af Louise Pagsberg, redaktionen
Hver tredje dansker udsættes dagligt for andres rygning. At være tvunget til at indånde andres røg er ikke kun ubehagelig, men direkte sundhedsfarligt. Nu har Sundhedsstyrelsen igangsat i en kampagne, som skal øge omfanget af røgfri miljøer og begrænse udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladserne.
I forbindelse med kampagnen er der udformet et inspirationshæfte, som giver vejledning til, hvordan virksomhederne kan indføre en rygepolitik på arbejdet. Inspirationshæftet lægger en køreplan for indførslen af en rygepolitik og er samtidig et grundigt informationshæfte om de sundhedsskadelige følger af passiv rygning.
Tobaksrygning er uden sammenligning den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Rygning er blandt andet skyld i, at ca. 4500 danskere årligt dør af kræft.
Rygning kan også være årsag til luftvejssygdomme, hjerte-karsygdomme, Paradentose, mavesår, gråstær, knogleskørhed hos kvinder og generelt dårligt helbred med øget sygefravær på arbejdspladsen og forøget brug af lægemidler.
”Let” rygning slår også ihjel
Tror man, at man kan undgå øget fare for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme ved kun at ryge et par cigaretter om dagen, tager man fejl. Norske forskerne har fundet, at rygere med et forbrug på en til fire cigaretter om dagen havde næsten tre gange så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme som ikke-rygere.
Risikoen for at dø af lungekræft var tre gange så høj for de smårygende mænd og næsten fem gange så høj for kvinderne i forhold til deres røgfrie kønsfæller. Samtidig havde rygerne generelt større dødsrater end ikke-rygerne, uanset hvilke sygdomme de blev udsat for.
Kilder: Dagens Medicin, Ugeskrift for Læger, Sundhedsstyrelsen. September 2005
Kategori:
Sundhed
