Topmenu

Kategori: Sundhed

Kraftig sol øger risikoen for øjenlidelser

Kraftig sol øger risikoen for øjenlidelser 

I dag ved de fleste danskere godt, at overdreven solbadning er skadeligt for huden, men det er langt fra almenviden, at det er mindst lige så vigtigt at passe på synet.

Alle ved at overdreven solbadning er skadeligt for huden og er med til at fremskynde ældnings­processen. For at beskytte os, bruger vi makeup og læbepomade med solbeskyttelsesfaktor, og i sommer­månederne smører vi kroppen ind i solcreme. Men ifølge en ny undersøgelse gennemført af Danmarks Optikerforening, er det langt fra almenviden, at det er mindst lige så vigtigt at passe på synet. Videnskabelige undersøgelser viser, at længerevarende udsættelse for UV-stråling øger risikoen for senere i livet at udvikle alvorlige øjenlidelser, og det skal man gardere sig imod i tide.

Ifølge den nye undersøgelse svarer næsten 70 procent, at de ikke benytter UV-blokerende solbriller eller kontaktlinser, der beskytter øjnene mod UV-stråling. Til gengæld er 95 procent af danskerne bevidste om de skader, UV-strålerne kan anrette på huden.
"Undersøgelsens resultater viser tydeligt, at danskerne ikke er opmærksomme på eller ligeglade med at beskytte øjnene mod solens farlige stråler. Jeg tror ikke, at det bunder i manglende vilje, men i manglende oplysning og viden. Med den viden, vi i dag har om sammenhængen mellem sol og hudkræft, er det således svært at forestille sig forældre, der lader børnene tilbringe mange timer ude i solen uden solcreme," siger Per Michael Larsen der er formand for Danmarks Optikerforening.

Lige så kraftig UV-stråling i Danmark, som på Sicilien
Et EU-finansieret forskningsprojekt viser, at kraftig UV-stråling fra solen forekommer meget tidligere på året og også længere mod nord end hidtil antaget. Ifølge undersøgelsen har visse dele af Skandinavien lige så kraftig UV-stråling om foråret som Sicilien.

Vær særlig opmærksom når solen står lavt og når sollyset reflekteres
I modsætning til huden er synet mest udsat for UV-stråling tidligt på formiddagen og sidst på efter­middagen, hvor solen står lavt, og sollyset falder lige ind i øjnene. Når vi færdes på vand, sne eller lyst sand, øges udsættelsen for UV-stråling yderligere, fordi sollyset reflekteres.
Effekterne af UV-stråling ophobes med årene, og ofte viser de sig først senere i livet, hvor skaden er sket. Udsætter man øjnene for ubeskyttet sollys i længere tid, kan det medføre alvorlige skader på øjenlågene og øjenlinsen. Desuden øges risikoen for at udvikle grå stær, der er verdens mest udbredte årsag til blindhed.

Sådan beskytter du dig bedst
For mange er solbriller et naturligt valg til beskyttelse af synet og den tynde hud omkring øjnene mod UV-stråling. Solbriller yder imidlertid ikke fuldstændig beskyttelse, eftersom der fortsat kan trænge UV-stråler ind mellem solbrillerne og ansigtet. Det lys, der trænger ind fra siden, er mere skadeligt end det, der kommer lige forfra, fordi hornhinden fokuserer på øjenlinsen. UV-blokerende kontaktlinser har vist sig at være effektive til at lukke den farlige sidestråling ude, selvom de ikke i sig selv kan erstatte solbriller med UV-beskyttelse.
"Den bedste beskyttelse for øjnene er en kombination af tætsluttende, UV-blokerende solbriller, en bredskygget hat og – ved behov for synskorrektion – UV-blokerende kontaktlinser. De yder ikke alene beskyttelse mod skadelig sidestråling men også mod reflekteret lys, der ikke blokeres af solbriller eller en solhat, og på den måde er de med til at beskytte hornhinden og de indvendige dele af øjet," fortæller Bo Lauenborg, som er autoriseret optiker samt medejer og leder af Kontaktlinseinstituttet i Århus.

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^