Kategori: Parforhold

Kærlighed - men ingen lyst 

En læser skriver, at hun ingen seksuel lyst har til den mand, hun elsker, og at hun har dårlig samvittighed over at lade som om, hun har …

Min mand og jeg har været sammen i 2 år og har 4 sammenbragte børn. Vi har et godt forhold, et varmt venskab og elsker hinanden. Vores eneste problem er, at han har mere lyst til seksuel samvær end jeg. Jeg har ganske enkelt ikke lyst - overhoved!
Da vi mødte hinanden havde jeg helt klart lyst til ham, men siden er lysten fuldstændig forsvundet. Jeg føler mig presset, bliver afsindig irriteret og føler kun endnu mindre lyst, når han lægger op til noget.
Den dårlige samvittighed fylder meget, selvom jeg i hverdagen forsøger at ignorere den. Jeg tænker også på, at den væsentligste årsag til at han gjorde sit tidligere forhold forbi, var pga. manglende sex. Af samme grund har jeg virkelig svært ved at indrømme over for ham, at jeg fuldstændig har mistet lysten.
En gang om ugen lader jeg som om at jeg har lyst og giver ham, hvad han vil have. Men det er voldsomt grænseoverskridende og jeg har det dårligt med at ligge der og lade som om at jeg synes det er pragtfuldt. Det er ikke sådan, at jeg har lyst til andre mænd - jeg har bare slet ikke lyst!
Skal jeg bare se i øjnene, at det ikke bliver anderledes og indrømme det overfor min mand? Eller skal jeg snakke med lægen om der er noget medicin jeg kan tage, så jeg får lyst igen? Har du et godt råd?

________________________________

Kære du,

Det er virkelig en vanskelig situation du er havnet i. For selvom det er et problem, som du deler med utallige kvinder, er der ikke umiddelbart nogen nem løsning.
Der kan være mange grunde, som tilsammen gør, at sexlysten forsvinder for en periode eller for altid. Lad mig kommenterer problemet, ved at tage udgangspunkt i den situation du befinder dig i:
Forholdet til din mand er 2 år gammelt og I har 4 sammenbragte børn. Det kan jo være en stor mundfuld, at få en familiesammenføring til at fungere. Der er mange hensyn der skal tages, og måske opstår der mange frustrationer og skuffelser over, at den store indsats ikke altid belønnes. Jeg forestiller mig at det kan være anledning til en hel del stress, at skulle få seks personers vaner og behov til at mødes.

Når man føler sig presset til sex  
Jeg kan ikke udfra dit brev se, om du er skuffet over din mands måde at klare familiens udfordringer på, eller om der måske har været alt for lidt tid til fokus på jeres indbyrdes forhold. Men du skriver, at I er venner, har et varmt forhold og stadig elsker hinanden. Så jeg vil gætte på, at en af hovedårsagerne til, at du har mistet sexlysten er, at du føler dig presset til sex. At skulle give sig seksuelt hen, inden man overhoved når at føle nogen form for lyst, er et stort pres. Det er i mange tilfælde nok til at lysten helt forsvinder. Situationen svarer til at skal spise, før man er sulten, eller skal spise noget man overhoved ikke har lyst til. Og da du har en fornemmelse af at hyppigt sex betyder meget for din mand, skal du samtidig leve med en dårlig samvittighed over, at du ikke opfylder hans behov, hvilket igen resulterer i endnu mindre lyst. Altså en virkelig ond cirkel, som kan virke helt uløselig.
Det at du stiller dig til rådighed for din mand til sex en gang om ugen, er på den ene side måske med til at bevare det gode forhold til din mand, men på den anden side, er det en slags overgreb mod dig selv, overgreb, som du sikkert ikke kan leve med i længden…

At tage hul på problemet
Du spørger om du skal acceptere, at det ikke kan være anderledes og om du bør fortælle din mand, at du ikke har lyst til ham mere. Som jeg ser det, er du nødt til at overveje konsekvenserne inden du siger noget til ham. Det kan såre ham meget, at du ikke har lyst til ham og har foregivet, at have lyst til ham, når I har været sammen. Er du parat til at tage konsekvenserne af en sådan konfrontation som måske indebærer at han vil ud af jeres forhold? Alternativt kan du forsigtig nærme dig emnet - og måske foreslå at I får noget hjælp til at finde ud af hvordan du kan få mere lyst til sex. Det kan være, at det at snakke om det, kan tydeliggøre om der er noget i jeres samspil eller kommunikation, der er skyld i, at du helt har mistet lysten.
Gå nænsomt frem. Det kan komme som et chok for ham, at det står så slemt til og at du har det så dårligt med situationen. Skal I sammen arbejde jer frem mod en løsning, er det vigtigt, at der stadig er en tillid mellem jer. Der skal helt bestemt gøres noget, men jeg tror ikke at medicin kan afhjælpe situationen. Problemet ligger i forskellen i sexlyst og i måden hele situationen har udviklet sig på.
Afslutningsvist vil jeg gøre dig opmærksom på at kvinder i din situation, ofte oplever at genfinde lysten til sex, hvis de, fri for pres og forventninger, får ro til at mærke efter…

Jeg håber, at du, ved forsigtigt at inddrage din mand i dine frustrationer og ved at bruge den styrke som ligger i jeres gensidige kærlighed, varme og venskab, kan bryde cirklen så I kan få et samliv der fungerer for jer begge.

Parforhold
Brevkassen: Og så kom svigermor! 

Svigermor er kommet på weekendbesøg, og mand og børn er flygtet. Tilbage sidder hun med frustrationen helt oppe i halsen og en svigermor, der blander sig i alt. Hvad gør man, når grænser gang på gang bliver overtrådt, og man står alene med konflikterne?

 

Læs mere
Parforhold
Kan parforhold fungere uden sex? 

Sex er for mange en vigtig del af det romantiske forhold. Men hvad nu hvis lysten til sex forsvinder - og kærligheden stadig består? Mange velfungerende og langvarige parforhold lever med sjælden eller ingen sex. Og det kan være helt normalt og sundt, siger psykologer.

Læs mere
Parforhold
Ny forskning om seksualitet: Hvem tænder vi på? 

Et nyt internationalt studie afslører, hvordan vores seksualitet og kulturelle baggrund former, hvilke ansigtstræk vi opfatter som attraktive – og udfordrer idéen om, at tiltrækning er universel.

Læs mere
Parforhold
Kan vi finde hinanden, når lysten forsvinder? 

Når sexlivet forandrer sig, følger der ofte tavshed med. Det kan være svært at tale om lav lyst - især hvis man ikke selv forstår, hvad der har ændret sig. Og midt i usikkerheden bliver afstanden mærkbar. I kroppen, i samtalerne, i blikkene. To mennesker, der stadig elsker hinanden, men som langsomt…

Læs mere
Parforhold
Hvorfor forsvandt lysten? 

Det kan føles både forvirrende og sårbart, når lysten til sex forsvinder – især når man ikke forstår hvorfor. Det vækker tvivl, usikkerhed og kan skabe afstand, selv mellem mennesker der elsker hinanden. Men lav sexlyst er ikke et personligt nederlag. Det er en almindelig og kompleks del af livet,…

Læs mere
Parforhold
Sexologens råd: Har sexlyst og nærhed svære kår i dit parforhold? 

Rigtig mange par bliver frustrerede, når lysten til sex forsvinder. Det kan føles som en afstand i relationen, og ofte ender man i gensidige bebrejdelser: 'Du tager aldrig initiativ', 'Du virker slet ikke interesseret i mig', 'Hvad er der galt med os?'. Men ifølge sexolog og performancecoach…

Læs mere
Parforhold
LoveMatch: Kan astrologi hjælpe os med at finde den rette partner? 

I en tid hvor dating foregår via swipe og små præsentationer på Tinder, Hinge og andre apps, kan det være svært at fornemme, hvad det egentlig er for et menneske, man sidder og skriver med. Et par billeder og nogle få linjer siger sjældent ret meget om, hvem personen egentlig er – og slet ikke om…

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Hvert år udsættes tusindvis af kvinder i Danmark for seksuel vold. Ifølge en ny EU-undersøgelse har 33,3% af kvinderne i Danmark oplevet seksuel vold, hvilket placerer Danmark blandt de lande i EU med den højeste forekomst. Trods det anmelder kun en ud af otte kvinder overgrebet til politiet. …

Læs mere
Parforhold
Brevkassen: Hvem betaler regningen på en date?  

Hej Sanne,

Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Jeg er flere gange havnet i en akavet situation på en date, når regningen skal betales. Jeg vil gerne gøre det rigtige, men jeg er usikker på, hvad der forventes.

På en af mine dates tilbød jeg at betale, men kvinden blev irriteret og sagde, at hun sagtens…

Læs mere
Parforhold
Færre skilsmisser: Bedre kommunikation og bevidste valg redder flere parforhold 

Er du i tvivl om dit parforhold kan reddes? Mange kvinder når et punkt, hvor de spekulerer på, om forholdet har mistet sin gnist, eller om problemerne er blevet for store. Men der er også gode nyheder: Skilsmissetallet i Danmark er faldet med 17% over de seneste ti år. Flere par vælger at arbejde…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^