort dansk sommer 

Danske frilandsjordbær har kort sæson, stor duft og masser af smag. Her får du fakta om sæson, opbevaring, skylning, frysning og brug af jordbær - fra den klassiske skål med fløde til kager, salater, smoothies og marmelade.

Læs mere
Forår
Rabarber opskrifter - Kompot, tærte, saft og smoothies 

Rabarber er en af forårets første store råvarer og markerer overgangen til den tidlige sommer. De sprøde, syrlige stilke har en særlig plads i det danske køkken, hvor de bruges i alt fra rabarberkompot, rabarbersaft og rabarbercrumble til tærter, kager, marmelade, smoothies og desserter.

Læs mere
Forår
DIY: Kreative gør-det-selv projekter med friske blomster 

Friske blomster kan bruges til langt mere end buketter. Her får du enkle og dekorative idéer til DIY-projekter med blomster - fra personlige kort og bordpynt til hårpynt, isterninger og små detaljer, der giver sommerens fester kulør.

Læs mere
Forår
Syrener - Sådan holder buketten længst 

Syrener hører til blandt forsommerens mest stemningsfulde blomster. Når de lilla, hvide eller rosafarvede klaser springer ud, er det næsten umuligt at gå forbi uden at stoppe op et øjeblik. Duften er intens, sæsonen er kort, og netop derfor føles en buket syrener som noget, man skal gribe, mens…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^