Kategori: Sundhed

Fordommen om den ældre enkemand, som knapt nok kan koge et æg, holder ikke, lyder det i nyt studie fra Københavns Universitet. Studiet viser, at der er mænd fra den ældre generation, som godt kan lave mad, og som først for alvor folder sig ud i køkkenet, når de bliver alene.

Ny forskning sår tvivl om myte om den ældre enkemand: Kan sagtens lave mad 

Når ældre mænd mister deres partner, hersker der en fordom om, at de på grund af traditionelle kønsroller er hjælpeløse i køkkenet og derfor 'går i hundene' og forfalder til færdigretter og kommunens madservice, fordi de aldrig selv har lært at lave mad.

Men resultaterne i et nyt studie fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet peger på, at den fordom ikke nødvendigvis længere holder. Gennem dybdegående interviews med 31 ældre mænd og kvinder mellem 67 og 86 år, som har mistet deres partner, tegner der sig nemlig et mere varieret billede.

"Man har i lang tid haft en fordom om, at ældre mænd er praktisk udfordrede i køkkenet, når de bliver alene, men det er ikke det billede, jeg ser. Der er enlige mænd fra den ældre generation, som er udfordrede, men der er i den grad også mænd, som er dygtige til at lave mad og som har taget udfordringen på sig, efter de er blevet alene. Og måske allerede da konen er blevet syg, eller de er gået på pension," siger forsker og adjunkt Sidse Schoubye Andersen, som er forfatter på studiet.

En adfærd omkring madlavningen, som ifølge forskeren flugter med tendenser i tiden, hvor mændene i højere grad end tidligere tager del i de huslige pligter, men som også modarbejder en kendt og lidt trist fortælling om den enlige mand.

Mænd laver postejer og pølser fra bunden, kvinder spiser ostemadder

Mange af enkemændene i studiet oplever madlavning som en ny hobby, hvor de virkelig folder sig ud særligt med kødretter, når de fx blev spurgt om, hvad de fik at spise dagen forinden interviewet, forklarer Sidse Schoubye Andersen.

"Mændene fortalte i detaljer om, hvordan de havde tilberedt en flæskesteg, eller hvordan de lavede pølse og leverpostej fra bunden. Retterne de lavede var ofte relativt omstændige, men de gjorde det fordi, de syntes, det var sjovt, og fordi det var vigtigt for dem at få et varmt måltid mad," siger hun og tilføjer:

"Mændene var bekymrede for at blive anset som hjælpeløse eller som afhængige af andre, når det handlede om madlavningen. Det var vigtigt for dem at vise, at de godt kunne klare sig selv og lægge afstand til manden, der går i hundene, efter at ægtefællen er gået bort."
Hos de enlige kvinder tegnede der sig et anderledes billede. Her var tendensen ifølge forskeren, at madlavningen helst ikke skulle tage længere tid, end det tog at spise maden, og at madlavningen i højere grad blev anset, som et arbejde.

"Kvinderne fortalte, at de ikke gad bruge for meget tid på at lave mad til sig selv, og ofte kunne nøjes med en ostemad. En af dem sagde også, at hun var forfærdelig ked af at have mistet sin mand, men det med ikke at skulle lave mad var faktisk helt okay og nærmest en lettelse," fortæller Sidse Schoubye Andersen.

Alderdommen byder på nye kønsroller

Dette er ifølge forskeren dels udtryk for at mænd og kvinder anskuer madlavningen forskelligt, som formentlig bunder i forskellige arbejdsdelinger igennem livet; mænd ser det som en hobby, kvinder som et dagligt arbejde. Men de forskellige typer af fortællinger udtrykker også kønnede forventninger til gamle mænd, kvinder og deres madvaner.

"Når en gammel kvinde fortæller om at springe over eller spise ostemadder, så ser vi det som udtryk for en prioritering. Hun behøves ikke at forsvare eller forklare det. Når de gamle mænd omvendt gjorde meget ud af at fortælle, at de ikke sprang over og i stedet i detaljer fortalte om mere omstændige måltider, så skyldes det blandt andet, at de distancerer sig fra billedet af den gamle hjælpeløse enkemand," forklarer Sidse Schoubye Andersen.

Studiet er et af ganske få, der er lavet på området, hvilket ifølge forskeren bl.a. skyldes, at vi som samfund ofte glemmer de ældre generationer, når vi kigger på forandringer i eksempelvis kønsroller, fordi vi antager, at ældre lever efter traditionelle mønstre og derfor ikke afspejler moderne tendenser.
"Resultaterne i det her studie er et udtryk for, at nogle af de forandringer, vi ser i kønsrollerne hos moderne familier, også sker blandt den ældre generationer. Men forskning i forandringer i alderdommen er ofte noget, vi glemmer - fordi vi antager, at forandringer og udvikling primært er noget, der hører ungdommen til," siger Sidse Schoubye Andersen.

Hun håber, at studiet kan bidrage med ny viden og nuancere billedet af de ældre som bliver alene, fx i forbindelse med kommunens forebyggende hjemmebesøg, som er en del af serviceloven.

Sundhed
Er dit hjem skimmelfrit? Skimmelsvamp rammer hvert ottende danske hjem 

Skimmelsvamp er en lille, men potentielt skadelig svamp, der trives i fugtige omgivelser og spreder sig ved hjælp af mikroskopiske sporer i luften. Når disse sporer først får fat i dit hjem, kan de over tid føre til helbredsproblemer – ofte uden at man lægger mærke til det med det samme. Faktisk er…

Læs mere
Sundhed
Plantebaseret kost kan mindske risikoen for nyresygdom 

Ny forskning viser, at en plantebaseret kost ikke bare er godt for klimaet – den kan også være med til at beskytte dine nyrer. Et stort internationalt studie dokumenterer, at personer, der spiser overvejende plantebaseret, har op til 26% lavere risiko for at udvikle kronisk nyresygdom. Samtidig…

Læs mere
Årstidens råvarer
Kan tomater være med til at forebygge kræft? 

Der er mange gode grunde til at spise tomater året rundt. Ud over at være fulde af smag og farve, peger ny forskning på, at tomater kan spille en rolle i at forebygge sygdomme - blandt andet kræft. Her får du et samlet overblik over, hvad vi ved med rimelig sikkerhed - og hvor der stadig mangler…

Læs mere
Sundhed
Er du blevet målt for nyligt? 

Mange danskere lever med forhøjet blodtryk uden at vide det. Tilstanden er en af de største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, og den udvikler sig ofte uden tydelige symptomer. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når blodtrykket stiger, og hvorfor kan det føre til alvorlige…

Læs mere
Sundhed
Fermenteret mad og din tarmflora – hvad siger forskningen? 

Tarmen spiller en central rolle for kroppens sundhed, og en balanceret tarmflora er afgørende for fordøjelsen, immunforsvaret og optagelsen af næringsstoffer. Men hvordan påvirker fermenteret mad denne vigtige balance? Forskning peger på, at de naturlige bakterier i fermenterede fødevarer kan have…

Læs mere
Sundhed
Når advarsler om solen skygger for pointen 

Sollys har ry for at være farligt - men det er også en af kroppens vigtigste allierede. Flere studier viser, at solen ikke kun styrker D-vitaminproduktionen, men også kan spille en rolle i alt fra immunforsvar og søvn til humør og hormonbalance.

Forskningen peger på op mod 10 forskellige…

Læs mere
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden  

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sundhed
Hvor meget alkohol skal der til før hjernen tager skade? 

Vi ved godt, at alkohol ikke er sundt i store mængder. Men hvor meget skal der egentlig til, før det begynder at påvirke hjernen? Det spørgsmål har forskere fra Brasilien nu givet et opsigtsvækkende svar på – og resultaterne bør få mange til at overveje deres forbrug.

Læs mere
Sundhed
Haven og helbredet: Dokumenterede fordele ved udendørsliv 

I en tid, hvor mange tilbringer størstedelen af dagen indendørs, foran skærme og i kunstigt lys, vokser interessen for naturens rolle i sundhed og trivsel. Forskning fra hele verden peger i samme retning: Tiden, vi tilbringer i grønne omgivelser, har en direkte og målbar effekt på både krop og sind.…

Læs mere
Forår
Skovflåter og Borreliose: Tegn og symptomer du skal holde øje med 

Når vi færdes i naturen, risikerer vi at få besøg af en uvelkommen gæst: skovflåten. Selvom et flåtbid sjældent mærkes, kan det føre til alvorlig sygdom, hvis flåten bærer borrelia eller TBE-virus. Se billeder af skovflåt, flåtbid og borrelia-udslæt.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^