Topmenu

KvindeGuiden – Meyers honninghjerter med chokoladeovertræk og klassisk julebag

Meyers opskrift på honninghjerter kræver god tid og tålmodighed. Fordejen skal hvile i en hel måned, før du kan gå i gang. Resultatet er dog hele ventetiden værd. Smagen og konsistensen er i en absolut klasse for sig. Foto: Lindhardt og Ringhof/Meyers bageskole

Opskrifter: Dejen til Meyers honninghjerter skal forberedes i november 

"Ingen juletid uden honningduftende, chokoladeovertrukne hjerter – så enkelt er det!" skriver Claus Meyer i bogen 'Meyers bageskole'. Men vil man nyde Meyers delikate honninghjerter til jul, så skal man i gang allerede i november, for fordejen skal have lov til at hvile mørkt og køligt en hel måned. Så at bage honninghjerter er en temmelig lang proces, men vi lover - det er det hele værd!

Vidste du, at ...
  • Hjortetaksalt har fået sit navn, fordi man i gamle dage udvandt stoffet ved at brænde hjortegevirer
  • Det giver sprødhed i flade kager, men må ikke bruges i tykke deje, da det kan give bismag
  • Potaske er egentlig 'grydeaske' - oprindeligt lavet ved at koge træaske og udvinde kalium
  • Det bruges især i honningkager, hvor det giver en blød og porøs konsistens
  • Begge hævemidler er levn fra gamle bagetraditioner og giver klassisk julestemning i både smag og duft

Ca. 20 stk.

Fordej (laves 1 måned i forvejen):

  • 500 g honning
  • 500 g hvedemel

Honningkagedej:

  • 2 æggeblommer
  • 10 g hjortetaksalt
  • 10 g potaske
  • 1 kg honningkagefordej
  • 5 g stødt kanel
  • 5 g stødt ingefær
  • 5 g stødt nellike
  • olie og mel til bagepladen

Til overtræk:

  • 200 g mørk chokolade, gerne 85 %

 


 

Fordej:

  • Varm honningen op til 40-50°. Ælt honning og hvedemel godt sammen i en skål, og kom det i en bøtte med låg på. Gem fordejen på et ikke for lunt sted, fx i et køkkenskab, i minimum 1 måned.
    Bemærk, at fordejen bliver hård - og nogle gange stenhård - og det er der ikke noget galt i. Når potasken bliver tilsat, sker der en kemisk reaktion, som gør, at dejen langsomt bliver blød igen og til at håndtere.

Honningkagedej:

  1. Kom æggeblommerne i en skål, og rør hortetaksaltet ud i dem, til der ikke er nogen klumper.
  2. Rør potasken ud i et par skefulde vand eller mælk(pas på, det kan godt blive varmt). Bland æggeblommerne og potasken i fordejen, tilsæt kanel, ingefær og nellike, og ælt dejen godt sammen. Det tager ca. 6-8 minutter i hånden og 6 minutter på en røremaskine – først 3 minutter ved lav hastighed og så 3 minutter på fuld hastighed.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den er ca. 4 mm tyk, og stik eller skær den ud som hjerter. Rul dejresterne ud igen, og stik flere hjerter ud.
  4. Sæt hjerterne på en bageplade, som du har smurt med lidt olie og drysset med mel, og bag dem i 8–10 minutter ved 180°.
  5. Mærk, om hjerterne er bagt færdige, ved forsigtigt at presse en finger ned på toppen – hvis din finger efterlader et aftryk, skal de bage lidt længere.
  6. Flyt honninghjerterne over på en bagerist, og lad dem køle af. De er stenhårde, lige når de er bagt, men en tur i køleskabet efter afkøling gør dem lækre og bløde. Så læg hjerterne i en bøtte med et fugtigt klæde over, og lad dem stå i køleskabet i 3–4 dage.
  7. Tag honninghjerterne ud af køleskabet, og pensl dem med mørk chokolade, som du har smeltet over et vandbad. Når chokoladen er stivnet, er honninghjerterne klar til at blive spist.

Tip

  • Overtræk kun de honninghjerter med chokolade, som skal spises med det samme. Resten kan holde sig mindst 1 måned i køleskabet uden at blive tørre.
  • Du kan pynte hjerterne med glansbilleder, mens chokoladen stadig er våd, eller skrive på dem med hvid glasur, når chokoladen er stivnet.

 


 

Tag på madkursus hos Meyer

Gennem mere end 25 år har Claus Meyer arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur, på alle niveauer fra jord til bord. I dag er hovedaktiviteterne i virksomheden blandt andet catering, frugtavl, handel og forskning, men også formidling, uddannelse og rådgivning.

Året rundt arrangeres madkursus med nogle af landets bedste kokke. Her kan man blandt andet lære at bage brød, som brød bliver bagt i Meyers Bagerier, men man kan også udforske helt nye gastronomiske territorier eller få frisk inspiration fra vinkendere og chokoladeeksperter. Det giver madoplevelser for livet, uanset om du er nybegynder eller passioneret amatørkok.

Opskrifter & råvarer
Nye kartofler - tilberedning og 6 lette sommerretter 

Nye kartofler er noget af det bedste ved den danske sommer. De små, fine knolde har en mild og delikat smag, som passer perfekt til alt fra enkle frokoster til større grillmåltider. Når de er i sæson, er det bare om at nyde dem i fulde drag - også med masser af friske krydderurter og lette tilbehør.…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sommeropskrifter: 10 nye måder at nyde friske jordbær på 

Sæsonen for danske jordbær er kort, så det gælder om at få mest muligt ud af de fine bær, mens de er på hylderne. Her får du 10 idéer til nye måder at nyde friske jordbær på - fra små snacks og sommerlige salater til kager, is og drinks.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Hjemmebagt knækbrød 

Her får du opskriften på verdens hurtigste og lækreste knækbrød. Det passer perfekt til madpakken, ostebordet, tapasbordet eller som en lille snack i løbet af dagen. Med havregryn, frø og kerner har de en skøn smag og er sprøde, sunde og mættende.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
6 favoritter med asparges 

Når grønne asparges er i sæson, er det oplagt at bruge dem i enkle retter, hvor den fine, friske smag får lov at stå tydeligt frem. Asparges kræver ikke meget - ofte er det netop de få, gode ingredienser, der klæder dem bedst.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Grønne asparges - Tilberedning, sæson og tips 

Grønne asparges er en af forårets mest eftertragtede råvarer. Men hvordan vælger man de bedste? Skal de skrælles? Skal de træede ender skæres eller brækkes af? Og kan grønne asparges egentlig spises rå? Her får du en enkel guide til sæson, valg, opbevaring og tilberedning af grønne asparges.

Læs mere
Livsstil
Den gode danske frikadelle - og andre fede historier 

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle rådene om fedt? Skal vi stege uden fedt, bruge airfryer til alt - og kan en frikadelle overhovedet blive gylden uden lidt fedt på panden?

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^