Årtiers forskning har givet indsigt i nogle af de udfordringer, man ofte kæmper med som psykisk syg, og det har betydet, at man i mange henseender har kunne gøre en indsats for at skabe bedre vilkår og bedre behandlingstilbud for psykisk syge.
Forskning i sammenhængen mellem gener, miljø og psykisk sygdom
De behandlingstilbud der findes i dag, fungere dog langt fra for alle, og derfor er der brug for mere forskning og viden, der kan bidrage til bedre behandling og forebyggelse i fremtiden.
Et af de områder der forskes meget i, er sammenhængen mellem genetik og psykisk sygdom, fordi det kan fortælle noget om, hvorvidt nogle psykiske sygdomme kan forebygges, fx ved at sikre børn en god opvækst.
De fleste psykisk syge har ikke pårørende med samme sygdom
Et skrækscenarie for enhver med psykisk sygdom er naturligvis, at sygdommen er arvelig, dvs. at der i den arvemasse, der videregives fra forældre til barn, er gener, der gør barnet særligt disponeret for en psykisk lidelse.
Men selvom forskning peger på, at nogle psykiske lidelser kan være arveligt betinget, så er det vigtigt at huske, at de fleste mennesker med en psykisk lidelse ikke har pårørende med samme sygdom. De egenskaber vi hver især har, mener forskere, i langt højere grad beror på livsomstændigheder, hvordan vi påvirkes af vores omgivelser, sociale miljø, livsstil og fysiske helbred.
Viden øger muligheden for at gøre en tidlig forebyggende indsats
For den enkelte, vil mere viden om sammenhængen mellem gener og psykiske lidelser, kunne bidrage til, at vi i højere grad er opmærksomme på eventuelle symptomer hos sig selv, vores børn og hos andre i familien. At være bekendt med, at der i familien er en øget risiko for at udvikle psykisk sygdom kan betyde, at der tidligt kan gøres en forebyggende indsats, hvilket ofte kan mindske de symptomer, der følger med sygdommen.
Med indsigt i den sygdom, man kan være særligt disponeret for, vil man også bedre kunne fokusere på de værdifulde egenskaber og styrker, der kan følge med en psykisk lidelse. Hos nogle mennesker kan den positive side af at have en psykisk lidelse betyde, at man fx har nogle særlige kreative evner, er passioneret, er i stand til at tilegne sig ekspertviden, har en særlig empati og forståelse for andre mennesker, eller en særlig robusthed i krisesituationer.
Psykiske lidelser der i nogen grad kan være genetisk betinget
Blandt de psykiske lidelser der kan være genetisk betinget, peger forskning blandt andet på angstlidelser, depression, bipolar lidelse, skizofreni og autisme. Men mens generne kan fortælle noget om i hvor høj grad vi er disponeret for en psykisk lidelse, så er det individuelt hvordan, hvornår og i hvilket omfang lidelserne kommer til udtryk hos den enkelte.
Dertil kommer, at selvom de symptomer man oplever, samlet set peger på en enkelt psykisk lidelse, så er det ikke altid muligt at få en enkel, definitiv og helt præcis diagnose. Ofte er der overlap mellem diagnoserne, hvilket vil sige, at samme symptomer kan være symptomer for flere forskellige lidelser. Derudover er grænserne flydende når det kommer til vurderingen af, hvorvidt dét, som den enkelte oplever, er indenfor ’normalen’ (dvs. noget alle mennesker oplever) eller om det er symptomer på psykisk sygdom.
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Psykisk sygdom er ifølge lægetidsskriftet, Dagens Medicin, godt på vej til at blive den største folkesygdom i Danmark og står samtidig for en så stor del af Danmarks samlede sygdomsbyrde, at regeringen i september præsenterede en ’her-og-nu-kapacitetspakke’ i form af en 10-årsplan for psykiatrien. Med planen prioriteres indsatser omkring børn og unge i psykisk mistrivsel, voksne med svære psykiske lidelser, oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser samt bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
Relevante links
