Topmenu

Kategori: Parforhold

Men lysten mangler

Men lysten mangler 

Hun har ikke rigtig lyst til sex - og har aldrig haft det. Hun spørger parterapeut Ingrid Ann Watson om der er noget man kan gøre for at få mere lyst...


Hej Ingrid Ann

Jeg er en kvinde på 23 år, der har haft sex siden jeg fyldte 16. Mit problem er at jeg ikke rigtigt har den store lyst til sex - og har jeg aldrig haft det.
Jeg har været sammen med flere og min lyst har ikke på noget tidspunkt være speciel stor. Jeg er sammen med min dejlige kæreste gennem 4 år, og selvom at jeg elsker ham, så har jeg stadigvæk ikke ret stor lyst. Når vi så "gør det" så er jeg glad for at det ikke varer mere end 10-15 min. da jeg egentlig begynder at kede mig. Forskellige stillinger siger mig heller ikke noget.
Nu skal det lige nævnes at jeg aldrig har haft en orgasme og jeg rør heller ikke ved mig selv, og det har jeg ikke heller lyst til.
Min kæreste er heldigvis forstående, men jeg ville nu alligevel ønske at jeg kunne gøre lidt mere for ham, da jeg heller ikke har den store interesse i at røre hans lem.
Er jeg bare helt unormal? Er der noget jeg kan gøre for at få mere lyst?

____________________________________________________


Kære du,

Det er meget individuelt hvor meget lyst til sex mennesker har. For nogle mennesker er behovet for sex så kraftigt, at de ikke kan fungere uden regelmæssig sex – mens andre fungerer fint uden sex i årevis.
Men alle mennesker kan ”oparbejde” en lyst til sex. Orgasme og lyst hænger naturligt sammen, for lysten vækkes ved kroppens erindring om tilfredsstillelsen ved tidligere orgasmer. Således har du, der aldrig har oplevet en orgasme, så at sige ikke noget ”pejlemærke” at gå efter - og så kan sex nemt blive ”for den andens skyld" og ikke for din egen.
Ikke alle får uden videre orgasme, mange må virkelig arbejde for det, øve sig – fuldstændig som når man vil lære at spille klaver. Så det lyder for mig som om du vil have gavn af at brug tid på at lære at få orgasme.
Jeg vil foreslå dig at klikke ind på siden for <link https: www.klinisksexologi.dk _blank> Dansk Forening for Klinisk Sexologi . Her finder du en liste over uddannede sexologer, som du kan kontakte med henblik på at blive klogere på din egen seksualitet og lyst. Inddrag gerne din kæreste i din ”praktik periode”, det vil sikkert bare øge hans lyst...

God fornøjelse!

Kærlig hilsen,

Parforhold
Bor I sammen uden at være gift? Sådan står I ved arv og dødsfald 

Vidste du, at du kan have boet sammen med din partner i 30 år uden automatisk at arve en eneste krone? At jeres fælles bankkonto normalt bliver spærret, hvis en af jer dør? Og at den længstlevende i visse tilfælde kan have ret til at overtage den fælles bolig - men stadig skal kunne betale for den?

Læs mere
Parforhold
Hvor finder vi kærligheden? Hver tredje har fundet eller jagtet romantikken på ferien 

Kærligheden kan begynde med et swipe på telefonen, gennem venner, på arbejdet eller over en drink langt hjemmefra. Nye tal peger på, at ferien stadig har en særlig plads i danskernes romantiske liv, samtidig med at hundredtusindvis leder efter en partner på datingsider og datingapps.

Læs mere
Livsstil
​​​​​​​15 veje til et stærkt parforhold 

Et godt parforhold handler om mere end blot at bo sammen eller dele hverdagen. Det er en rejse, hvor to mennesker vælger hinanden hver dag, selv når livet bliver travlt eller udfordrende. Det kræver både indsats, nærvær og en oprigtig vilje til at forstå hinanden.

Men det behøver ikke at være så…

Læs mere
Livsstil
Flirt, kemi og første indtryk - det siger forskningen i dag 

Flirt handler ikke kun om replikker og timing. Meget af det, der afgør, om der opstår kemi mellem to mennesker, sker længe før den første samtale er færdig - og ofte uden at vi er bevidste om det. Nyere forskning i tiltrækning og social adfærd peger på en række mønstre, som stadig spiller en rolle i…

Læs mere
Parforhold
Parforhold uden sex  

Kære brevkasse

Jeg læste for nylig, at hvert syvende par aldrig har sex. Det ramte mig, for min mand gennem 13 år og jeg har næsten ingen sex.

Vi elsker hinanden, har respekt for hinanden og et godt liv med hus og tre børn. Vi taler ikke om, at der kan gå måneder imellem, men artiklen beskrev det…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskabet 

Hej Peter

Jeg føler mig meget ensom i mit parforhold. Min mand er psykisk sårbar og ekstremt optaget af sig selv. Med tiden er han blevet kold, vred og manipulerende. Jeg bliver frosset ude, skal kæmpe for forsoning og har opdaget, at han har løjet for at fremstå perfekt.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^