Topmenu

Kategori: Kogebøger

Mit cowgirlkøkken 

Louisa Lorang har en kæmpe kærlighed til Texas og hele den amerikanske madkultur. I 'Mit cowgirlkøkken' tager hun os med på et gastronomisk roadtrip, hvor hun gavmildt deler ud af sine bedste opskrifter.

Smagen af Texas
Louisa Lorang har en kæmpe kærlighed til Texas og hele den amerikanske madkultur. I 'Mit cowgirlkøkken' tager hun os med på et gastronomisk roadtrip, hvor hun gavmildt deler ud af sine bedste opskrifter.
Som hun skriver i forordet: "Texas er min stat! Jeg har boet der som helt ung. På det tidspunkt i livet, hvor man som en selvfølge suger alt til sig, og det på en måde bliver ens eget. Jeg elsker duften af cedertræ, varmen, der står så stærk som en mur, menneskene, der er gæstfrie, karikerede, hjælpsomme og lidt tossede, lyden af cikader om aftenen – og ikke mindst maden! Maden, der er inspireret af det meste af verden, men som for mig især består af fyldig BBQ, skøn, grøn hippiemad, tung sydstatsmad og selvfølgelig TexMex."
De seneste 10 år har Louisa drømt om at lave en bog om Texas’ køkkener. Endelig er det blevet en realitet, og sidste sommer rejste hun med familien Texas rundt for at finde det bedste af det bedste. "Alt fra tacos, margaritas, BBQ, ferskner, pecannødder, østers og meget mere testede vi på en sommer-road trip med mindst 6 måltider om dagen. Jeg har spist hos fantastiske mennesker, på sjove restauranter, i BBQ-shacks på tankstationer og hos mamasitas, der bikser
mexicanske delikatesser sammen i et skur ved vejen. Vi endte næsten med at være mætte og vi har bare taget en lille bid af denne enorme stat. Man kan aldrig tage et køkken helt med hjem. Men i denne bog får du min version af det bedste fra Texas. Her er mit cowgirlkøkken".
Find opskrifter på f.eks. Tacos med chipotlerejer, kyllinge-enchilladas, salat med gedeost og jalapeno-jam, french toast med ristede ferskner og meget mere. Louisa har selv taget de mange stemningsbilleder fra Texas og Anders Schønnemann har taget bogens lækre madfotos . Om Louisa Lorang
Louisa Lorang er kendt fra Go’ Morgen Danmark og så er hun den karismatiske kok og dommer i TV2-programmet Grillfeber. Herudover leverer Louisa masser af lækre opskrifter hver uge i Alt for Damerne. Louisa har tidligere udgivet en lang række kogebøger. B.la. Spisetid - god mad til store og små, Madpakkebogen, Vild med mad, Grillbar og Juice & Co. Fakta om bogen
Titel: Mit cowgirlkøkken
Forfatter: Louisa Lorang
Omfang: 264 sider

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen…

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^