Topmenu

Kategori: Sundhed

Danske unge har forsat europarekord i druk. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, mener initiativet Drukfri Ungdom, der består af Kræftens Bekæmpelse og 22 andre organisationer. De vurderer, at danskerne er modne til at lovgivningen ændres, så der fremover vil være en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.

Kræftens Bekæmpelse: Danske unge har europarekord i druk 

Mere end fire ud af ti forældre til 15-17-årige, der drikker alkohol, er bekymrede for deres børns alkoholindtag. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældrenes bekymring er ikke uden grund. Danske unge har forsat europarekord i druk. Initiativet 'Drukfri Ungdom' mener, at en 18-års aldersgrænse er en del af løsningen for at komme den skadelige drukkultur til livs.

Sæt aldersgrænsen op

Ifølge opgørelser var 1.700 unge i alderen 15-24 år i 2018 i kontakt med hospitalet på grund af alkohol. Særligt de 15-17-årige indlægges med alkoholforgiftning. Men i de værste tilfælde ender det tragisk. Hvert år mister ca. syv unge i alderen 15-24 år livet på grund af alkohol.

Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, mener initiativet Drukfri Ungdom, der består af Kræftens Bekæmpelse og 22 andre organisationer.

Initiativet foreslår, at aldersgrænsen for køb af al alkohol hæves til 18 år. Lige nu er det lovligt for danske unge ned til 16 år at købe alkohol op til 16,5 pct. i butikker, og Danmark er et af kun fem lande i EU, som holder fast i, at 16-årige må købe alkohol.

"I Danmark bryster vi os af at skabe sunde og trygge rammer om vores børn og unge. Det matcher ikke med, at alkohol kan købes af 16 årige. Når nu højere aldersgrænser er et af de mest effektive værktøjer til at nedbringe alkoholforbruget blandt unge, er det paradoksalt, at vi ikke gør brug af det", siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

’Wake up call’

Jacob Aastrup, kriminolog og en del af SSP Street Team Horsens. Han oplever netop, at i forbindelse med coronarestriktionerne, så har langt de fleste unge lyttet og ikke forsamlet sig til fester og lign. Dermed har der heller ikke været ret mange ulykker eller unge, som har gjort noget, de fortryder som følge af for højt alkoholindtag.

Og det bør være et ’wake-up call’, mener han. De fleste unge er klar og vil gerne have hjælp, – bare det er ens for alle. Derfor bør vi voksne også tage det ansvar på os og hjælpe dem nu. 

"Mange unge ønsker faktisk en anden kultur, hvor der drikkes mindre alkohol, men hvor de fortsat kan hygge sig og pleje deres sociale fællesskaber. Med den virkelighed, som vi står i her i 2021, har vi aldrig haft et bedre tidspunkt for at vinke farvel til europarekorden i druk og de mange skadelige konsekvenser ved b.la. at få hævet aldersgrænsen til 18 år", siger Jacob Aastrup, SSP Street Team Horsens.

Behov for politisk handling

På trods af de mange negative konsekvenser ved unges alkoholforbrug, er det de senere år desværre gået den forkerte vej. Andelen af 15-årige, der har drukket sig fulde inden for den seneste måned, er steget fra 32 pct. i 2015 til 40 pct. i 2019. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 13 pct.

"Der skal ske noget nu", siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, der også er med i initiativet Drukfri Ungdom.

"Børn og unges alkoholforbrug er for højt, de starter for tidligt, og det har for mange skadelige konsekvenser. Der er behov for, at Folketinget tager ansvar og skaber rammerne for en sundere ungekultur, hvor alkohol fylder langt mindre, og hvor der i øvrigt også er plads til de mange unge, som synes, det er gået for vidt. Her ved vi, at en ensartet aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år og højere priser på alkohol vil virke", siger Camilla Noelle Rathcke.

Danskerne er også modne til at lovgivningen ændres, idet tre ud af fire voksne danskere bakker op om en 18 års aldersgrænse for køb af alkohol.

Om initiativet Drukfri Ungdom

Initiativet Drukfri Ungdom består af 23 forskellige organisationer, der alle bakker op om, at aldersgrænsen for køb af al alkohol bør hæves til 18 år for at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark.

De 23 organisationer, der indgår i initiativet er:

Alkohol & Samfund, Danske Regioner, KL, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Vidensråd for Forebyggelse, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, SSP Samrådet, Danske Gymnasier, Hjerteforeningen, Børnerådet, Rådet for Sikker Trafik, Forbrugerrådet Tænk, Ungdomsringen, Børns Vilkår, Forældreforeningen Unge & Alkohol, HORESTA, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Red Barnet og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^