Kaffe indeholder flere naturlige plantestoffer, som forskere undersøger i forhold til sundhed. Mængden af disse stoffer kan blandt andet påvirkes af:
- Kaffetype - Arabica og Robusta indeholder forskellige mængder koffein og plantestoffer
- Ristning - ristningsgraden kan ændre indholdet af nogle antioxidanter
- Malingsgrad - fintmalet kaffe gør, at flere stoffer trækkes ud under brygningen
- Bryggemetode - filterkaffe fjerner en del af kaffeolierne, mens espresso og stempelkande bevarer dem
- Mængden af kaffe - de fleste studier finder de mest positive sammenhænge ved ca. 2-4 kopper dagligt
- Temperaturen - meget varme drikke kan irritere slimhinden i spiserøret
Kaffe kan derfor ikke vurderes alene ud fra bønnetypen - både bryggemetode, mængde og temperatur spiller en rolle.
Samtidig understreger forskere, at kaffe ikke i sig selv kan forebygge kræft. Resultaterne bygger på store befolkningsstudier, hvor man sammenligner livsstil og sundhed hos mange mennesker. Her har man flere gange set, at kaffedrikkere i gennemsnit har en lidt lavere risiko for enkelte kræftformer.
Kaffens naturlige indhold af plantestoffer
Kaffe er langt mere end koffein. Kaffebønner indeholder flere hundrede forskellige stoffer, hvoraf mange er naturlige plantestoffer. En del af disse stoffer fungerer som antioxidanter, som hjælper kroppen med at beskytte cellerne mod skader fra såkaldte frie radikaler - stoffer der dannes naturligt i kroppen og kan påvirke celler over tid.
Blandt de vigtigste af disse stoffer er polyfenoler, som også findes i frugt, grøntsager, bær og te.
Et andet stof i kaffe er chlorogensyre, som hører til blandt de samme plantestoffer. Forskere undersøger blandt andet, om chlorogensyre kan påvirke kroppens stofskifte og måden celler reagerer på belastninger.
Kræftformer hvor kaffe ser mest lovende ud
Den mest tydelige sammenhæng i forskningen ses ved leverkræft. Flere undersøgelser i forskellige lande har vist, at personer der drikker kaffe regelmæssigt, ofte har en lavere risiko for leverkræft end personer der ikke drikker kaffe.
Derudover har nogle studier fundet en mulig sammenhæng mellem kaffedrikning og lavere risiko for:
- kræft i livmoderslimhinden
- tyktarmskræft
- visse hormonrelaterede kræftformer
Det er dog vigtigt at understrege, at forskningen viser sammenhænge i befolkningsstudier. Det er ikke det samme som et bevis for, at kaffe i sig selv forebygger kræft.
Kaffebønner - De mest almindelige typer
Det meste kaffe i verden fremstilles af to typer kaffebønner:
- Arabica er den mest udbredte type og kendetegnes ved en mildere og mere aromatisk smag.
- Robusta har et højere koffeinindhold og en kraftigere smag.
Begge kaffetyper indeholder de naturlige plantestoffer, som forskere undersøger i forbindelse med sundhed. Derfor viser forskningen ikke nogen tydelig forskel i kræftrisiko mellem de to typer kaffe.
Instantkaffe og almindelig brygget kaffe
Instantkaffe fremstilles ved først at brygge kaffe og derefter tørre den til pulver eller granulat. Under denne proces kan nogle aromastoffer gå tabt, men de fleste af kaffens naturlige plantestoffer findes stadig i produktet.
I forskningen ser man derfor normalt ikke nogen tydelig forskel mellem instantkaffe og almindelig brygget kaffe, når det gælder de mulige sundhedseffekter.
Bryggemetoden kan spille en rolle
Hvordan kaffen brygges, kan påvirke indholdet af nogle af kaffens naturlige stoffer.
- Filterkaffe
Filterkaffe fjerner en del af kaffens naturlige olie, som indeholder stofferne cafestol og kahweol. Disse stoffer undersøges i forskningen for mulige sundhedseffekter, men kaffe indeholder også mange andre plantestoffer, som stadig findes i filterkaffe. - Espresso, stempelkande og kogekaffe
Ved bryggemetoder uden papirfilter bliver kaffeolierne i højere grad i drikken. Derfor indeholder disse kaffetyper mere cafestol og kahweol.
I laboratorieforsøg har forskere undersøgt, om disse stoffer kan påvirke visse processer i cellerne. Men hvis man drikker meget store mængder ufiltreret kaffe, kan stofferne også få kolesterolniveauet i blodet til at stige.
Grov- eller fintmalet kaffe
Malingsgraden påvirker, hvor meget af kaffens indhold der trækkes ud under brygningen. Fintmalet kaffe giver en stærkere kaffe, mens grovmalet kaffe giver en mildere. I praksis ændrer dette dog normalt ikke de sundhedsmæssige effekter i væsentlig grad.
Hvor meget kaffe er passende?
De fleste undersøgelser finder de mest positive sundhedssammenhænge ved et moderat kaffeforbrug. Typisk ligger dette omkring to til fire kopper kaffe dagligt.
I den mængde viser forskningen generelt:
- ingen øget risiko for kræft
- mulig sammenhæng med lavere risiko for enkelte kræftformer
Et meget højt koffeinindtag kan til gengæld give uro, søvnproblemer eller hjertebanken hos nogle mennesker.
Temperaturen på kaffen
Noget forskere også har fokus på, er temperaturen på varme drikke. Meget varm kaffe kan irritere slimhinden i spiserøret. Studier har vist, at meget varme drikke generelt kan være forbundet med øget risiko for spiserørskræft. Det gælder både kaffe, te og andre varme drikke.
Kaffe i en større sundhedssammenhæng
Selv om kaffe indeholder stoffer, som forskere finder interessante, er det vigtigt at se kaffe som en del af en større livsstil. Når det gælder risikoen for kræft, har faktorer som rygning, alkoholforbrug, kost, overvægt og fysisk aktivitet langt større betydning.
For de fleste raske mennesker tyder forskningen dog på, at et moderat kaffeforbrug godt kan indgå i en sund hverdag - og måske endda give nogle små sundhedsmæssige fordele.
Kilder:
- International Agency for Research on Cancer (IARC, 2016)
- World Health Organization
- Poole et al. (2017), BMJ: 'Coffee consumption and health: umbrella review'
