Mand med sære vaner 

_________________________________________________

Jeg har en samboende kæreste, som har nogle mærkelige vaner!
Vi har tidligere haft problemer med vores forhold og kunne bl.a. ikke finde ud af at flytte sammen.
Jeg blev gravid og fødte vores første barn. Boede alene med mit barn det første år. Herefter flyttede jeg sammen med min kæreste i et nykøbt hus.
Der var lidt startvanskeligheder, men det gik alligevel meget godt. Jeg fik smidt hans hullede sokker og småulækre underbukser ud, han blev mere engageret i vores familieliv og hjælper godt til.
Mit problem er hans stadig sære vaner. Han sover i sit eget værelse, hvilket vi begge har det fint med, men jeg har opdaget, at når jeg er gået i seng, så spiser han masser af slik og drikker gerne 1½ l cola (indkøbt i hemlighed).
Det har jeg egentligt ikke noget i mod. Men til min store overraskelse opdagede jeg i går, at han tisser i de tomme colaflasker! Og lader dem ligge i sit skab! Det synes jeg naturligvis er klamt, men jeg ved ikke hvordan jeg skal takle situationen. Han har nu gjort det 2 dage i træk…
Skal jeg konfrontere ham med det? Og hvordan? Han er total konfliktsky, hvilket jeg også selv er.
Yderligere børster han ikke tænder om aftenen, hvilket jeg også synes er for ulækkert. Han går heller ikke til tandlæge.
Alle disse ting har jeg først fundet ud af efter vi er flyttet sammen.
Jeg venter nu vores andet barn.
Håber du kan hjælpe.
Mange hilsner fra mig
_________________________________________________

Kære du.
Når jeg læser dit brev, er det der træder tydeligst frem at I er meget forskellige m.h.t. hvor grænserne går for renlighed og æstetik. Et andet problem træder også meget tydeligt frem, nemlig at I tilsyneladende ikke har fået talt om årsagerne til, at I ikke kunne finde ud af at flytte sammen da I ventede det første barn. Det virker også lidt tankevækkende at I startede jeres samliv med at have hver sit soveværelse, da I så endelig flyttede sammen. Jeg har tror stadig at langt de fleste unge par, netop flytter sammen fordi de netop gerne vil dele både bord og seng, og måske først efter nogle år sammen, af forskellige grunde, føler behov for at have noget mere privatliv. Der er bestemt ikke noget forkert i jeres måde at indrette jer på. Det mere et spørgsmål om hvad jeres forhold egentlig bygger på.
Du må fra starten have vidst at din kæreste ikke hører til de mest pertentlige med sin personlige fremtoning, med huller i sokkerne og "ulækre" underbukser, manglende tandbørstning og manglende tandlægebesøg.
Din kæreste lyder umiddelbart noget umoden m.h.t. at tage vare på sig selv og sin personlige pleje.
Jeg kan forstå udfra dit brev at du efterhånden har fået gennemført en række forbedringer i de ovennævnte klager, bl.a. ved at få smidt de mest "ulækre" sokker og underbukser ud, sådan at han nu fremtræder lidt mere velklædt. Samtidig skriver du at han også er blevet mere opmærksom på familien og yder et godt stykke arbejde i hjemmet.
Det lyder som om du i høj grad er gået ind i en opdrager rolle, sådan lidt ”mor-agtig”. Det er lykkes for dig at få pillet nogle af de værste teenagertræk af ham og det har medført at han nu indgår mere som en voksen partner i jeres familieliv. Disse forbedringer ser lige nu ud til at have de bivirkninger, at han stadig i sit eget soveværelse lever som teenageren, der hemmelig spiser slik og drikker cola og tisser i flaskerne, fordi han ikke orker at stå op og gå ud på toilettet. Hans værelse er så det "helle" hvor han stadig er lidt "uartig" og gør nogle ting, som "mor" ikke må vide.
Spørgsmålet er om han virkelig har sære vaner, eller bare er umoden og stadig gør noget som hører en anden alder til?
Hans slik og coladrikkeri er nok meget almindelig blandt yngre mennesker, og at det sker i hemmelighed må vel være fordi han tror at du ikke kan acceptere hans forbrug af søde sager. Måske er han flov ved at han ikke kan styre sin sukker trang.
Så kommer vi til det der har slået hul på sømmet, nemlig at han tisser i de tomme flasker og gemmer dem i skabet. Måske har han gjort det længe, og tømt dem når du ikke ser det. Problemet er at nu har du opdaget det, selvom det måske ikke er noget nyt. Men hvis du ikke kan leve med den noget "klamme" vane for en voksen mand, så bliver du nødt til også at handle på denne "særhed" ligesom du har gjort med de andre ting, du har fået ændret i retning af det du ønsker.
Du skriver at I begge er meget konfliktsky . Det bedste vil være hvis du kort og godt siger til ham, at du forlanger at han bruger toilettet i stedet for flaskerne, og at du ikke accepterer at han er for doven til at stå op, hvis han er trængende midt om natten.
Hvis du ikke kan få det sagt direkte til ham, kunne du tømme flaskerne og skrive en seddel, som du lægger ind på hans værelse hvor du skriver at du har fjernet de fulde flasker og at du i fremtiden forlanger at han benytter toilettet. Hvis han retter sig efter dit forlangende, behøver I måske ikke at tale mere om lige det emne. Din kæreste mangler åbenbart den opdragelse eller modenhed, der skulle gøre at han af sig selv kan finde ud af, hvordan man opfører sig som en mand der ikke er frastødende i sin adfærd overfor sin kæreste.
Du har fået en mand der tilsyneladende har gode kvaliteter m.h.t. at indgå som familiefar, hvis han har en voksen, der vejleder ham i hvad han skal gøre. Derfor tror jeg også at han vil rette sig efter dig, hvis du får sagt eller skrevet, at du ikke vil acceptere det med flaskerne på værelset. Jeg ved ikke hvad du syntes om at du har påtaget dig en opdragerrolle, som du allerede længe har praktiseret i forbindelse med de andre ændringer, du har fået gennemført.
Du har vel egentlig ikke noget alternativ lige nu hvor I venter barn nummer to ..
Det er en skæv fordeling I har for at leve i et harmonisk parforhold. Men det er nok muligt at opnå en bedre balance med årene, da han syntes villig til at ændre sin adfærd. Jeg tror det vil tage nogle år at ændre på teenagevanerne og kræve en masse energi af dig.
De ønskede ændringer sker sikkert ikke af sig selv, så du må holde ud og håbe på, at der er lys forude.
Det kan blive nødvendigt at få lidt professionel hjælp for at blive bedre til at kommunikere og mere åbne og konfronterende på en konstruktiv måde.
Det er vigtigt at I lærer at få talt om de problemer der opstår for to så forskellige personer som I er. Der findes desværre ikke andre løsninger på dit problem end at I får talt om det der generer jer begge og så finde nogle kompromisser for at kunne leve et godt par- og familieliv sammen. Det er mest sandsynligt, udfra din beskrivelse af forholdet, at det bliver på dit initiativ at I får hul på jeres konfliktskyhed og får lært at tale og lytte til hinanden. Ellers kunne det let ske at I begge får nok af hinanden tidspunkt. Det at være "mor"  for sin mand er jo ikke ligefrem usædvanligt, men på lang sigt ikke heldig for balancen i forholdet.
Så du må også her frem i skoene, ligesom du har været på en masse områder allerede, det nytter ikke at vente på at der sker noget af sig selv. Du må igang allerede idag, jeg er sikker på du kan, for der står meget på spil i en familie, der er på vej til at blive 4 inden længe.

Held og lykke!