Topmenu

Kategori: Sundhed

At miste lugtesansen, som det fx sker for nogle smittet med Covid-19, er ikke kun et spørgsmål om at gå glip af gode smags- og duftoplevelser. Uden lugtesansen mister vi en vigtig evne til at reagere på lugte forbundet med farer, som fx fordærvet mad.

Lugtesansen er kroppens hurtigste advarselssystem 

Har du svært ved at skjule dit ubehag, når din næse opfanger en dårlig lugt, så findes der en god forklaring.

Vores fantastiske sanser

I hverdagen tager vi vores sanser for givet. Men når man tænker over det, så er det jo ekstremt fascinerende, hvordan vores sanser registrer og bearbejder indtryk omkring os, og hvordan de samarbejder og påvirker vores adfærd og evne til at navigere i verdenen.

Menneskets sanser har naturligvis været genstand for rigtig meget forskning, og har gjort os klogere på, hvordan de hver især, og sammen, fungerer. At forstå og forklare lugtesansen har imidlertid været en udfordring for forskere, fordi man først nu har fundet en metode til at registrere, hvordan hjernen behandler de lugtsignaler den modtager.

Vi opfatter hurtigere lugte forbundet med farer

Vores lugtesans sætter os i stand til at skelne mellem mange millioner forskellige lugte, og netop denne evne til at opfange, registrere og sortere lugte, har i mange tilfælde afgørende betydning for vores og andre pattedyrs overlevelse.

Nu har forskere ved Karolinska Instituttet fundet en metode, der gør det muligt at studere, hvordan hjernen behandler de lugtsignaler den modtager, og hvordan informationerne behandles i de dele af hjernen, der styrer bevægelse og adfærd.

Kroppen reagerer automatisk på dårlig lugt

Undersøgelsen viser, at negative lugte forbundet med ubehageligheder, fare eller uro ikke kun behandles tidligere end positive lugte, men at reaktionen på dårlige lugte, modsat behagelige dufte, også sker impulsivt og ubevidst.

"Den menneskelige undvigelsesreaktion på ubehagelige lugte forbundet med fare, har længe været set som en bevidst kognitiv proces, men vores undersøgelse viser, at det sker ubevidst og ekstremt hurtigt," siger undersøgelsens førsteforfatter Behzad Iravani, forsker ved Institut for Klinisk Neurovidenskab ved Karolinska Institut.

Således udløser lugten af fx fordærvet mad, en helt automatisk undvigelsesreaktion inden for blot 300 millisekunder efter vi har været eksponeret for lugten.

"Det er tydeligt, at hjernen reagerer specifikt og hurtigt på negative lugte. Signalet får personen til ubevidst at læne sig tilbage og væk fra kilden til lugten" konkluderer Johan Lundström, lektor ved Institut for Klinisk Neurovidenskab, Karolinska Institutet.

 

Kilde: Sense of smell is our most rapid warning system, Karolinska Institut, 2021

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^