Topmenu

Kategori: Kogebøger

Mellemøstlige køkkener på nørrebro

Mellemøstlige køkkener på nørrebro 

Med ”Mellemøstlige køkkener på Nørrebro” kommer 1001 nats eventyr meget tættere på og bliver for en stund lidt mere levendegjort i mit lille hjem, skriver vores anmelder begejstret ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Votborg

Titel: Mellemøstlige køkkener på Nørrebro
Forfatter: Udvalgt og redigeret af Hanne Holm
Forlag: Klematis


Dejlig duft af 1001 nat
Mødet med ”Mellemøstlige køkkener på Nørrebro” kan kort beskrives som lyksaligt og drømmende. Lyksaligt fordi Hanne Holm her præsenterer retter fra Mellemøsten, der i den grad bidrager til min kulinariske lykke. Drømmende fordi læsningen sender mig af sted på en drømmerejse til steder i Mellemøsten jeg har besøgt, og steder jeg kun har besøgt i 1001nats eventyr og andre fantastiske bøger, der levende fortæller om kulturen og menneskene i Mellemøsten. Forjættende og fantastisk!

Eventyrligt godt!
Med ”Mellemøstlige køkkener på Nørrebro” kommer 1001 nats eventyr meget tættere på og bliver for en stund lidt mere levendegjort i mit lille hjem. Krydderier, flotte farver og nye kombinationer af råvarer gør at det hele fremtræder så fantastisk flot og magisk at jeg kun kan glæde mig! Jo, det på en gang simple, men dog overdådige giver et dejligt resultat. Kogebogen er suppleret af de dejligste billeder og fine trin-for-trin billeder, der viser instruktion til de retter der kræver nye teknikker.

En duft af ”jeg ved ikke hvad”
Landende i Mellemøsten byder på mange supper, salater og snacks, ligesom de er kendt for særlige ingredienser som især kikærter, sesampastaen tahin (tahina), bulgur (knækket hvede), masser af citroner og couscous (semuljegryn) men også visse tørrede bønner. Dertil kommer en perlerække af skønne krydderier og krydderurter etc. der giver maden dens karakteristiske duft og smag: gurkemeje, safran, sumak, harissa (chilisovs), oregano, blomstervand, orangevand, spidskommen, koriander m.v. Lutter fine smage og flotte farver fanger mit blik og minder mig om al det, som Mellemøsten har at byde på når vi har sat os til bords. Det kan kun anbefales, om end vi som danskere nok vil synes at bogens retter er til den fede side, men lidt kan der godt skæres ned uden at den unikke smag bliver tabt.

God mad gør glad – uanset hudfarve
Tidligere har Hanne Holm primært bevæget sig i det asiatiske køkken og skrevet smagfulde kogebøger herom, men nu rejser vi med hende ved roret til ”Mellemøstlige køkkener på Nørrebro” og oplever hvordan de forskellige køkkener tilsammen spiller sød musik. Kogebogen afsluttes af portrætter af de forskellige bidragsydere fra Nørrebro, der har haft opskrifterne med sig til Danmark og i forbindelse med bogens tilblivelse har lært fra sig. Og mon ikke portrætterne i bogen – og mødet med danskere på madlavningskurser med indvandrerne som undervisere - kan være med til at vise, at vi trods alt ikke er så forskellige på tværs af kulturer og landeskel. Jeg mener blot: vi ved jo alle hvordan god mad smager!


Bestil online

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen…

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^