Topmenu
Krop-Sind-Ånd Helsemesse: Mystik og spiritualitet samlet under ét tag

Den årlige Krop-Sind-Ånd Helsemesse er et must for alle med interesse i alternativ medicin. Her samles udstillere og eksperter inden for holistisk sundhed og velvære, og her kan besøgende blive klogere på den positive effekt af kropsterapi, homøopati og kostvejledning.

Kommende weekend! Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen 2026 

Den 30. januar 2026 åbnes dørene til tre dages eventyrligt oplevelsesmekka for alle, der ønsker at vide mere om alternativ medicin, naturterapeutiske behandlingsmetoder samt personlig og spirituel udvikling. Brøndby Hallen danner rammen om det store arrangement, som præsenterer det største og mest alsidige udvalg inden for holistisk livsstil og sundhed. Messen samler mere end 100 udstillere, eksperter og foredragsholdere, der deler deres viden og erfaringer inden for blandt andet kostvejledning, kropsterapi, mindfulness, massage, naturmedicin, homøopati, heilpraktik, kranio-sakral terapi og akupunktur.

Du kan blandt andet opleve demonstrationer af readings inden for clairvoyance, healing, hypnose, dyretelepati, håndlæsning, tarotoplæg samt drømme- og auratydning. Der er rig mulighed for at dykke ned i en spændende verden af muligheder, der kan bidrage til både livsstilsændringer og spirituel udvikling.

Det bliver inspirerende og stemningsfulde dage med et væld af spændende indslag om mystik, tro, overtro, parapsykologi og mange andre fascinerende fænomener. Der vil også være mulighed for at udforske udstillere og forhandlere af spirituelle smykker, krystaller, sten, duftlamper, naturprodukter, æteriske olier og helsekost.

 


 

Dato

  • Fredag den 30. januar 2026 
  • Lørdag den 31. januar 2026 
  • Søndag den 1. februar 2026 

Åbningstider

  • Alle dage 10 - 18

Entré

  • Entré én dag kr. 120,-
    Børn under 12 år gratis ifølge med voksen

Sted 

  • Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby

Hjemmeside

Facebook

Instagram

 


 


Bliv udstiller

Som udstiller på messerne Mystikkens Univers og Krop-Sind-Ånd Helsemesserne, kan du møde messebesøgende og andre udstillere med stor interesse for det åndelige og spirituelle univers samt alternative behandlingsformer som blandt andet naturterapeutisk behandling.
Læs mere om mulighederne og tag kontakt til messearrangørerne: daninfo.dk/bliv-udstiller/.


Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^