Blandt de planter, der er relevante at være opmærksom på i og omkring danske haver, er:
- Rynket rose
- Japansk pileurt
- Canadisk gyldenris
- Kæmpebjørneklo
- Glansbladet hæg
- Visse bærmispelarter
- Kæmpebalsamin
Det afgørende er ikke kun, om planten står i haven, men om den spreder sig videre til områder, hvor den kan fortrænge hjemmehørende vegetation.
Ved køb af nye planter er det en god idé at undersøge, hvordan de spreder sig, og om der findes sorter, som breder sig mindre.
Når en haveplante bliver et problem i naturen
En plante betegnes som invasiv, når den er indført udefra, breder sig hurtigt og samtidig kan skade den hjemmehørende natur. Problemet opstår ofte først, når planten slipper ud af haven. Det kan ske gennem frø, rodstykker eller haveaffald, der ender i naturen. Japansk pileurt, rynket rose, canadisk gyldenris og andre forvildede haveplanter kan blandt andet sprede sig på denne måde.
Haveselskabet satte allerede i 2018 fokus på problemet i samarbejde med Miljøstyrelsen og opfordrede haveejere til at være opmærksomme på planter, der kunne udvikle sig til fremtidige problemer. Dengang blev blandt andet rynket rose, canadisk gyldenris, kæmpebalsamin og sommerfuglebusk fremhævet som planter, det var relevant at holde øje med.
Rynket rose breder sig især langs kysterne
Rynket rose, også kendt som hybenrose, er en af de invasive planter, der har skabt store problemer i Danmark. Den er hårdfør og kan danne tætte krat. Her kan den fortrænge hjemmehørende planter og gøre områderne mindre tilgængelige for både dyr og mennesker.
Naturstyrelsen har gennem flere år bekæmpet rynket rose langs blandt andet den jyske vestkyst. Spredningen sker både fra eksisterende bestande og fra områder med haver og sommerhuse.
Har man rynket rose i haven, er der derfor særlig grund til at holde øje med, om den breder sig uden for det område, hvor den er plantet.
Japansk pileurt kan være meget vanskelig at komme af med
Japansk pileurt kan udvikle sig til et alvorligt problem, når den først har etableret sig. Planten kan danne tætte bestande og er vanskelig at bekæmpe. Naturstyrelsen arbejder flere steder i landet med at holde den nede og forhindre yderligere spredning.
Som haveejer bør man være særlig forsigtig med jord og plantedele fra områder, hvor japansk pileurt vokser. Derfor er det vigtigt at huske, at haveaffald ikke må dumpes i naturen, da rod- og plantestykker kan bidrage til, at planten etablerer sig nye steder.
Canadisk gyldenris kan danne store bestande
Canadisk gyldenris er en høj, gulblomstrende plante, som oprindeligt er blevet dyrket som prydplante. Den kan imidlertid sprede sig fra haver og etablere tætte bestande uden for haven. Frø og plantedele kan blandt andet spredes, hvis haveaffald bliver efterladt i naturen. Det betyder ikke, at enhver gyldenris i haven nødvendigvis skal fjernes, men man bør holde øje med selvsåning og forhindre, at planten spreder sig til naturarealer.
Vær særlig opmærksom på Kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo adskiller sig fra mange andre invasive planter, fordi den ikke kun er et problem for naturen. Plantens saft kan i kombination med sollys give alvorlige hudreaktioner. Samtidig kan planten danne store bestande og fortrænge anden vegetation.
Flere kommuner har indsatsplaner for kæmpebjørneklo, og i de områder kan bekæmpelse være obligatorisk for haveejere. Ser man kæmpebjørneklo på egen grund, bør man derfor undersøge kommunens regler og undgå direkte hudkontakt med planten.
Glansbladet hæg og bærmispel kan også give problemer
Det er ikke kun de mest kendte arter, der kan brede sig. Glansbladet hæg og visse bærmispelarter bliver også bekæmpet i danske naturområder. Ved Råbjerg Mose arbejder Naturstyrelsen blandt andet med at fjerne rynket rose, glansbladet hæg, bærmispel og japansk pileurt, fordi de kan skade den naturlige vegetation og dermed også de dyr og insekter, der er knyttet til området.
Sommerfuglebusken viser, at ikke alle sorter er ens
Ikke alle planter, der spreder sig, bør vurderes på samme måde.
I Haveselskabets og Miljøstyrelsens arbejde fra 2018 blev almindelig sommerfuglebusk nævnt som en plante, man holdt øje med, fordi den har spredt sig kraftigt i andre lande. Samtidig pegede Haveselskabet på, at mange moderne sorter sætter få eller ingen frø og derfor spreder sig langt mindre end de oprindelige former. Der kan derfor være stor forskel på sorter, og man bør ikke automatisk betragte alle varianter af en plante som lige problematiske.
Smid aldrig haveaffald i naturen
En af de vigtigste ting, man som haveejer kan gøre, er at håndtere haveaffald korrekt. Frø, rodstykker og levende plantedele kan overleve i bunker med haveaffald og senere etablere sig i skove, grøftekanter og andre naturområder. Haveaffald skal derfor altid afleveres efter kommunens anvisninger eller håndteres på egen grund, hvor det er forsvarligt.
Artiklen er inspireret af Haveselskabets pressemeddelelse 'Spot havens plagsomme planter i tide - før de bliver invasive og skader naturen', udsendt via Ritzau i juli 2018. Faktuelle oplysninger om invasive arter er opdateret med nyere kilder fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
