Kvinder er gennemgående mere plaget af smerter end mænd, og tallene viser samtidig store forskelle afhængigt af uddannelse og arbejdsliv. Andre undersøgelser peger på, at konsekvenserne rækker langt ud over den enkeltes hverdag og også kan mærkes i form af sygefravær og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
535.000 kvinder er meget generet af smerter
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil. Her har deltagerne svaret på, om de inden for de seneste 14 dage har været generet af forskellige typer smerter og ubehag, og hvor generende de har været. Blandt kvinder oplyser 535.000, at de er meget generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led. Blandt mænd gælder det 384.000.
Forskellen mellem kønnene går igen på tværs af flere af de undersøgte områder. Ifølge AE er kvinder også oftere meget generet af smerter i ryg og lænd, skuldre og nakke samt hovedpine. For smerter i led, lemmer, ryg og lænd stiger andelen med alderen. Hovedpine følger et andet mønster og bliver mindre udbredt med stigende alder.
| Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led | Smerter eller ubehag i ryg eller lænd | Smerter eller ubehag i skulder eller nakke | Hovedpine | |
|---|---|---|---|---|
| Kvinder | 535.000 pers. | 475.000 pers. | 453.000 pers. | 269.000 pers. |
| Mænd | 384.000 pers. | 339.000 pers. | 286.000 pers. | 115.000 pers. |
| I alt | 919.000 pers. | 814.000 pers. | 739.000 pers. | 384.000 pers. |
Tabellen viser antallet af danskere, som i 2025 svarede, at de inden for de seneste 14 dage havde været meget generet af den pågældende type smerte eller ubehag. Kilde: AE på baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil.
Smerterne rammer socialt skævt
Der er også tydelige forskelle mellem uddannelsesgrupper. Ifølge AE lever omkring hver femte faglærte og personer med en studentereksamen uden videre uddannelse med meget generende smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led. Blandt akademikere gælder det omkring hver tiende.
AE peger på arbejdslivet som en mulig del af forklaringen. Fysisk krævende arbejde, gentagne arbejdsbevægelser og belastende arbejdsstillinger kan være blandt de forhold, der spiller en rolle. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, vurderer, at ergonomiske påvirkninger på arbejdet kan ligge bag op mod 25 procent af muskel- og skeletbesvær. NFA peger samtidig på, at brug af hjælpemidler, bedre tilpasning af løftehøjder og lettere løftebyrder er blandt de tiltag, der kan forebygge smerter i muskler og led.
Smerter kan få konsekvenser for arbejdslivet
Når smerter varer ved, kan konsekvenserne række ind i arbejdslivet. En analyse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser, at muskel- og skeletsmerter er forbundet med øget risiko for sygefravær og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Analysen opgjorde et ekstra produktionstab på 58 milliarder kroner i 2022 blandt personer med muskel- og skeletsmerter sammenlignet med personer uden disse smerter.
NFA vurderer desuden, at omkring en fjerdedel af langtidssygefraværet i Danmark potentielt kan forebygges gennem forbedringer af det ergonomiske arbejdsmiljø. Det betyder ikke, at alle smerter skyldes arbejdet, men det peger på arbejdspladsen som ét af de steder, hvor forebyggelse kan gøre en forskel.
Hvorfor nævnes både 919.000 og 1,4 millioner?
Der findes forskellige tal for, hvor mange danskere der lever med smerter, og tallene kan umiddelbart se ud til at modsige hinanden. AE's tal på 919.000 omfatter personer, der har været meget generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led.
Statens Institut for Folkesundhed anvender en bredere opgørelse af muskel- og skeletsmerter, der blandt andet omfatter ryg, nakke, skuldre og led. Her blev det på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2021 anslået, at omkring 1,4 millioner danskere havde været meget generet af smerter eller ubehag i muskler og led inden for de seneste 14 dage. Blandt dem var omkring 830.000 kvinder og 565.000 mænd.
Tallene beskriver derfor ikke præcis den samme gruppe, men begge undersøgelser peger på, at smerter i muskler og led berører en stor del af befolkningen, og at kvinder oftere er meget generet end mænd.
Smerter er ikke én enkelt tilstand
Smerter kan have mange forskellige årsager og kan være både kortvarige og længerevarende. Derfor kan man heller ikke forklare udviklingen med én enkelt faktor.
Arbejdsmiljø og fysisk belastning kan spille en rolle for nogle, mens sygdom, skader, alder og andre helbredsmæssige forhold kan være afgørende for andre. Smerte er samtidig en individuel oplevelse, og den samme fysiske påvirkning kan opleves meget forskelligt fra person til person.
Det nye billede fra AE føjer sig dermed til en bredere udvikling, hvor muskel- og skeletsmerter fortsat er blandt de mest udbredte helbredsproblemer i Danmark. Tallene viser samtidig, at problemet ikke er ligeligt fordelt, hverken mellem kvinder og mænd eller mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
Kilder
- Ritzau / Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag, pressemeddelelse 3. juli 2026. Analysen bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil.
- Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Analyse af muskel- og skeletsmerter og produktionstab, offentliggjort januar 2026.
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Vidensopsamling om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, 2025.
