Kategorier:
Skilsmisse
-
Sammenbragte familier
Ændringer i skilsmissereglerne præciserer barnets tarv, bopælsforælderens ansvar og myndighedernes rolle ved konflikter.
Skilsmisseregler: Børn, bopæl og samvær - Hvad gælder, når forældre skilles?
Børn har som udgangspunkt ret til kontakt med begge forældre, medmindre det er skadeligt for barnet. Kilde: Forældreansvarsloven
Der skal altid være én bopælsforælder, også selv om barnet opholder sig meget hos begge. Kilde: Familieretshuset
Bopælsforælderen har ansvar for, at samvær gennemføres, medmindre der foreligger tungtvejende grunde. Kilde: Familieretshuset
Uenighed om samvær eller bopæl kan behandles i Familieretshuset og i alvorlige tilfælde i familieretten. Kilde: Familieretshuset / Danmarks Domstole
Manglende samvær kan føre til erstatningssamvær og i særlige tilfælde ændring af ordningen. Kilde: Forældreansvarsloven
Barnets egne synspunkter skal inddrages efter alder og modenhed, men barnet træffer ikke beslutningen. Kilde: Forældreansvarsloven
Der findes ingen juridisk ret til ligedeling eller 7-7-ordning. Kilde: Familieretshuset
Barnets tarv som udgangspunkt
Det betyder, at beslutninger om bopæl og samvær ikke handler om at dele tiden 'retfærdigt' mellem forældrene, men om at skabe mest mulig tryghed og stabilitet for barnet.
Udgangspunktet er, at børn har brug for kontakt med begge forældre, men samtidig har de også brug for ro, forudsigelighed og faste rammer i hverdagen. Derfor skal der altid være én bopælsforælder, også i familier hvor barnet opholder sig meget hos begge.
Når forældrene er uenige
Når samarbejdet fungerer, kan forældre selv lave aftaler, der passer til deres familie. Men hvis uenigheder opstår - eller hvis samarbejdet udvikler sig til vedvarende konflikter eller samarbejdschikane - kan Familieretshuset hjælpe med rådgivning og aftaler.
I mere fastlåste sager kan familieretten blive inddraget og træffe bindende afgørelser. Systemet er bygget op, så konflikter helst skal løses tidligt og med fokus på barnet, før de vokser sig for store.
Samvær der ikke bliver gennemført
Et særligt ømt punkt er samvær, der ikke bliver gennemført. Hvis barnet gentagne gange ikke udleveres uden saglig grund, kan det få konsekvenser. Lovgivningen giver mulighed for erstatningssamvær og - i alvorlige tilfælde - ændringer i ordningerne, hvis det vurderes at være bedst for barnet.
Samtidig anerkendes det, at der kan være situationer, hvor en forælder holder barnet tilbage af reel bekymring for barnets trivsel. Derfor bliver hver sag altid vurderet konkret, og det er vigtigt at skelne mellem beskyttelse af barnet og samarbejdschikane.
Barnets stemme i processen
Barnets egne ønsker skal også inddrages, især når barnet bliver ældre. Det betyder dog ikke, at barnet selv bestemmer. Ansvar og beslutninger ligger fortsat hos de voksne og myndighederne, som skal sikre, at barnet ikke bliver placeret midt i forældrenes konflikt.
Ingen standardløsning
Der findes ingen standardløsning, der passer alle familier. Heller ikke når det gælder populære ordninger som 7-7. I dag vurderes alle samværsformer individuelt, og det afgørende er ikke, hvordan tiden fordeles på papiret, men hvordan barnets hverdag faktisk fungerer.
