Lymfedrænage lindrer
Hvis lægen vurderer, at der er tale om et dårligt fungerende lymfesystem, så kan lymfedrænage være med til at stimulere og få gang i lymfesystemet.
Erna Troels er lymfedrænageterapeut og har gennem mange år hjulpet mennesker der døjer med væskeophobninger som følge af et "dovent", dårligt fungerende lymfesystem. Behandlingen består af massage, men til forskel fra almindelig massage, så foregår lymfedrænage med fjerlette, pulserende bevægelser, hvorved lymfesystemet masseres i gang.
”De klassiske massagegreb og relativt hårde tryk, har ingen drænerende virkning på lymfen” forklarer Erna Troels. ”Kroppens lymfekar er fine, og bliver der trykket hårdt på dem, sker der det samme, som man oplever, når man trykker på en vandslange - der lukkes for gennemstrømningen. Derfor består lymfedrænagebehandlingen af serier af nænsomme kreds- og spiralformede håndbevægelser.”
Udover at stimulere lymfesystemet og mindske ødemer og væskeophobninger, så kan lymfedrænage, ifølge Erna Troels, også have god effekt på andre helbredsproblemer. Den blide form for massage kan blandt andet stimulere blodcirkulationen, afhjælpe bihule- og pandehule lidelser, lindre gigtsymptomer, uro i benene og mindske gener ved overgangsalderen samt, i forbindelse med detox, fjerne ophobede affaldsstoffer i kroppen. Samtidig konstaterer vores udsendte, at lymfedrænagebehandlingen er en absolut unik og behagelig massageform, med en fantastisk beroligende og afslappende effekt.
Læs mere om Erna Troels og lymfedrænage på: Lymfedraenage.com
Hvad vil det sige, at have et svagt lymfesystem?
Lymfesystemet er, sammen med blodets kredsløb, kroppens vigtige transportsystemer. Hver dag presser blodkredsløbet mange liter væske ud i kroppens væv for at ilte og nære cellerne. Det meste af denne væske suger blodkredsløbet selv tilbage igen, sammen med C2O og andet affald. Dog efterlades ca. 3 liter væske ude i vævet hvert døgn. Det er dét lymfesystemet skal tage sig af at transporter hele vejen op gennem kroppen sammen med visse affaldsstoffer, proteiner og fedt, der er for store til at blive suget tilbage i blodkredsløbet.
Under vejs filtreres lymfen i lymfeknuderne, hvor der også tilsættes hvide blodlegemer (immunforsvar) inden lymfen løber tilbage til blodkredsløbet via de store vener lige under kravebenene.
Til forskel fra blodets kredsløb, som stimuleres af hjertet, så stimuleres lymfens bevægelse bla. af rytmiske sammentrækninger i lymfeårerne og af musklernes arbejde.
Døjer man med et "dovent" lymfesystem, kan det bl.a. skyldes at lymfeårernes sammentrækninger ikke fungerer optimalt, at der mangler stimulation fra musklerne eller at vævet er fyldt op med affaldsstoffer.
