Tarmfloraen består af bakterier, virusser, svampe og andre mikroorganismer, der lever i tarmen.
Nye studier ser på, om faste og tidsbegrænset spisning kan påvirke tarmfloraens sammensætning.
Faste kan muligvis ændre tarmfloraen, men det er endnu uklart, hvor stor betydning ændringerne har for sundheden.
Intermittent faste giver ikke nødvendigvis større vægttab end almindelig slankekost.
En varieret kost med grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, frugt og nødder er stadig vigtig for tarmfloraen.
Faste passer ikke til alle og bør undgås eller drøftes med fagperson ved graviditet, sygdom, medicinbrug eller tidligere spiseforstyrrelse.
Tidligere forskning har vist, at intermittent faste ikke nødvendigvis giver større vægttab end almindelig slankekost. I KvindeGuidens artikel Intermittent faste giver ikke større vægttab kan du læse mere om, hvorfor det samlede kalorieindtag stadig er afgørende for vægttab.
Tarmfloraen reagerer på det, vi spiser
Tarmfloraen består af milliarder af bakterier, virusser, svampe og andre mikroorganismer, der lever i tarmen. De påvirkes blandt andet af kost, søvn, stress, motion, medicin, sygdom og alder.
Nogle forskere peger på ændringer i bakterier, der forbindes med stofskifte, tarmens miljø og dannelsen af kortkædede fedtsyrer. Men der mangler mere forskning på området, da det endnu ikke er klart, om ændringerne i tarmfloraen direkte giver sundhedsfordele - eller om de især afspejler, at man spiser mindre, småspiser mindre eller får mere struktur i måltiderne.
Faste er ikke bare faste
Det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for faste. Tidsbegrænset spisning kan for eksempel betyde, at man spiser dagens måltider inden for 8-10 timer. Intermittent faste kan også være modeller, hvor man spiser normalt nogle dage og mindre andre dage. Langvarig faste er noget helt andet og kan indebære flere dage med meget lavt kalorieindtag. Derfor kan resultater fra én type faste ikke uden videre overføres til en anden.
Et nyere studie fra 2026 har undersøgt langvarig faste og tarmens virom - den virale del af tarmens mikrobiom. Studiet fandt ændringer i tarmens virusflora efter næsten 10 dages faste med meget lavt kalorieindtag. Det er interessant forskning, men ikke et almindeligt sundhedsråd.
Kostens kvalitet betyder stadig mest
Selv hvis faste kan påvirke tarmfloraen, betyder det ikke, at spisetidspunkterne er vigtigere end madens indhold. Tarmfloraen påvirkes især af det, man spiser over tid. En varieret kost med grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, frugt, nødder og andre fiberrige fødevarer giver tarmens bakterier noget at arbejde med.
Faste kan derfor ikke kompensere for en ensidig kost. Et kort spisevindue med næringsfattig mad er ikke nødvendigvis bedre for tarmen end regelmæssige måltider med fiberrig og varieret mad.
Hvem bør være forsigtig?
Faste passer ikke til alle. Gravide, ammende, børn, unge, undervægtige, personer med tidligere eller aktuel spiseforstyrrelse og mennesker med visse sygdomme bør være særligt forsigtige. Det samme gælder personer, der tager medicin, hvor måltider og blodsukker har betydning. Også raske voksne bør være opmærksomme, hvis faste fører til udtalt sult, overspisning, træthed, hovedpine, irritabilitet eller et anstrengt forhold til mad.
Kilder: Paukkonen et al.: 'The impact of intermittent fasting on gut microbiota', Frontiers in Nutrition, 2024. Falshaw et al.: 'Remodelling of the gut virome after long-term fasting', npj Biofilms and Microbiomes, 2026. Hu et al.: 'Intermittent fasting modulates the intestinal microbiota and improves obesity-related status in humans', npj Biofilms and Microbiomes, 2023. KvindeGuiden: 'Intermittent faste giver ikke større vægttab'.
