Nikotin er særligt skadeligt for unge, fordi hjernen først er færdigudviklet omkring 25-årsalderen. Forskning peger på, at nikotinbrug i ungdommen kan:
- skade hjernens udvikling
- nedsætte koncentrationsevnen
- øge risikoen for angst og depression
- øge risikoen for afhængighed af andre rusmidler
Flere undersøgelser viser, at unge foretrækker nikotinposer og vapes, når de bruger røgfri nikotin. Produkterne er diskrete, lette at bruge og ofte pakket ind i et sprog og et design, der fremstår harmløst - eller ligefrem trendy.
Nye nikotinprodukter - samme stof
Mange unge indtager i dag nikotin uden nogensinde at have røget en cigaret. Nikotinposer - ofte kaldet snus - placeres under læben og optages gennem slimhinden i munden. Vapes og e-cigaretter inhaleres som damp og efterlader hverken røg eller lugt.
Fælles for produkterne er, at de normaliserer nikotin i hverdagen. Når nikotin ikke længere forbindes med røg, askebægre og hoste, men med små poser og smagstilsat damp, ændrer det også unges opfattelse af risiko.
Producenterne følger med - og tilpasser sig
Udviklingen sker ikke tilfældigt. I takt med at salget af traditionelle cigaretter falder, har mange tobaksproducenter omlagt deres forretning og satset massivt på røgfri nikotinprodukter. Nikotin er fortsat omdrejningspunktet - blot i nye former.
Ifølge vurderinger fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse er der i dag ingen øvre grænse for, hvor meget nikotin nikotinposer må indeholde. Det øger risikoen for nikotinforgiftning – ikke kun hos mennesker, men også hos dyr. Der er dog lovgivning på vej, som skal regulere området.
Selvom der endnu ikke er evidens for, at snus giver kræft, understreger Kræftens Bekæmpelse, at produkterne fortsat er sundhedsskadelige på mange andre parametre.
Røgfri ikke er risikofri
Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Jo tidligere man starter, desto større er risikoen for, at brugen bliver langvarig. For unge kan nikotin påvirke koncentration, humør og stress - og flytte grænserne for, hvad der opleves som normalt.
Samtidig viser erfaringer, at mange unge hurtigt får et dagligt forbrug, som kan svare til et nikotinniveau, man tidligere forbandt med rygning. Forskellen er, at det nu sker i former, der sjældent bliver mødt med samme bekymring.
Ansvar for udviklingen
Udviklingen kalder på mere end individuelle formaninger. Forældre, skoler, myndigheder - og producenter - har alle en rolle. Spørgsmålet er ikke kun, om unge må bruge nikotin, men hvorfor nikotin i stigende grad bliver en del af ungdomskulturen.
