Topmenu

Samme opgaver, samme arbejdstid, samme anciennitet - og alligevel 2.500 kroners forskel i lønningsposen. Forfatter til bogen Takt og tone i arbejdslivet, Sanne Udsen besvarer brevkassen om ligeløn …

Ligeløn? 

Samme opgaver, samme arbejdstid, samme anciennitet - og alligevel 2.500 kroners forskel i lønningsposen. Forfatter til bogen 'Takt og tone i arbejdslivet', Sanne Udsen besvarer brevkassen om ligeløn …



Brevet:

Jeg arbejder som salgskonsulent i et team i en mellemstor privatejet virksomhed og har lige fundet ud af at mindst to af de mænd jeg arbejder sammen med får næsten 2.500 kroner mere i løn hver måned end jeg. Vi udfører den samme slags opgaver, har samme arbejdstid og blev ansat næsten samtidigt. Den eneste forskel jeg kan se er at jeg er kvinde. Findes der nogle regler for den slags? Jeg er ikke medlem af fagforening.

 




Sanne Udsen svarer:

Kære læser,

Ja, der findes regler for den slags. Ligelønsloven er det sted, du kan finde dem. Det er ærgerligt, du ikke er medlem af en fagforening, for det ville være det rette sted at rette henvendelse, da de så kunne hjælpe dig med at vurdere sagen og betale for advokaten, hvis I ender i retten.

Hvis du selv vil gå rettens vej, må du betale din egen advokat. Der er desværre ikke mange advokater, der har forstand på ligeløn. Prøv evt. Elmer & Partnere i St. Kongensgade i København – det er lige deres kernekompetence. Hvis du selv vil prøve at ordne det, så kontakt evt. Ligestillingsnævnet, så de kan se på din sag.

Hvis du i øvrigt er glad for dit job og vil undgå den dårlige stemning, som en ligelønssag helt uundgåeligt vil medføre, vil jeg konkret foreslå dig, at du ved næste lønforhandling ganske enkelt beder om det, dine kolleger får + den stigning, du regner med, de vil få.

Når din chef forbløffet spørger, hvorfor du skal have den store stigning, svarer du, at du har fundet ud af, at det er den rigtige løn for dit job. Hvis din fine hentydning ikke virker, så kan du blive nødt til at skrue bissen på og sige, at du vil have ligeløn. Det er vigtigt for en evt. senere retssag, at du ved den lejlighed faktisk siger ordet "ligeløn", for det kan få betydning for, hvornår din evt. erstatning skal regnes tilbage fra. Husk at tage referat af det hele.

Med venlig hilsen

Sanne Udsen

Job & karriere
Kvindens løn hænger sammen med tidspunktet for første barn 

Hvor meget kvinden tjener i forhold til sin partner ser ud til at hænge sammen med, hvornår et par får deres første barn. Ny forskning fra ROCKWOOL Fonden viser, at blandt par, hvor begge arbejder, er sandsynligheden for at få første barn inden for det følgende år størst, hvis kvinden tjener omtrent…

Læs mere
Livsstil
Vi vil arbejde mindre - men er utilfredse med velfærden 

Mange danskere ønsker at arbejde mindre, og en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden peger på en interessant sammenhæng: Ønsket om færre arbejdstimer er mere udbredt blandt borgere, der samtidig er utilfredse med kvaliteten af blandt andet børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

Læs mere
Job & karriere
Havde ikke drømt om at være husmor  

Hej brevkasse

Jeg er 27 år, gift og gravid med vores andet barn. Vi har en søn på 16 måneder, hus og bil – men jeg er nyuddannet, arbejdsløs og føler mig fastlåst i et liv, der gik meget hurtigere end planlagt. Vi havde aftalt ét barn, og da jeg blev gravid igen, ønskede jeg en abort. Min mand…

Læs mere
Job & karriere
Når et alvorligt humør kan være en styrke 

Døjer du indimellem med dårligt humør eller en mere alvorlig sindsstemning, kan det føles som noget, der står i vejen for både glæde og overskud. Men forskning peger på, at et let negativt stemningsleje i visse situationer faktisk kan have overraskende fordele.

Læs mere
Spiritualitet
Brevkassen: Meditation mod stress? 

Hej brevkasse

Jeg har i de seneste dage haft det svært med mig selv jeg. Jeg føler mig nervøs, jeg har hjertebanken og let til gråd. Jeg har i en periode haft lidt for meget at se til på mit arbejde. Jeg er pædagog i en vuggestue og har snakket lidt med min leder og håber det måske vil blive bedre.…

Læs mere
Job & karriere
Udveksling af gaver på jobbet  

Hej Sanne

På min arbejdsplads forventes det, at man bidrager økonomisk, hver gang en kollega har fødselsdag eller jubilæum - typisk omkring 20 kr. pr. person.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^