Jeg er ofte i gruppe med hende, fordi hun søger mig, og jeg har svært ved at sige nej – selvom jeg ikke altid har overskud. Samtidig tænker jeg, at vi jo netop er i gang med en pædagogisk uddannelse.
For nylig sagde jeg højt i klassen, at jeg ikke synes, vi behandler hende ordentligt. Vi er trods alt voksne mennesker.
Er jeg forkert på den?
Venlig hilsen
I.
Kære I.
Det, du beskriver, er en situation, mange kan genkende - også blandt voksne.
Når gruppearbejde opstår, vælger vi ofte dem, vi føler os mest trygge ved, eller dem vi ved arbejder på en bestemt måde. Det kan være praktisk - men det kan også betyde, at nogen gentagne gange ender udenfor.
Du reagerer på den ulighed, du ser. Det siger noget om din opmærksomhed og empati.
Samtidig står du i et reelt dilemma: Du vil gerne være inkluderende - men du mærker også dine egne grænser.
Begge dele er legitime.
Det er ikke rimeligt, hvis én person systematisk bliver valgt fra. Men det holder heller ikke på den lange bane, hvis du konstant føler dig forpligtet til at kompensere alene.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om du har ret - men hvordan ansvaret fordeles.
I en uddannelsessammenhæng er det faktisk også et institutionelt ansvar at sikre inkluderende rammer. Hvis en studerende har sproglige eller faglige udfordringer, bør underviseren være opmærksom på gruppedynamikken og understøtte fordelingen.
Du gjorde noget vigtigt ved at sige højt, hvad du oplevede. Det skaber refleksion. Men løsningen ligger næppe i, at du alene skal bære rollen som støtteperson.
Du kan overveje:
- At tale med underviseren om gruppedannelser
- At foreslå mere struktureret gruppeinddeling
- At være ærlig - men respektfuld - omkring dit eget overskud
Inklusion betyder ikke selvopofrelse. Det betyder fælles ansvar.
Du er ikke forkert på den. Men det er heller ikke din opgave at redde situationen alene.
Hilsen
KvindeGuiden.dk
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
