Hvis du gerne vil have en bedre fornemmelse af, hvilken is du vælger, er det en god idé at se på, hvor mange kalorier isen indeholder i alt - og ikke kun på fedtprocenten. Ord som fedtfattig, yoghurt-is og vegansk is fortæller nemlig ikke automatisk, om isen er et lettere valg.
For mange giver det mest mening at vælge den is, de bedst kan lide, og så spise en mængde, der passer ind i hverdagen. Nogle foretrækker en lille portion almindelig is, mens andre hellere vil have en variant med færre kalorier.
Det skyldes, at når fedtet reduceres, bliver der ofte tilført mere sukker eller andre kulhydrater for at bevare smag og konsistens. Resultatet kan være, at den samlede energimængde kun falder en smule - eller i nogle tilfælde næsten slet ikke.
Når 'fedtfattig' giver falsk tryghed
Mange vælger en fedtfattig is ud fra en forventning om, at den er lettere og mere egnet til vægttab. Men fedtprocenten fortæller kun noget om én del af produktet. Det afgørende er, hvor meget energi isen indeholder i alt. Hvis sukkerindholdet er højt, kan en fedtfattig is ende med at ligge tæt på almindelig is i kalorieindhold.
Derfor kan man let komme til at spise mere, fordi man oplever isen som et “bedre valg”, uden at det reelt giver den store forskel i energiregnskabet.
Er yoghurt- og skyr-is sundere end flødeis?
Yoghurt-is og skyr-is opfattes ofte som et sundere alternativ, fordi de forbindes med mejeriprodukter, man normalt ser som lette og proteinrige. I nogle tilfælde indeholder disse istyper også mindre fedt end traditionel flødeis. Men de kan stadig være sødet for at smage som dessert, og derfor kan kalorieindholdet være højere, end man forventer.
Her kan forskellen mellem varianter være stor. Nogle yoghurt- og skyr-is ligger lavere i energi, mens andre minder meget om almindelig is, blot med en anden base. Det er derfor ikke selve typen, men sammensætningen, der afgør, om isen reelt er lettere.
Vegansk is er ikke nødvendigvis lettere
Vegansk is forbindes ofte med noget grønnere og lettere, men plantebaseret betyder ikke automatisk lavere fedt eller færre kalorier. Mange veganske is er lavet på kokosmælk, nødder eller olie, som kan indeholde betydelige mængder fedt. I de tilfælde kan fedtindholdet ligge på niveau med - eller endda over - klassisk flødeis.
Vegansk is kan være et godt valg af andre grunde, men hvis man vælger den ud fra et ønske om færre kalorier, kan man nemt blive skuffet.
Sorbet - fedtfattig - men ikke sukkerfattig
Sorbet har næsten intet fedt, fordi den ikke indeholder fløde eller mælk. Derfor får den ofte ry for at være et lettere alternativ. Men sorbet består primært af frugt og sukker, og energimængden kan derfor være høj. I praksis kan en sorbet ligge tæt på almindelig is i kalorier, selv om den er fedtfri.
Her er det altså sukkerindholdet, der afgør, om den er et let valg eller ej.
Is er stadig is
Uanset om isen er fedtfattig, vegansk eller lavet på yoghurt, er den stadig en dessert og ikke en hverdagsfødevare. Markedsføringen kan give indtryk af, at nogle istyper næsten er 'frie valg', men i praksis handler det stadig om mængde og hyppighed.
Det kan være en god idé at se is som nydelse frem for ernæringsløsning. Når forventningerne er realistiske, bliver det lettere at nyde isen med god samvittighed - uanset hvilken type man vælger.
Redaktionelt forbehold
Artiklen er skrevet med henblik på at give generel viden og inspiration og kan ikke erstatte personlig rådgivning. Behov for kost og ernæring kan variere fra person til person, afhængigt af blandt andet alder, helbred og livssituation.
Hvis du har særlige helbredsmæssige udfordringer eller følger en specifik kostplan, anbefales det at søge individuel rådgivning hos en fagperson.
