Gavnø ved Næstved har en historie, der strækker sig tilbage til middelalderen.
- Gavnø omtales allerede i 1231.
- Dronning Margrethe I grundlagde et dominikanerkloster på stedet i begyndelsen af 1400-tallet.
- Det nuværende slot fik især sit præg under greve Otto Thott i 1700-tallet.
- Slottet rummer omkring 1.000 malerier og en omfattende portrætsamling.
- Familien Reedtz-Thott bor fortsat på Gavnø.
- Gavnø Slot, slotsparken og de historiske samlinger ejes og bevares af Gavnø Fonden.
I dag er Gavnø både historisk slot, besøgssted og en del af et aktivt gods.
Gavnø ligger ved Næstved på Sydsjælland, og historien rækker mere end 600 år tilbage. Men selv om fortiden fylder meget, er Gavnø ikke frosset fast i historien. Familien Reedtz-Thott bor fortsat på slottet, godset drives som land- og skovbrug, og store dele af slottet og parken er åbne for besøgende.
Fra middelalderborg til nonnekloster
Historien begynder længe før det nuværende slot. Allerede i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 omtales et 'hus' på Gavnø. Det har sandsynligvis været en befæstet borg, strategisk placeret ved fjorden. I slutningen af 1300-tallet overtog Dronning Margrethe I øen, og i 1402 begyndte hun opførelsen af et dominikanerkloster for nonner. Det er fascinerende at tænke på, mens man går rundt på stedet, for en del af denne meget tidlige historie er stadig bevaret. Slotskapellet i sydfløjen er den gamle klosterkirke fra 1402.
Kirkerummet er i dag langt fra spartansk. I 1600-tallet blev det udsmykket med stærke farver, alter og prædikestol, og resultatet er et overraskende farverigt rum. Det er et af de steder på Gavnø, hvor de mange historiske lag bliver meget tydelige.
Grev Otto Thott satte sit præg på Gavnø
Det Gavnø Slot, man møder i dag, fik især sit udseende i 1700-tallet. I 1737 overtog Otto Tagesen greve Thott Gavnø. Han var både godsejer, statsmand, bogsamler og kunstsamler og gik i gang med at ombygge og færdiggøre slottet som det rokokoslot, vi kender i dag. Øst- og sydfløjen stod i deres nuværende form færdige omkring midten af 1700-tallet.
Indenfor mærker man tydeligt hans interesse for kunst og samlinger. Gavnø rummer omkring 1.000 malerier og ifølge slottet selv Nordeuropas største private malerisamling samt Danmarks største portrætsamling. Derudover findes møbler og interiører fra flere århundreder, så turen gennem rummene bliver også en tur gennem skiftende boligstil fra gotik og renæssance til barok og rokoko.
Det er netop blandingen, jeg synes gør slottet interessant. Her er ikke kun perfekte stuer fra én bestemt periode. Man kan se, at generation efter generation har sat spor.
En park med sin egen historie
Det er svært at besøge Gavnø uden også at bruge tid i slotsparken. I løbet af sæsonen skifter parken udtryk. Foråret er især kendt for de mange tulipaner, senere kommer roserne, og rundt omkring finder man gamle træer, alléer og små haver. Gavnø har blandt andet en lang kirsebærallé og en rosenhave med labyrint.
En af de historier, jeg især hæfter mig ved, handler om den gamle lindeallé. Omkring 1750 fik Otto Thott lov til at overtage lindetræer fra Kongens Nytorv i København, fordi Frederik V ønskede dem fjernet. Træerne blev transporteret til Gavnø og plantet i parken. Flere af dem blev væltet under orkanen i 1967, men en stor redningsaktion fik mange af træerne rejst igen.
Så selv en allé viser sig at have en historie.
Familien Reedtz-Thott og Gavnø
Gavnø har gennem tiden været knyttet til flere adelsslægter, blandt andre Lindenov, Trolle, Thott og senere Reedtz-Thott. I 1805 blev Gavnø ophøjet til lensbaroni, og Reedtz-Thott-familien har siden haft en central rolle på stedet.
I dag står baron Otto Reedtz-Thott i spidsen for Gavnø. Han har været godsejer siden 1973 og bor på slottet sammen med baronesse Helle Reedtz-Thott og familien. Helle Reedtz-Thott er advokat og direktør i Gavnø Fonden. Ejerskabet er lidt anderledes end på en almindelig privat ejendom. Gavnø Fonden blev oprettet i 1961 med det formål at eje og bevare Gavnø Slot, slotsparken og de historiske samlinger. Baron Otto Reedtz-Thott er formand for fondens bestyrelse, mens Helle Reedtz-Thott er direktør og bestyrelsesmedlem.
Det betyder, at Gavnø ikke kun skal fungere som hjem og gods. Slottet, parken og samlingerne skal også bevares for kommende generationer.
Gavnø er meget mere end selve slottet
Det overrasker mig, hvor omfattende Gavnø egentlig er. Godset omfatter omkring 2.800 hektar. Heraf er cirka 1.600 hektar landbrugsjord og 1.000 hektar skov. Der hører desuden omkring 130 boliger og erhvervslejemål til godset. Indtægterne kommer blandt andet fra landbrug, skovbrug, frugtplantage, udlejning, jagt og andre aktiviteter. Samtidig er Gavnø i dag en besøgsattraktion med slot, park, kunst, familieaktiviteter og forskellige arrangementer gennem året.
Det gør stedet anderledes end mange historiske slotte. Her findes på én gang privat familieliv, kulturhistorie, moderne godsdrift og turisme.
Historien lever stadig
Efter en tur gennem slottet og parken er det især kontinuiteten, jeg tager med mig. Dronning Margrethe I's klosterkirke står stadig. Otto Thotts rokokoslot står stadig. Kunstsamlingen, møblerne og de gamle alléer er bevaret, og samtidig bor endnu en generation på stedet og arbejder videre med Gavnø.
Man behøver ikke være særligt optaget af adelshistorie for at finde det interessant. Gavnø fortæller også historien om, hvordan et stort dansk gods har forandret sig gennem århundrederne og stadig skal finde sin plads i nutiden. Det er måske netop dét, der gør besøget værd at huske. Gavnø er ikke kun noget, man ser tilbage på. Historien er stadig en del af hverdagen på stedet.
