Topmenu

Kategorier: Forbrugernyt  -  Kæledyr

Nu uddeles de første smileys til hundekenneler og -pensioner 

Nu bliver det nemt at vurdere, om en hund har det godt hos hundekennelen, eller når den bliver passet i en pension. Fra i dag begynder Fødevarestyrelsen at give glade, mellemfornøjede eller sure smileys, når de kontrollerer hundekenneler, hundehandlere, hundepensioner og -internater. Det skal sikre, at der bliver passet godt på hundene, og at de bl.a. får frisk luft, motion og ordentlige pladsforhold.

Den nye ordning betyder, at virksomheder får en smiley, som viser, hvor gode de er til at overholde de regler, der skal sikre, at hundene har det godt. Dermed bliver det nemt at se, om en given virksomhed behandler sine hunde ordentligt.

Ordningen er en konsekvens af flere sager, som har vist, at ulovlig import og kummerlige forhold alt for ofte findes på det sorte marked for hundehandel. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen tror på, at danskerne vil bruge ordningen til at finde frem til de virksomheder, der værner om det gode hundeliv.

"Hvad enten man skal have passet sin hund eller er på udkig efter en lille hvalp, så har alle en interesse i, at hundene har det godt. Den nye ordning giver landets hundekenneler og hundepensioner endnu en god grund til at sikre deres hunde en glad hverdag. Der er god omtale i at få en glad smiley, fordi man vil gå efter dem, som gør det godt. Ordningen skal medvirke til, at flere følger reglerne, og hundene får bedre dyrevelfærd," siger Esben Lunde Larsen.

Dansk Folkeparti glæder sig også over den nye ordning. Dyrevelfærdsordfører Karina Due mener, at forbrugerne får større tryghed, fordi man fremover kan tjekke på nettet, om der er styr på sagerne hos den kennel, hvorfra man vil købe en hvalp, eller den pension, som skal passe ens hund.

"Vi har set alt for mange ulykkelige sager med ondsindede virksomheder, der kun tænker på at tjene penge uden at skænke dyrenes ve og vel så meget som en tanke. Nu får danskerne langt nemmere ved at kigge virksomhederne efter i kortene, og så håber jeg, at det er game over for de skruppelløse hundehandlere. Det kan vi kun bakke op om. Og så er en glad smiley også et klap på skulderen til de mange gode virksomheder, der respekterer hundene, som de levende væsener, de er," siger Karina Due.

Kontrollen går løs fra i dag, og alle får kontrol inden årets udgang. Når virksomheden har fået kontrol, vil kontrolrapporten og smileyen blive offentliggjort på den nye hjemmeside findhundesmiley.dk.

Det drejer sig om i alt godt 230 hundepensioner, kenneler, internater og hundehandlere. Fremover vil virksomhederne få et årligt kontrolbesøg. Det reduceres dog til hvert andet år, hvis virksomheden får en glad smiley på det ordinære besøg to år i træk.

Overtrædelser vil medføre en mellemfornøjet smiley, og mere alvorlige overtrædelser giver en sur smiley samt en politianmeldelse og i de værste tilfælde eventuelt et tab af godkendelse til at drive virksomheden.

Små hundeopdræt bliver ikke omfattet, da ordningen kun gælder for erhvervsmæssigt hundehold.

Forbrugernyt
Elcykler bedst i test - Gazelle, Trek og Kalkhoff blandt topscorerne 

Overvejer du at købe elcykel? Så er der god grund til at sammenligne mere end mærke og pris. Forbrugerrådet Tænks aktuelle oversigt rummer 290 testede elcykler med centermotor fra 21 mærker, og der er store forskelle på både pris, motor, batteri og udstyr.

Læs mere
Forbrugernyt
Gør-det-selv i hjemmet - Det må du selv, og det skal en autoriseret fagperson klare 

Det kan være fristende selv at klare en ny stikkontakt, flytte installationer i køkkenet eller gå i gang med rørene på badeværelset. Men grænsen mellem almindeligt gør-det-selv-arbejde og autorisationskrævende arbejde er ikke altid indlysende.

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Forbrugernyt
På ferie? Disse tegn kan afsløre, at dit hjem står tomt 

Sommerferie betyder for mange, at boligen står tom i flere dage eller uger. Det kan gøre det lettere for indbrudstyve at slå til, især hvis huset tydeligt ser ubeboet ud.

I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end året før. Det svarer til en stigning på 9 procent. Samtidig steg…

Læs mere
Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Mindsk risikoen for salmonella og campylobacter infektioner. 

I sommervarmen er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man håndterer og opbevarer sine madvarer. De sygdomsfremkaldende bakterier; salmonella og campylobacter, florerer i varmen, men følger man Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger, så mindskes risikoen for bakterieinfektioner…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^