Topmenu

Øen

Øen  

En voluminøs og stort anlagt roman om fire generationer af kvinder. En roman som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred ...

Titel: Øen
Forfatter: Victoria Hislops
Forlag: Bazar


Debutromanen Øen af britiske Victoria Hislops er en voluminøs og stort anlagt roman om fire generationer af kvinder, som både spænder over et langt tidsrum, og som berører de store spørgsmål om liv og død, kærlighed og svig, begær og hengivelse, krig og fred.
Bogen der har solgt over 1.4 mio. eksemplarer alene i UK og er oversat til flere end 20 sprog, har længe ligget på bestsellerlisterne, og modtaget en lang række litterære priser.
Handlingen foregår i Pláka, en lille landsby på Kreta. Dertil kommer Alexis fra London for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mor og hendes familie, en historie, som moderen gennem hele Alexis´ opvækst har været tavs om. Ved afrejsen giver moderen hende et brev, som hun beder hende tage med til en gammel veninde, og hun lover Alexis, at veninden vil fortælle hende det, hun vil vide.
Da Alexis ankommer til landsbyen, opdager hun, at øen Spinalonga, hvor der i mange år fandtes en stor koloni, et helt samfund, for spedalske, ligger lige ved den landsby, som hendes mors familie kom fra. Og så, gennem samtaler med moderens barndomsveninde, rulles den store og tragiske historie op, hvor både sygdommen, menneskenes ustadige og trofaste hjerter, slægts- og klassebevidsthed, kampen for at overleve både fysisk og mentalt, væves ind i historien om Alexis´ familie - en familie, som var hjemsøgt af tragedier, krige og lidenskab samt deres nære tilknytning til spedalskhedskolonien Spinalonga. Romanen beretter om denne landsby og ø gennem en periode på ca. 70 år. Det er en bevægende fortælling, som først og fremmest har sin styrke i den troværdige skildring af sygdommen og forholdet mellem de smittede og friske, om de rene og urene af hjertet, og om hvordan sygdommen skiller forældre og børn og ægtepar, hvordan den fremkalder de forfærdeligste lidelser fysisk og mentalt, og ikke mindst hvordan uvidenhed og myter om denne sygdom til stadighed præger mennesker i vor tid.

Om forfatteren ..:
Victoria Hislop har studeret engelsk på St. Hilda´s College, Oxford, og har skrevet rejse-litteratur for aviser, tidsskrifter mm. Hun er en pålidelig fortæller, som har researchet grundigt til denne roman, både hvad angår sygdommen, som i Bibelen gør de spedalske til "urene" og i formidlingen af kretisk kultur, landskab, arbejdsliv osv. Romanen har desværre også sin aktualitet ved, at spedalskhed er et af de store sundhedsproblemer i dag. Sygdommen er nu udryddet i Europa, men fx i Indien bliver der diagnosticeret op mod 200.000-300.000 nye tilfælde årligt. Bestil online

Skønlitteratur
I Næste Nu - af Liane Moriarty 

I næste nu af Liane Moriarty er en tankevækkende roman om skæbne, tilfældigheder og menneskers forsøg på at bevare kontrollen over deres liv.

Historien begynder på en tilsyneladende helt almindelig indenrigsflyvning mellem Sydney og Tasmanien, hvor en mystisk kvinde pludselig rejser sig og…

Læs mere
Skønlitteratur
En vind går over jorden - af Ulla fasting 

Ulla Fastings nye slægtsroman er en selvstændig fortsættelse af 'Som boblerne i bækken' og 'Sårfeber'.

Vi møder igen Fanny og Emmanuel, som netop er blevet gift på Frederiksberg i november 1891. Danmark er i rivende forandring, og nationens blik vender sig fra sorg til lysten til at skabe nyt:…

Læs mere
Skønlitteratur
Følg med mig - af Catherine Isaac 

To venner, fem dage, 100 kilometer - og en kærlighedshistorie, der ændrer alt. Katie har netop landet drømmejobbet i City of London og lever et liv, hvor ambitioner og deadlines fylder. Hendes bedste ven Conor er derimod skolelærer og en ægte eventyrer - typen, der bestiger Everest og Kilimanjaro…

Læs mere
Skønlitteratur
Sanne Udsen - Manden I Huset 

Hvordan håndterer man det øjeblik, hvor ens liv pludselig vælter omkuld? I Manden i huset stiller Sanne Udsen skarpt på kærlighed, svigt og de skjulte sider af et langvarigt ægteskab.

Læs mere
Skønlitteratur
Jojo Moyes - En uventet familie 

Den britiske bestsellerforfatter Jojo Moyes, kendt for romaner som 'Me Before You' og 'The Giver of Stars', er tilbage med en ny, hjertevarm fortælling om kærlighed, familie og de uforudsigelige måder, livet kan tage en drejning på.

Læs mere
Skønlitteratur
Mod midnatssolen, af Dy Plambeck  

I romanen 'Mod midnatssolen' tager Dy Plambeck os med på en indsigtsfuld rejse langs Norges kyst til Tromsø, hvor Amy sammen med sine døtre og veninder, Lulu og Kari, navigerer gennem livets komplekse forhold. Plambeck beskriver levende Amys udfordringer ved at finde sin plads i en ny familie med…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^