Topmenu

Kategori: Sundhed

Kræftens Bekæmpelse: Alkoholforbrug er stadig for højt 

Over halvdelen af voksne danskere mener, at alkoholforbruget er for højt i Danmark. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Og der er noget om snakken. Danskere over 15 år drikker i gennemsnit 9,1 liter ren alkohol om året. Det svarer til mere end 600 øl.

Det skal være ok at sige nej tak

Voksne danskere nikker genkendende til en alkoholkultur, hvor alkohol fylder meget. Over halvdelen oplever, at alkoholforbruget er for højt. Samtidig mener otte ud af ti danskere, at vi skal have en alkoholkultur, hvor alle accepterer et nej tak – hvilket kun 43 pct. oplever, at vi har i dag. Disse tal er blandt resultaterne i en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, hvor 3.070 danskere i alderen 18-74 år er blevet spurgt til deres alkoholvaner.

Niels Sandø, der er enhedschef hos Sundhedsstyrelsen, påpeger, at alkoholforbruget faktisk er faldende i Danmark, men han er enig med danskerne i, at alkoholforbruget stadig er for højt:
"Selvom det går den rigtige vej med danskernes alkoholvaner, er der stadig mere end 800.000 danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede lavrisikogrænser på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Så der er fortsat behov for at gøre en indsats for at få flere danskere til at drikke mindre. Hvis man holder sig inden for lavrisikogrænserne, har man en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol", siger han.

Sammenhæng mellem alkohol og kræft

Det er især på grund af sammenhængen mellem alkohol og kræft, at lavrisikogrænserne ligger på hhv. 7 og 14 ugentlige genstande. Det er nemlig dokumenteret, at risikoen for brystkræft stiger allerede ved et forbrug på omkring 1 genstand om dagen, mens risikoen for tarmkræft stiger ved et forbrug på omkring 2,5 genstande om dagen. Ud over brystkræft og tarmkræft, øger alkohol risikoen for kræft i mundhule, svælg, strube, lever og spiserør.

Sådan skærer du ned på alkoholforbruget

’Drop de ligegyldige genstande’, lyder det i en ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer danskerne til at skrue ned for alkoholforbruget og holde sig inden for lavrisikogrænserne. Formålet er at få danskerne til at reflektere over deres alkoholforbrug og fravælge de genstande, som måske ikke er så vigtige:
"Ved at gøre sig bevidst om, hvilke genstande man sætter mest pris på, og hvilke man egentlig ligeså godt kunne undvære, bliver det forhåbentlig lettere at drikke lidt mindre og holde sig inden for lavrisikogrænserne", siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

På kampagnesitet www.dropdeligegyldigegenstande.nu kan man teste, hvilke genstande man vil skære fra for at holde sig inden for lavrisikogrænserne. Man kan også blive klogere på sammenhængen mellem alkohol og kræft.

 

Fakta om alkohol og kræft

  • Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til fem pct. af alle kræfttilfælde; otte pct. blandt mænd og tre pct. blandt kvinder.
  • Alkohol har siden 1988 været på WHO´s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende.
  • Alkohol øger risikoen for syv kræftformer; kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager, og undersøgelser viser, at selv et mindre forbrug kan øge risikoen for kræft.
  • Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen for kræft er den samme.

Hvad er 1 genstand?
Én genstand svarer til:  

  • 1 almindelig øl
  • 1 glas vin
  • 1 alkoholcider (f.eks. Somersby eller Mokaï)
  • 1 alkoholsodavand (f.eks. Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice)
  • 1 drink/cocktail
  • 1 stort shot stærk spiritus (f.eks. vodka eller tequila)
  • 2 store shots mindre stærk spiritus (f.eks. Ga-Jol eller Fisk)
  • 1 flaske vin = 6 genstande
  • 1 flaske spiritus = 20 genstande
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^