Topmenu

Kategori: Livsstil

KvindeGuiden - Fødselsdagsgave som donation til velgørende formål

Når ønskesedlen droppes, og gaven i stedet går til en god sag, opstår spørgsmålet: Må man skrive det på invitationen - eller bryder man etiketten, selv med de bedste intentioner?

Fødselsdagsønske: Donation til velgørende formål 

Kære Sanne Udsen

Jeg skal holde en rund fødselsdag til sommer med mange gæster. Da jeg i forvejen har svært ved at udforme en ønskeseddel til jul og fødselsdag, havde jeg tænkt, at jeg i stedet for ville oprette en konto hos en velgørende forening, som folk så kunne indbetale et beløb efter eget valg på.

For at det skal blive til noget, og for at alle skal have muligheden, selvom de ikke beder om en ønskeseddel, har jeg overvejet at skrive det på invitationerne, men kan man det iflg. etiketten?


________________________________________



Kære læser

Det tjener til din ære, at du hellere vil have, at dine gæster bruger penge på en velgørende fond end på gaver til dig selv.

Men nu spørger du, om det strider mod etiketten at anføre det på invitationerne, og til det er det korte svar: Ja. Som jeg har nævnt før, kræver etiketten, at man lader, som om man ikke forventer at få gaver, når man inviterer til en fødselsdagsfest.

Det er vanskeligt at opretholde denne illusion, når man skriver på invitationen, at man gerne ser et kontant beløb indbetalt til X-fonden!

Som jeg ser det, har du følgende muligheder:

  1. Du blæser på etiketten og skriver det alligevel på invitationerne - vel vidende, at somme (herunder jeg selv, hvis jeg bliver inviteret) rynker lidt på næsen ad denne fremgangsmåde. Men herregud - det går jo til et godt formål!
  2. Du skriver som et P.S. på invitationen, at du ikke ønsker dig gaver.
  3. Hvis nogle af dine gæster alligevel siger, at de gerne vil give dig et eller andet, så henviser du til X-fonden. Denne fremgangsmåde vil give færre penge end mulighed 1) til X-fonden, men dine gæster vil ikke føle sig presset til at skulle bidrage til den.
  4. Du skriver ingenting på invitationen, men har kontooplysninger mv. på X-fonden klar, hvis nogen beder om en ønskeseddel. Dette er den etikettemæssigt korrekte fremgangsmåde, men den indebærer risikoen for, at der vil være nogle af gæsterne, der køber gaver alligevel. Og den vil give færre midler til X-fonden end alternativ 1..


Du må selv bestemme, hvad du vil gøre. Men husk, at en fødselsdagsfest er ikke en fundraiser. Du risikerer derfor på én og samme tid, at du bliver skuffet over størrelsen på det indsamlede beløb, og at dine gæster føler sig lige lovligt presset til at give til et velgørende formål, de ikke ellers ville give til.

Med venlig hilsen

Sanne Udsen

 


 

Sanne Udsen er dansk etiketteekspert, forfatter og rådgiver med speciale i takt, tone og sociale spilleregler. Hun er især kendt for sine klare og kontante svar i brevkasser og klummer, hvor hun sætter ord på, hvad der er god opførsel - også når det bliver svært.

Hun har skrevet flere bøger om etikette, blandt andet om omgangsformer i arbejdsliv og privatliv, og er kendt for sin direkte stil, hvor sund fornuft, ansvar og respekt for andre går hånd i hånd. Sanne Udsen arbejder for at gøre gode manerer jordnære og brugbare i hverdagen - ikke højtidelige, men menneskelige.

Læs mere om Sanne Udsen og hendes forfatterskab på Udsen.dk

Livsstil
Horoskoper v. Adrian Ross Duncan - Maj 2026 

Klik ind og læs maj måneds horoskoper, udarbejdet af den populære og erfarne astrolog og forfatter Adrian Ross Duncan. Med sit unikke klarsyn og præcise forudsigelser kan du få en fornemmelse af, hvad måneden vil byde på af muligheder, udfordringer og oplevelser.

Læs mere
Livsstil
Kindkys - Tradition, forvirring og næser på kollisionskurs 

Kindkysset er en gammel hilsen med rødder i Sydeuropa og den klassiske høflighedskultur. Det har altid været ment som et tegn på venskab og social nærhed - ikke som et romantisk kys. Alligevel er det i dag blevet en af de mest akavede hilsner, vi har.

Læs mere
Livsstil
En værdig afslutning på livet 

De fleste af os håber på at leve et godt liv - helt til det sidste. Og mange ønsker også, at afslutningen bliver så fredelig og værdig som muligt, både for sig selv og for dem, der står én nær. Alligevel er døden et emne, vi ofte skubber væk, fordi det føles tungt eller svært at tale om.

I…

Læs mere
Livsstil
Den gode danske frikadelle - og andre fede historier 

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle rådene om fedt? Skal vi stege uden fedt, bruge airfryer til alt - og kan en frikadelle overhovedet blive gylden uden lidt fedt på panden?

Læs mere
Livsstil
Naboskab - Hvad gør man når naboen støjer? 

Kære Sanne Udsen

Jeg har med stor interesse læst dine bøger, som jeg finder både lærerige og underholdende. Jeg har imidlertid et spørgsmål omkring takt og tone, som jeg længe har gået og tumlet med. Det drejer sig om naboskab.

Læs mere
Livsstil
Vægttab uden motion? 

Kære brevkasse

Efter rygestop har jeg taget næsten 10 kilo på. Jeg forsøger at spise anderledes, men det kører op og ned - typisk 2-3 kilo om ugen.

Jeg ved godt, at jeg gør det forkert. Jeg spiser lidt for meget den ene dag og prøver at kompensere ved næsten ikke at spise den næste.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^