Topmenu

Kategori: Parforhold

Mand i midtvejskrise

Mand i midtvejskrise 

Fra brevkassen: Han er 55, har et godt job og styr på familie, hus og økonomi, men han er trist og irriteret, og hun er bekymret for om han har en depression.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for et råd til, hvordan jeg bedst hjælper min mand, som jeg mener er deprimeret. Vi er begge 55, har store børn, gode jobs og styr på hus og økonomi. Det er således svært at få øje på årsagen til hans tristhed. Han virker fraværende, trist, irriteret og er svær at tale med. Han benægter også at der skulle være noget galt og siger irriteret, at han bare er lidt vintertræt.
Men jeg har jo kendt ham i mange, mange år og kan se at han ikke har det godt. Jeg har nævnt det for vores læge, men i og med at min mand aldrig går til lægen, så er det svært for lægen at vurdere om jeg har ret i, at der er noget galt. Har du et råd til, hvordan jeg bedst griber situationen an?

__________________________________

Tak for din mail.

Gennem mine mange år som psykolog, har jeg meget ofte mødt kvinder, som, ligesom du, oplever, at være i forhold med en mand, som de oplever er deprimeret og trist. Og det er heller ikke første gang, at jeg hører om en mand, som benægter, at der skulle være noget i vejen, og som blankt afviser, at have brug for hjælp fra læge eller psykolog.
Det kan være meget svært at hjælpe voksen person, som selv mener, at vedkommende ikke har brug for hjælp. Hvis jeg ser på din mands alder, og det sted I begge er i livet, så tænker jeg, at det han gennemgår kan være en form for eksistentiel krise.

I er et sted i livet, hvor I er nået igennem dét, man kalder ’den generative alder’. Børnene er blevet voksne, og I har opnået at skabe nogle arbejdsmæssigt og økonomisk trygge rammer for jeres liv. I har klaret de opgaver og nået de mål, som kendetegner i livet fra man er i 30´erne til midten af 50-års alderen.
Nu har I taget hul på et nyt afsnit af livet, hvor mål og mening måske ikke er så konkrete, som tidligere. Nogle oplever det som en befrielse, at nå et sted i livet, hvor der bliver tid og overskud til andre og mere rekreative ting at beskæftige sig med, mens andre – og især mænd - kan have svært at finde en ny mening med livet. Den yngre mand har fokus på fremadrettede mål, på karriere og forsørgelse af familien. Omkring 40-års alderen kan han konstatere, at mange af hans konkrete mål er nået, det kan f.eks. være karrieremæssige og økonomiske mål, han har sat sig. Børnene er flyttet hjemmefra og der er styr på de praktiske ting i tilværelsen. Det er ikke længere nødvendigt at kæmpe for at få det hele til at hænge sammen.

Han har måske endda drømt om den dag, hvor han kunne slappe lidt af og være fri for hele tiden, at skulle kæmpe. Alligevel kan det føles som et tomrum. Der er ikke længere nået, han skal nå, og den tilfredsstillelse han tidligere oplevede, når han have klaret en opgave, forsørget sin familie eller nået et nyt mål, den får han ikke længere.
Det er en svær tid og det kan meget let gå ud over humøret. Det tager tid at omstille sig og finde en ny mening med tilværelsen og det kan være en sorg, at skulle erkende, at den del af tilværelsen, hvor man byggede livet op med familie, arbejde og bolig, er ved at være forbi.

Mit råd er, at du sætter dig ind i definitionen på, hvad en depression er. Gå på biblioteket og lån en bog om depression, eller søg på nettet og beskrivelsen af symptomer på depression. Hvis du mener, at der er tale om en reel depression af længere varighed, så må du på et tidspunkt beslutte dig for, at bruge al din autoritet på at komme igennem til din mand og bede ham om – om ikke andet, så for din skyld - at blive undersøgt hos en læge.
Det bedste du kan gøre for ham, hvis han er fanget i en midtvejskrise, er at lytte til ham og fortælle ham, at det er naturligt at have det svært, når man skal erkende at noget er forbi og man nu er på vej ind i et nyt afsnit af livet. I skal, både sammen og hver for sig, arbejde på at finde frem til det, der kan give et meningsfuldt liv i den modne alder.

Alderen fra omkring de 55 år, kaldes også ’Visdommens Alder’, fordi det ofte er på dette tidspunkt i livet, at man enten finder en mening med livet eller bliver fortvivlet, netop fordi man ikke kan finde meningsfuldhed. Det er vigtigt, at du husker, at denne meningsfuldhed er individuel og personlig, så du skal indstille dig på, at det kan være, at det du selv finder meningsfuldt ikke nødvendigvis er det, din mand finder meningsfuldt.

Ingen af os undgår livskriser. De kan føles og forløbe meget forskelligt fra menneske til menneske, men mens de står på, så er de fleste af os bedst hjulpet ved blot at mærke, at vores nærmeste forstår og accepterer, at sådan er det lige nu.


Livsstil
​​​​​​​15 veje til et stærkt parforhold 

Et godt parforhold handler om mere end blot at bo sammen eller dele hverdagen. Det er en rejse, hvor to mennesker vælger hinanden hver dag, selv når livet bliver travlt eller udfordrende. Det kræver både indsats, nærvær og en oprigtig vilje til at forstå hinanden.

Men det behøver ikke at være så…

Læs mere
Livsstil
Flirt, kemi og første indtryk - det siger forskningen i dag 

Flirt handler ikke kun om replikker og timing. Meget af det, der afgør, om der opstår kemi mellem to mennesker, sker længe før den første samtale er færdig - og ofte uden at vi er bevidste om det. Nyere forskning i tiltrækning og social adfærd peger på en række mønstre, som stadig spiller en rolle i…

Læs mere
Parforhold
Parforhold uden sex  

Kære brevkasse

Jeg læste for nylig, at hvert syvende par aldrig har sex. Det ramte mig, for min mand gennem 13 år og jeg har næsten ingen sex.

Vi elsker hinanden, har respekt for hinanden og et godt liv med hus og tre børn. Vi taler ikke om, at der kan gå måneder imellem, men artiklen beskrev det…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskabet 

Hej Peter

Jeg føler mig meget ensom i mit parforhold. Min mand er psykisk sårbar og ekstremt optaget af sig selv. Med tiden er han blevet kold, vred og manipulerende. Jeg bliver frosset ude, skal kæmpe for forsoning og har opdaget, at han har løjet for at fremstå perfekt.

Læs mere
Parforhold
Smertefuldt ægteskab med uengageret mand 

Kære brevkasse

Jeg er træt og frustreret og har brug for et par ærlige råd.

Jeg har kendt min mand i 27 år, og vi har tre voksne børn. I mange år har jeg savnet hans interesse for både mig, børnene og vores hjem. Han arbejder meget, kommer sent hjem og bruger sin fritid på sig selv. Det har ført…

Læs mere
Sjæl & psyke
Jalousi og mistro 

Hej brevkasse

Jeg er i midten af 30’erne og har været sammen med min kæreste i 2 1/2 år. For det meste har vi det godt. Han er kærlig, og vi deler mange gode oplevelser. Men indimellem bliver han stærkt jaloux og mistroisk. Hvis jeg får en sms sent, ikke tager telefonen eller ikke kan ringe tilbage…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^