Topmenu

Kategorier: Sundhed  -  Kosttilskud

Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den naturlige vej: Motion - og en fiberrig kost.

Hvor meget fiber har du brug for?
 

For at en kost lever op til at kunne betegnes fiberrig, skal den indeholde tredive gram fiber pr dag. Tredive gram er ikke småting, det svarer til den mængde, der findes i syv hele skiver rugbrød eller 300 gram (en liter) havregryn eller ca. halvanden kilo blandede grønsager (altså både de fibertætte, som kål og rodfrugter og de mere fibersvage til salaten). Hvis man kan udholde at spise ene fibertætte grønsager, også kaldet 'rodfrugtshelvedet', så er 700 gram tilstrækkeligt.

Fibertilskud
 

Man kunne også hjælpe sig selv ved at tage et koncentreret tilskud på ti gram. Mest kendt er nok produktet Husk, som består af psyllium frøskaller og kan købes på apoteket eller i Matas. Det er jo frøskaller, og dermed en naturlig metode, men det er ikke mad.

Og det er lige det, som for nogle mennesker er problemet, for der skal sluges to målebægre om dagen. Man kan godt sige, at produktet tilføjer en ny dimension til vendingen 'det vokser i munden'. Man rører det op i vand, herefter skal opblandingen sluges hurtigt, for det bliver tykkere for hvert sekund.

Lidt nemmere er det at vælge et fiberrigt morgenmadsprodukt, men læg mærke til at det er meget forskelligt, hvor høj fiberkoncentration, som udløser betegnelsen 'fiberrig'. Nogle af mest fiberrige morgenmadsprodukter på markedet er CrispyFood Fiberkost (36g kostfibre pr. 100g), AXA Fiber Sund (32g kostfibre pr. 100g) og Easis Classic Crunch (20g kostfibre pr. 100g). Men eksempelvis navnet Cheerios 5 fuldkorn leder også tanken hen på fiber, selv om der kun er 7,9 g fibre det. Vælger man Fiber Kost eller Fiber Sund kan man hente 10 gram fiber på en portion af overkommelig størrelse, nemlig 30 gram. Både Fiber Kost og Fiber Sund har en lav vægtfylde, så 30 gram svarer til 10 – 12 spsk. med top.

Gajoler som kostfibertilskud?
 

Et tilskud på 10 gram fiber kan også hentes ad en helt utraditionel og overraskende vej, nemlig ved at spise en æske Gajol eller Lakerol eller Delfol. Hovedingrediensen i denne type af lakrids er nemlig gummi. Gummi arabicum, som der står på deklarationen. Det svarer til at hælde en håndfuld Krøyer-kugler gennem systemet, det meste af pastillerne er simpelthen fiber.

Vælger man de sukkerfri pastiller, så indeholder en hel æske 25 kalorier – det svarer til mængden i et kvart æble. Det er tankevækkende, at disse pastiller, som har været i handelen i en menneskealder, i virkeligheden er eksempler på effektive functional foods. Endda helt uden at anprise sig af det.

Kostfibre i grøntsager

Grønt er den kilde til gode kostfibre. Indholdet varierer, og som man kan se af følgende tabel, som er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, så topper ærter, grønkål og bønner listen over fiberrige grøntsager.

  • Aubergine 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Blomkål 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Broccoli 3,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Brune, røde, hvide bønner, kikærter, linser 6 til 10 g kostfibre pr. 100 g
  • Fennikel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønkål 6,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Gulerod 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønne bønner 3,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Hvidkål 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Kørvel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Kålrabi 2,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Majroe 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Majs 2,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Pastinak 4,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Persille 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Persillerod 4,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Porre 2,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Purløg 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Rodselleri 3,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Rosenkål 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødbede 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødkål 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Savoykål 3,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Ærter 5,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Agurk 0,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Asparges 1,8 g kostfibre pr. 100 g
  • Bladselleri 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Bønnespirer 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Champignon 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Iceberg 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Julesalat 1,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Kinakål 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Løg 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Peberfrugt 1,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Radise 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Salat, hoved 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Spinat 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Tomat 1,4 g kostfibre pr. 100 g
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden  

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering - Kend tegnene på væskemangel 

Dehydrering opstår, når kroppen mister mere væske, end den får tilført. Det kan ske i stærk varme, ved fysisk aktivitet, feber, diarré eller opkastning, men også hvis man ganske enkelt får drukket for lidt gennem dagen.

Kroppen består for en stor del af vand, og selv et mindre væskeunderskud kan…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^