Topmenu

Kategori: Sundhed

Kvinde med mavesmerter ved irritabel tyktarm IBS

Irritabel tyktarm - også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome) - er en af de hyppigste mave-tarm-lidelser i Danmark. Selvom tilstanden er ufarlig, kan den påvirke hverdagen markant med smerter, oppustethed og ændret afføring.

IBS – Hvad er irritabel tyktarm? Fakta om symptomer, årsager og behandling 

Irritabel tyktarm - også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome) - er en af de hyppigste mave-tarm-lidelser i Danmark. Selvom tilstanden er ufarlig, kan den påvirke hverdagen markant med smerter, oppustethed og ændret afføring.

Det starter ofte med en mave, der ikke længere opfører sig, som den plejer. Oppustethed. Smerter. Uforudsigelig afføring. Undersøgelserne ser normale ud, men symptomerne er det ikke. Det kan være frustrerende.

Hvad betyder det, at IBS er en funktionel lidelse?

IBS betegnes som en funktionel lidelse. Det betyder, at tarmen ikke fungerer normalt, selvom den ser normal ud ved scanning eller kikkertundersøgelse. Der er ingen betændelse, ingen sår og ingen kræft. Problemet ligger i reguleringen.

Hos personer med IBS ser man typisk:

  • Ændret bevægelsesmønster i tarmen
  • Øget følsomhed i tarmsystemet
  • Forstyrret samspil mellem hjerne og tarm

Kort sagt: Der er noget galt med måden, tarmen arbejder på. Det kan være svært at acceptere, netop fordi sygdommen ikke kan ses.

Hvor udbredt er irritabel tyktarm?

Mellem 10 og 15 procent af voksne opfylder kriterierne for IBS. Det gør tilstanden til en af de mest almindelige årsager til mavegener i almen praksis -  alligevel taler mange ikke åbent om det ...

For nogle er symptomerne milde og periodiske. For andre kan de styre sociale aftaler, arbejdsliv og ferieplaner. IBS begynder ofte i ungdommen eller tidlig voksenalder og kan svinge i intensitet gennem livet.

Typiske symptomer på irritabel tyktarm

De mest almindelige symptomer er:

  • Tilbagevendende mavesmerter
  • Oppustethed
  • Luft i maven
  • Diarré, forstoppelse - eller skift mellem begge

Symptomerne kommer ofte i perioder. For mange er det netop uforudsigeligheden, der er det sværeste.

Man opdeler IBS i tre underformer:

  • IBS-D - overvejende diarré
  • IBS-C - overvejende forstoppelse
  • IBS-M - blandet type

Således kan to personer med IBS have vidt forskellige symptomer.

Du kan læse den fulde gennemgang i: Typiske symptomer på irritabel tyktarm 

Hvad er tarmens motorik?

Tarmens motorik er de rytmiske bevægelser, der transporterer maden gennem fordøjelsen. Hos nogle med IBS går bevægelserne for hurtigt. Det kan give diarré. Hos andre går de for langsomt, hvilket kan føre til forstoppelse. Hos mange skifter det over tid. Motorikken styres af nerver og hormoner - og påvirkes blandt andet af stress.

Tarm-hjerne-aksen - Hvorfor spiller stress en rolle?

Mange bliver overraskede over, hvor tæt mave og nervesystem hænger sammen, men de er tæt forbundet via det autonome nervesystem. Det kaldes tarm-hjerne-aksen.

Når vi bliver stressede, frigiver kroppen blandt andet hormonet kortisol. Det kan:

  • Ændre tarmens bevægelser
  • Øge følsomheden i tarmslimhinden
  • Påvirke tarmens bakteriesammensætning

Det betyder ikke, at IBS er psykisk. Men kroppen reagerer på belastning - og maven er ofte en af de første til at mærke det.

Læs mere i temagennemgangen: IBS og stress - hvad sker der i kroppen?

Hvad er Rome IV-kriterier?

Diagnosen IBS stilles ud fra internationale kriterier kaldet Rome IV. Det lyder teknisk, men i praksis handler det om mønstre i symptomerne. Forenklet betyder det, at man har haft tilbagevendende mavesmerter mindst én gang om ugen de seneste måneder, og at smerterne hænger sammen med:

  • Afføring
  • Ændret afføringshyppighed
  • Ændret afføringskonsistens

Der findes ingen enkelt test, der kan påvise IBS. Lægen leder efter sammenhæng og udelukker at der kan være tale om andre sygdomme.

Læs mere her: Hvordan stilles diagnosen IBS?

Er irritabel tyktarm arvelig?

Man ved, at irritabel tyktarm kan forekomme hyppigere i nogle familier. Det tyder på, at arvelige forhold kan spille en rolle, men arvelighed alene forklarer ikke, hvorfor man får IBS. Forskningen peger på, at både gener og miljø påvirker risikoen. Det kan for eksempel handle om:

  • Hvordan nervesystemet reagerer
  • Hvordan tarmen arbejder
  • Hvordan kroppen reagerer på stress
  • Sammensætningen af tarmens bakterier

Hvis man har familiemedlemmer med IBS, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at man selv udvikler tilstanden. For de fleste er det en kombination af flere forhold, der spiller ind.

Kroppens gener kan altså spille en rolle, men forskningen peger også på andre forhold - blandt andet tarmens bakterier.

Tarmflora og mikrobiom - Hvad betyder det ved IBS?

I tarmen lever milliarder af bakterier, som tilsammen kaldes mikrobiomet - også kendt som tarmfloraen. De hjælper blandt andet med at nedbryde kostfibre, producere vitaminer og beskytte mod uønskede bakterier.

Hos nogle med IBS ser man ændringer i sammensætningen af disse bakterier. Forskningen er dog stadig i udvikling, og man ved ikke med sikkerhed, om ændringerne er en del af forklaringen på symptomerne, eller om de opstår som følge af dem.

Kost og FODMAP - Hvorfor giver visse fødevarer symptomer?

FODMAP er en forkortelse for en gruppe kulhydrater, som kan være svære at optage i tyndtarmen. Når de når videre til tyktarmen, nedbrydes de af bakterier, hvilket kan danne:

  • Luft
  • Oppustethed
  • Smerter
  • Diarré

En FODMAP-reduceret kost kan hjælpe nogle - men ikke alle. Det kræver oftest en systematisk afprøvning, og her handler det om at gå struktureret til værks.

Læs den praktiske guide her: Kost ved irritabel tyktarm - hvad betyder FODMAP?

Kan fermenteret mad hjælpe?

Fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir og surkål indeholder bakterier, der kan påvirke tarmfloraen. En større international gennemgang af studier har vist, at visse probiotiske mælkeprodukter kan reducere samlede IBS-symptomer hos nogle personer, men effekten varierer. Nogle mærker forbedring. Andre gør ikke.

Nyere forskning undersøger også postbiotika - de stoffer bakterier producerer - og deres mulige rolle. Læs mere i: Ny forskning i IBS - mikrobiom og postbiotika

Hvordan behandles irritabel tyktarm?

Der findes ingen kur, men symptomer kan ofte reguleres. Behandling kan bestå af:

  • Justering af kosten
  • Individuelt tilpasset fiberindtag
  • Stressregulering
  • Fysisk aktivitet
  • Medicin ved behov

Behandling handler ofte mere om regulering end om helbredelse. Og det kræver som regel individuel tilpasning, men her kan selv små justeringer gøre en mærkbar forskel.

Hvornår skal man søge læge?

Kontakt læge ved:

  • Blod i afføringen
  • Uforklaret vægttab
  • Feber
  • Natlige smerter
  • Symptomer der starter efter 50-årsalderen

Det kaldes 'røde flag' og skal altid undersøges. De fleste med IBS oplever ikke disse symptomer, så det er vigtigt at kende forskel.

 


 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om irritabel tyktarm

  • Er irritabel tyktarm farligt?
    Nej. IBS er en ufarlig, men generende tilstand. Den øger ikke risikoen for kræft.

  • Kan IBS gå væk?
    Hos nogle aftager symptomerne over tid. Hos andre svinger de gennem livet.

  • Findes der en test for IBS?
    Nej. Diagnosen stilles ud fra symptomer og udelukkelse af andre sygdomme.

  • Hjælper probiotika?
    Nogle oplever lindring, men effekten varierer. Det afhænger af type og individ.

  • Er IBS arveligt?
    Der kan være genetisk disposition, men miljø og livsstil spiller også en rolle.

 


 

Kilder:

  • Efficacy of fermented foods in irritable bowel syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Yuehua Qin1. Frontiers 2025
  • Colon irritabile. Klaus Theede. Sundhedsstyrelsen. 2024

 

Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^