En stor dansk undersøgelse viser nemlig, at en kost med meget fedt, sukker og forarbejdede produkter under graviditeten kan øge risikoen for, at barnet udvikler ADHD eller autisme. Selv små ændringer i en usund retning kan have konsekvenser.
Kostens betydning for barnets udvikling
Forskere fra Københavns Universitet og Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) har undersøgt over 60.000 gravide kvinder og deres børn for at se, hvordan kost påvirker barnets hjerneudvikling. De fandt en tydelig sammenhæng:
”Jo mere vestlig kost en kvinde indtager under graviditeten, desto større ser risikoen ud til at være for, at barnet udvikler ADHD eller autisme. En vestlig kost er en kost med mere fedt, sukker og raffinerede produkter samt mindre fisk, grøntsager og frugt,” siger læge og ph.d. David Horner, der står bag undersøgelsen.
Forskerne kunne se, at selv moderate ændringer mod en mere vestlig kost kunne øge risikoen for ADHD med 66% og autisme med 122%.
Hvornår betyder kosten mest?
Undersøgelsen peger på, at de første og midterste faser af graviditeten er særligt følsomme perioder.
”Når vi sammenligner de fire kohorter i vores analyse, ser vi de stærkeste sammenhænge i første og anden trimester, hvilket tyder på, at hjernens udvikling i denne periode er særligt følsom over for de ernæringsmæssige påvirkninger fra moderen,” forklarer professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Forskerne analyserede også blodprøver fra de gravide kvinder og fandt 43 specifikke stoffer i blodet, som hænger sammen med en vestlig kost. Disse stoffer, også kaldet metabolitter, dannes, når kroppen nedbryder mad, og de kan afsløre, hvordan kosten påvirker kroppens funktioner.
”Vi fandt, at særligt 15 ud af de 43 metabolitter var med til at forklare den øgede risiko for ADHD. Mange af disse metabolitter er direkte forbundet med kostindtaget og spiller vigtige roller i reguleringen af inflammation og oxidativ stress, som menes at være afgørende faktorer i udviklingen af udviklingsforstyrrelser i hjernen,” siger David Horner.
Bør kostrådene til gravide ændres?
I Danmark anbefales gravide i dag at spise en varieret kost med grøntsager, frugt, fuldkorn og fisk frem for kød. Men forskerne bag studiet mener, at der kan være behov for at genoverveje, om disse kostråd har den ønskede effekt.
”Vi ved, at behovet for næring øges under graviditeten, og vores studie understreger, hvor afgørende kostens sammensætning kan være for barnets udvikling – især under graviditeten. Vores data viser, at mange gravide kvinder har kostmønstre, der kan optimeres for at støtte barnets udvikling. Derfor rejser studiet spørgsmålet, om de nuværende kostråd faktisk bliver fulgt i tilstrækkelig grad, og om de har den ønskede effekt på barnets sundhed,” siger David Horner.
Han tilføjer, at studiet ikke blot viser en sammenhæng mellem kost og risikoen for ADHD, men også giver indsigt i, hvilke specifikke næringsstoffer og fødevarer der kan spille en afgørende rolle for barnets udvikling allerede fra fosterstadiet:
”Ved at forstå, hvordan kosten påvirker kroppen under graviditeten, kan vi bedre identificere, hvilke næringsstoffer der spiller en vigtig rolle, og hvordan man kan justere sin kost for at mindske risikoen for neuroudviklingsforstyrrelser. Det giver nye muligheder for at forbedre kostanbefalinger og fremme et sundere liv for vores børn,” siger han.
Små ændringer kan gøre en forskel
Selvom studiet viser en tydelig sammenhæng mellem en vestlig kost og øget risiko for ADHD og autisme, understreger forskerne, at det også betyder, at der er en mulighed for at forebygge.
”Selvom det vestlige kostmønster ser ud til at have en ret negativ effekt på barnet, kan den nye viden vi kommer med også ses som en mulighed for at fremme sundere kostvaner under graviditeten, da selv små justeringer væk fra et vestligt kostmønster potentielt kan reducere risikoen for udviklingsforstyrrelser i hjernen,” siger David Horner.
Sådan kan du spise bedre under graviditeten
Forskerne anbefaler ikke en komplet kostomlægning fra den ene dag til den anden, men understreger, at selv små ændringer kan gøre en forskel.
- Spis mere frugt, grøntsager og fisk
- Vælg fuldkorn frem for raffinerede kornprodukter
- Skær ned på sukker, fastfood og færdigretter
- Vælg sunde fedtstoffer som avocado, nødder og olivenolie
Kilde:
