Tidligere undersøgelser har allerede fastslået, at der er en klar forbindelse mellem negative følelser og øget risiko for slagtilfælde. Man har også konstateret, at risikoen for blodprop skyldes blodkarrenes manglende evne til at udvide sig og dermed håndtere et øget blodtryk. Med den nye undersøgelse har forskerne forsøgt at belyse, hvorvidt denne reaktion gælder uanset hvilken form for negative følelser, man oplever.
Deltagerne måles og testes
I forsøget deltog 280 raske voksne uden helbredsmæssige problemer. Her fik de indledningsvist testet deres blodtryk og fik derefter hver især tildelt forskellige opgaver: Nogle skulle genkalde sig vrede minder, andre angstfyldte minder, nogle triste minder, mens en kontrolgruppe skulle udføre en neutral opgave.
I de efterfølgende timer blev deltagerens blodtryk løbende målt, som indikator for blodkarrenes reaktion på følelserne. Resultaterne viste, at de deltagere, der genkaldte sig vrede minder, oplevede en markant forringelse af blodkarrenes fleksibilitet, samt at reaktionen, først efter 40 minutter, genvandt det normale tryk.
Reagerer kroppen ens på alle former for negative følelser?
Overraskende viste undersøgelsen, at blodkarrene normale funktion ikke blev påvirket blandt de deltagere der genkaldte sig minder, der fremkaldte angst eller tristhed. Således konkluderer forskerne, at de forskellige former for negative følelser vi kan have, påvirker kroppen forskelligt.
Undersøgelsen fremhæver vigtigheden af at forstå og håndtere vores vrede, for at bevare hjertesundheden. Det tyder på, at mens alle følelser er en naturlig del af menneskelig erfaring, kan måden vi håndterer og reagerer på vrede have direkte indvirkning på vores fysiske sundhed.
