Nedlukningen påvirker vores psykiske helbred i foruroligende grad
Frygt for at miste sit job, bekymring for, at man selv eller en af ens nærmeste skulle blive syg, og onlinemøder med familie og venner, man ikke har set i månedsvis. Coronanedlukningen har vendt op og ned på de fleste menneskers hverdag, i Danmark såvel som i resten af verden. Social afstand er blevet normalt og et vigtigt redskab i kampen mod pandemien.
Men nedlukningen påvirker vores psykiske helbred i foruroligende grad – det gælder især unge under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom. Det er konklusionen på et nyt studie udarbejdet af Københavns Universitet, University College London, Sorbonne University, INSERM og Rijksuniversiteit Groningen. Studiet er baseret på data fra 200.000 borgere fra hele Europa.
I forbindelse med samarbejdet COVID-Minds har forskerne indsamlet og analyseret data om den mentale helbredstilstand blandt borgere i fire forskellige lande (Danmark, Frankrig, Holland og Storbritannien) under den første nedlukning i foråret og forsommeren 2020.
”Vi har studeret forskellige psykiske helbredsfaktorer såsom ensomhed, angst og covid-19-relaterede bekymringer. Den største grad af ensomhed fandt vi blandt unge og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom,” siger adjunkt Tibor V. Varga fra Institut for Folkesundhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
”Psykisk stress udgør en væsentlig risikofaktor i forbindelse med længerevarende og alvorlig psykisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at vi ved, hvordan nedlukningerne påvirker os, så vi har størst chance for at forebygge længerevarende følgevirkninger.”
Forskerne foreslår nøje at følge de grupper, som identificeres som værende særligt tilbøjelige til at udvikle ensomhed og angst.
Foruden smittespredning bør der være fokus på befolkningens psykiske helbred
Studiet er baseret på data om den mentale helbredstilstand blandt 200.000 borgere i fire forskellige lande i Europa under den første nedlukning (marts-juni 2020). I alle fire lande var følelsen af ensomhed og angst størst i marts og starten af april, dvs. i de første uger af nedlukningen. Den tiltog gradvist i løbet af de kommende måneder, i takt med at landene blev åbnet op igen.
Selvom de fire lande har haft forskellige tilgange til at håndtere pandemien, ser de psykiske reaktioner ud til at være nogenlunde ens, og de bør spille en vigtig rolle i fremtidige forsøg på at forhindre langsigtede følgevirkninger.
“Befolkningens psykiske helbred har udviklet sig til en meget vigtig problemstilling under pandemien. Samtidig med at vi naturligvis gør, hvad vi kan, for at begrænse smittespredning og håndtere syge, er det nødvendigt at være opmærksom på de potentielt ødelæggende psykiatriske følgevirkninger af en nedlukning,” siger professor Naja Hulvej Rod fra Institut for Folkesundhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
”Unge under 30 og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom, kunne drage fordel af særligt skræddersyede folkesundhedsindgreb med det formål at forhindre eller modvirke negative konsekvenser af pandemien.”
Forskningsprojektet, ”Standing together – at a distance“, fortsætter med at indsamle dansk data med henblik på at følge befolkningens psykiske helbredstilstand og konsekvenserne af nedlukningen. Data indsamlet fra juni 2020 og frem til i dag bekræfter resultaterne af studiet: Nedlukningen har negativ indvirkning på angst, ensomhed og bekymringer vedrørende covid-19.
Studiet “Loneliness, anxiety, and precautionary behaviours in response to COVID-19 pandemic: a longitudinal analysis of 200,000 Western and Northern Europeans” er publiceret i The Lancet Regional Health Europe.
