’Turistmave’ er heldigvis kun sjældent så alvorligt, at der er brug for indlæggelse, til gengæld betyder et par dage med symptomer som kvalme, mavesmerter, opkastning, feber og diarré, at man efterfølgende er så udmattet, at det præger resten af ferien.
Forurenet drikkevand og madvarer
Mave-tarm-infektioner som 'rejsediarré’ skyldes i langt de fleste tilfælde bakterier. Bakterierne overføres med drikkevand eller fødevarer forurenet med colibakterier, dvs. bakterier fra afføring. Det kan ofte dreje sig om fx forurenet postevand og isterninger lavet af postevand samt grøntsager og frugt, skyllet i forurenet vand. Det kan også dreje sig om dårlig hygiejne omkring tilberedning af mad samt utilstrækkelig kogte eller stegte fødevarer.
Overvejelser omkring street food
For mange rejsende, er en stor del af rejseoplevelsen at smage det lokale køkken og de lokale delikatesser og specialiteter. Især streetfood kan ofte være kilde til nogle helt ekstraordinære sanselige oplevelser, nye dufte og nye, spændende smagsoplevelser. Desværre udgør forholdene omkring hygiejne, opbevaring og tilberedning af maden her ofte et problem på grund af de beskedne forhold. Jo mere primitive forhold maden tilberedes under, des større er risikoen som regel for at få rejsediarré. Derfor er det klogt at overveje, hvorvidt det er en risiko værd at løbe – især hvis man i forvejen har en sart mave eller døjer med mave-tarmproblemer eller -sygdom.
'Skræl det, kog det eller glem det'
Ifølge WHO kan rejsende, ved at tage nogle få grundlæggende forholdsregler, mindske risikoen for mave-tarm-infektioner. De opfordrer til at man følger reglen: 'Skræl det, kog det eller lad det ligge’ (’Boil it, cook it, peel it, or forget it’) og tager følgende forholdsregler:
- Undlad at drikke postevand, og børst ikke tænder i postevand. Brug i stedet konsekvent vand fra flaske.
Tjek at forsegling er intakt inden du åbner flasken.
Kan du ikke få flaskevand, så kog eller desinficer vandet med et specialprodukt, der kan købes i sports- og fritidsforretninger.
- Brug ikke isterninger lavet af postevand.
- Drik ikke frugtjuice og mælk, som ikke er pasteuriseret.
- Spis ikke mejerivarer, som ikke er pasteuriseret.
- Spis ikke rå frugter eller grøntsager, medmindre de kan skrælles eller pilles - og pil dem selv. Spis ikke salater, frugtsalat, mayonaise eller kolde saucer.
- Spis ikke rå eller utilstrækkelig kogt eller stegt kød, fisk eller skaldyr. Spis gennemstegt, gennembagt eller kogt mad, der er tilberedt kort forinden og serveret varmt.
- Hold dig fra pindis, isvafler og isdesserter, hvis du ikke er sikker på at de er tilberedt og opbevaret under hygiejniske forhold.
- Undgå buffet.
- Husk god håndhygiejne og hyppig håndvask på rejsen. Medbring hånddesinfektion med mindst 60% alkohol hjemmefra.
- Undgå mad fra boder og gadekøkkener. Brug din fornuft. Hvis du er i tvivl, undgå det.
Kan diarré forebygges med mælkesyrebakterier?
Selvom man ofte høre rejsende fortælle, at de forebygger med probiotika (mælkesyrebakterier) inden rejsen, så mangler der, trods talrige studier, undersøgelser der bekræfter effekten.
Behandling af diarré
Hvis man får diarré, er det vigtigt at erstatte tab af væske og elektrolytter. Derfor er den vigtigste behandling at drikke rigeligt med vand tilsat salt og sukker de første 12-14 timer, står der i Patienthåndbogen på Sundhed.dk. Sukker hjælper med til, at kroppen kan optage vand og salt. Man kan lave en blanding selv eller alternativt købe elektrolytpulver på apoteket. Tilsæt evt. saft fra en appelsin eller citron.
Opskrift på vand-salt-sukker blanding:
- 1 liter kogt vand (eller flaskevand)
- ½ teske salt
- 6-8 teskeer sukker
Ud over vand-salt-sukker blanding anbefales afbruset cola, te, bouillon og æblemost. Alle drikkevarer bør have stuetemperatur, undgå meget kolde og meget varme drikke.
Voksne og børn over 12 år skal drikke 2,5 l pr. døgn plus 100–200 ml efter hver tynd afføring. Børn mellem 2–10 år skal drikke 100–120 ml efter hver tynd afføring.
Mave-tarm-infektioner medfører ofte kvalme, alligevel bør man hurtigst muligt forsøge at spise normalt igen. Her gælder det om forsigtigt at forsøge sig frem med mager, letfordøjelig kost fx kogt ris, pasta, ristet brød, kiks, kartofler, modne bananer, kogte grøntsager, kylling, kalkun og fisk samt hytteost og let yoghurt.
Medicin mod diarré
Ved let til moderat diarré kan et stoppende middel, som indeholdende loperamid, afkorte varigheden af rejsediarré med et døgns tid. Middelet må kun anvendes kortvarigt og kun såfremt den sygdomsramte er feberfri og ikke har blod i afføringen. Stoppende midler kan kan give bivirkninger som mundtørhed, kvalme, forstoppelse og mavesmerter.
Kontakt lægen
Symptomerne vil som regel forsvinde af sig selv i efter 2- 3 døgn. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det er vigtigt at kontakte lægen:
- Hvis diarréen varer i mere end 4 døgn
- Ved høj feber
- Hvis der er blod i afføringen
- Hvis der er mistanke om dehydrering, som kan vise sig ved, at den syge fremstå sløv og forvirret, og ved, at urinen er mørk og sparsom.
