Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

Økologer vil sende grise på badeferie 

Nu skal grisene have mulighed for at komme ud at bade. Forslaget fra Økologisk Landsforening baseres på flere forsøg, hvor videooptagelser dokumenterer trivsel hos svømmende grise. Se videoen her.

Positive effekter for sundhed og trivsel
Dyrevelfærden i økologi sikres i dag via meget mere plads i stalden, mulighed for at komme ud i det fri, naturligt foder og mindre stress og medicin. Men de danske øko-grise skal ikke blot kunne rulle sig i mudder og rode i halm og jorden – de skal også have mulighed for at tage sig en svømmetur.
Økologisk Landsforening har det seneste års tid undersøgt, hvor dyrevelfærden i det økologiske landbrug kan styrkes og foreslår nu, at økologiske svineproducenter giver deres grise muligheder for at bade i nærliggende søer eller ved stranden.
Sådan lyder forslaget fra foreningen til EU, der håndterer økologireglerne, samt Fødevareministeriet og Coop, der begge har lanceret hvert sit nye dyrevelfærdsmærke.
"Jeg har ved selvsyn set, hvor glade grisene er for at svømme, og vi har lavet længerevarende forsøg, der viser positive effekter for både sundhed og trivsel" siger foreningens direktør, Paul Holmbeck, som netop er hjemvendt fra en studietur på Bahamas, hvor grise går frit rundt på stranden og bader med turisterne ved strandbredden.
"Økologisk Landsforening ønsker at højne dyrevelfærden i økologi, og derfor er det oplagt at give grisene mulighed for at udfolde sig i vandet" siger Paul Holmbeck og tilføjer: "Jeg svømmede selv en tur med grisene. De er ganske dygtige svømmer, og det giver kødet en særlig god struktur, ligesom saltvandet fremmer smagen og forkorter både modning og lufttørring af f.eks. serranoskinke."

Anlagt sø eller badestrand
Svineproducenterne kan enten vælge at anlægge en sø på deres jord eller mindst en gang om måneden i sommerhalvåret fragte deres grise til en nærliggende badesø eller strand (max tre kvarters transport).
Den økologiske svineproducent Lars Jensen ser positivt på ideen Han planlægger ikke at anlægge en sø, men vil i stedet køre grisene hen til den nærmeste strand.
"Det vil da være rigtig hyggeligt at se dem løbe rundt i sandet og bade. Ja, måske hopper jeg selv en tur i vandet med dem, fortæller han med tydelig begejstring i stemmen."
Paul Holmbeck håber, at hvis EU afviser at implementere kravet i lovgivningen, vil Coop og Fødevareministeriet tage det til sig og tilføje et ekstra niveau i deres velfærdsmærker, så forbrugerne kan se, hvilke grise der har været ude at svømme.

ERROR: Content Element with uid "2856" and type "media" has no rendering definition!

Forbrugernyt
Elcykler bedst i test - Gazelle, Trek og Kalkhoff blandt topscorerne 

Overvejer du at købe elcykel? Så er der god grund til at sammenligne mere end mærke og pris. Forbrugerrådet Tænks aktuelle oversigt rummer 290 testede elcykler med centermotor fra 21 mærker, og der er store forskelle på både pris, motor, batteri og udstyr.

Læs mere
Forbrugernyt
Gør-det-selv i hjemmet - Det må du selv, og det skal en autoriseret fagperson klare 

Det kan være fristende selv at klare en ny stikkontakt, flytte installationer i køkkenet eller gå i gang med rørene på badeværelset. Men grænsen mellem almindeligt gør-det-selv-arbejde og autorisationskrævende arbejde er ikke altid indlysende.

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Forbrugernyt
På ferie? Disse tegn kan afsløre, at dit hjem står tomt 

Sommerferie betyder for mange, at boligen står tom i flere dage eller uger. Det kan gøre det lettere for indbrudstyve at slå til, især hvis huset tydeligt ser ubeboet ud.

I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end året før. Det svarer til en stigning på 9 procent. Samtidig steg…

Læs mere
Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Mindsk risikoen for salmonella og campylobacter infektioner. 

I sommervarmen er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man håndterer og opbevarer sine madvarer. De sygdomsfremkaldende bakterier; salmonella og campylobacter, florerer i varmen, men følger man Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger, så mindskes risikoen for bakterieinfektioner…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^