For nogle handler det om en prøvepakke, der viser sig at være et abonnement. For andre begynder sagen med en annonce på sociale medier, en gratis sundhedstest, et medlemskab, der er svært at opsige, eller en datingside, der trækker betaling for et helt år ad gangen.
Et krav er ikke nødvendigvis gyldigt, selv om det ser alvorligt eller officielt ud.
Spørg skriftligt, hvad kravet bygger på, og hvad du konkret skulle have accepteret.
Se efter, om pris, bindingsperiode og opsigelse var tydeligt oplyst, da du sagde ja.
Gem mails, rykkere, ordrebekræftelser, screenshots, kvitteringer og kontoudtog.
Hvis der trækkes penge på dit kort, som du ikke mener er aftalt, bør du kontakte banken hurtigt.
Ved krav fra udenlandske virksomheder kan Forbruger Europa vejlede om dine muligheder.
Ifølge Forbruger Europa oplever flere danskere at blive presset af udenlandske virksomheder, der bevæger sig i gråzonen af reglerne.
Når et krav fra udlandet lander i indbakken
Et krav kan hurtigt virke alvorligt, når det kommer fra en virksomhed i udlandet. Sproget kan være formelt, beløbet kan stige med gebyrer, og truslen om inkasso kan få mange til at reagere hurtigt. Men man skal ikke betale et krav, bare fordi det ser officielt ud.
Det afgørende er, om kravet er reelt, og om virksomheden har overholdt reglerne. Hvis man aldrig har accepteret et abonnement, hvis oplysningerne har været uklare, eller hvis opsigelsen er gjort urimeligt vanskelig, kan der være grund til at stoppe op.
Mange betaler for at få ro
I Forbruger Europas undersøgelse om snyd på nettet svarer en ud af tre, at de har oplevet at blive truet med inkasso i forbindelse med online snyd. Flere af sagerne går på tværs af landegrænser. Samtidig svarer 45%, at de valgte at betale, selv om de oplevede, at der var tale om snyd.
Ifølge Forbruger Europa skyldes det ofte utryghed. Mange bliver nervøse, når de modtager rykkere, gebyrer eller trusler om inkasso. De frygter, at sagen vokser, at der kommer flere omkostninger, eller at de ender i en retssag.
"Forbruger Europa taler ofte med danskere, der bliver utrygge, når de modtager den her type krav. Breve og mails kan se meget officielle ud, og det kan være svært at gennemskue, hvad man skal gøre. Samtidig er trusler om inkasso ekstremt effektive, når det handler om at få folk til at betale," siger Lars Arent, direktør i Forbruger Europa.
Inkasso må ikke bruges som presmiddel
Der er forskel på et reelt krav og et krav, der bruges til at presse forbrugeren. En virksomhed må godt rykke for betaling, hvis der faktisk er tale om et gyldigt krav. Men rykkere, gebyrer og inkasso skal bruges efter reglerne. Ifølge Forbruger Europa ser man flere sager, hvor reglerne ikke bliver overholdt, eller hvor selve kravet ikke er gyldigt.
"Det er helt legitimt at rykke for betaling, når der er tale om et reelt krav. Men der er klare regler for, hvordan rykkere, gebyrer og inkasso må bruges - og Forbruger Europa ser flere og flere sager, hvor de regler ikke bliver overholdt, og hvor kravet heller ikke er gyldigt," siger Lars Arent.
Typiske sager: prøvepakker, abonnementer og datingsider
Mange sager begynder med noget, der virker ufarligt. Det kan være en gratis test, en billig prøvepakke eller et tilbud på sociale medier. Først senere opdager forbrugeren, at der er oprettet et abonnement, eller at virksomheden kræver betaling for en ydelse, man ikke mener at have bestilt.
Andre oplever, at et medlemskab er svært at opsige, eller at en datingside trækker betaling for en længere periode, end forbrugeren havde forstået. Når kravet kommer fra udlandet, bliver situationen ofte mere uoverskuelig. Det kan være uklart, hvilke regler der gælder, hvilket land virksomheden hører til i, og hvor man kan få hjælp.
Betal ikke bare for at slippe for sagen
Det kan være fristende at betale for at få ro. Især hvis beløbet ikke er meget stort, eller hvis virksomheden sender gentagne mails. Men hvis kravet er forkert, risikerer man at betale for noget, man ikke skylder. Man kan også sende et signal om, at man accepterer kravet.
Før du betaler, bør du derfor gennemgå sagen:
- Har du faktisk bestilt varen eller ydelsen?
- Var prisen tydelig, da du sagde ja?
- Har du accepteret et abonnement?
- Har du modtaget klare oplysninger om opsigelse?
- Er beløbet korrekt?
- Kommer kravet fra den virksomhed, du handlede med?
- Har virksomheden dokumenteret, hvad kravet bygger på?
Hvis noget virker uklart, bør du bede virksomheden om dokumentation skriftligt. Har du i stedet modtaget en mistænkelig sms, mail eller et opkald, kan du læse vores guide til digital svindel og falske beskeder.
Sådan kan du reagere på et krav
Får du et krav eller en inkassotrusel fra en udenlandsk virksomhed, så svar roligt og skriftligt. Skriv, at du bestrider kravet, hvis du ikke mener, at du skylder pengene.
- Gem al dokumentation. Det gælder mails, ordrebekræftelser, handelsbetingelser, screenshots, kontoudtog, kvitteringer og eventuelle opsigelser.
- Betal ikke uden først at have undersøgt, hvad kravet bygger på. Og lad dig ikke presse af korte frister, hvis du er i tvivl.
- Det kan også være en god idé at kontakte banken, hvis virksomheden trækker penge på dit kort, og du mener, at betalingen er uberettiget.
Få hjælp ved krav fra udlandet
Forbruger Europa har samlet information og råd til forbrugere, der modtager krav eller inkassotrusler fra udenlandske virksomheder. Hjælpen er især relevant, når sagen går på tværs af landegrænser, og virksomheden ligger i et andet EU-land, Norge, Island eller Storbritannien.
"Vi vil gerne gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue situationen og handle på den. For man behøver ikke betale et krav, bare fordi det ser alvorligt ud," siger Lars Arent.
Kilde:
Forbruger Europa, pressemeddelelse om danske forbrugere, krav, rykkere og inkassotrusler fra udenlandske virksomheder.
