Topmenu

Kategori: Livsstil

KvindeGuiden - Ballade i køen og køkultur i butikker

At blive sprunget over i køen kan vække en overraskende stor irritation, for det føles ikke bare som dårlig stil, men som et brud på en uskreven regel om retfærdighed og respekt for dem, der har ventet.

Ballade i køen 

Hej brevkasse

Med fare for at lyde som en sur tante …

Forleden stod jeg i en meget lang kø i H&M, da to teenagepiger pludselig maste sig ind foran os andre. Da den stressede ekspedient spurgte, hvem der var næste, var de hurtige til at lægge deres bunke tøj på disken - så ja, så synes de åbenbart at det var deres tur.

Ingen i køen sagde noget. Heller ikke jeg, selv om jeg blev temmelig irriteret. Mest på mig selv, faktisk.

Jeg er 35 år og opfatter mig ikke som sippet eller smålig, men findes der ikke længere noget, der hedder køkultur?

Hilsen

Karin

 


 

Hej Karin

Der er ganske få ting, der kan få ellers fredelige mennesker så meget op i det røde felt som det at blive sprunget over i en kø. På det punkt er du helt normal - alder og temperament er underordnet.

Du spørger, om køkulturen er forsvundet. Nej, det er den ikke. Tværtimod. Netop fordi det provokerer så mange, er køkultur stadig en af de stærkest håndhævede sociale regler. Folk kan blive så ophidsede over at blive snydt for deres plads, at det i yderste konsekvens kan ende i håndgemæng. Det siger noget om, hvor alvorligt det bliver taget.

For en mere moderat og civiliseret type som dig er løsningen ikke at skælde ud, men at sige det højt - roligt og fast: "Jeg tror nu, det var min tur." (vel at mærke hvis det faktisk var din tur) Det er hverken aggressivt eller uhøfligt. Det er bare en konstatering. Og ofte er det nok til at få både ekspedient og springere til at opdage, at reglerne stadig gælder.

Hilsner

Sanne

 


 

Sanne Udsen er dansk etiketteekspert, forfatter og rådgiver med speciale i takt, tone og sociale spilleregler. Hun er især kendt for sine klare og kontante svar i brevkasser og klummer, hvor hun sætter ord på, hvad der er god opførsel - også når det bliver svært.

Hun har skrevet flere bøger om etikette, blandt andet om omgangsformer i arbejdsliv og privatliv, og er kendt for sin direkte stil, hvor sund fornuft, ansvar og respekt for andre går hånd i hånd. Sanne Udsen arbejder for at gøre gode manerer jordnære og brugbare i hverdagen - ikke højtidelige, men menneskelige.

Læs mere om Sanne Udsen og hendes forfatterskab på Udsen.dk

Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Livsstil
Horoskoper v. Adrian Ross Duncan - August 2026 

Klik ind og læs August måneds horoskoper, udarbejdet af den populære og erfarne astrolog og forfatter Adrian Ross Duncan. Med sit unikke klarsyn og præcise forudsigelser kan du få en fornemmelse af, hvad måneden vil byde på af muligheder, udfordringer og oplevelser.

Læs mere
Livsstil
Vi vil arbejde mindre - men er utilfredse med velfærden 

Mange danskere ønsker at arbejde mindre, og en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden peger på en interessant sammenhæng: Ønsket om færre arbejdstimer er mere udbredt blandt borgere, der samtidig er utilfredse med kvaliteten af blandt andet børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Kæledyr
Hund efter 60 - Vælg rigtigt 

Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange lyst til at få hund. Det er let at forstå. En hund giver selskab, faste rutiner, daglige gåture og en god grund til at komme ud - også på dage, hvor sofaen ellers trækker.

Læs mere
Livsstil
Naboen kommer rendende i tide og utide 

Hej brevkasse,

Efter mange år i lejlighed er vi flyttet i rækkehus. Det har vi glædet os til - men nu er der opstået et problem med vores nabo.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^