Topmenu

Kategori: Forår

Ikke alle oplever det store energiboost i foråret  

For de allerfleste føles forårssol, frisk luft og lunere dage så befriende, at det automatisk løfter humøret. Nogle har imidlertid svært ved at finde den store forårsbegejstring. De slæber sig gennem dagen og føler sig skidt tilpas og overvældet af træthed.

Fænomenet er faktisk ikke så ualmindeligt, og har tilsyneladende en naturlig forklaring. Ifølge undersøgelser skyldes forårstræthed formentligt forstyrrelser i hjernens melatoninniveau. Melatonin er det hormon i hjernen, der styrer døgnrytmen, men det udskilles kun i mørke, og med forårets øgede dagslys, forsinkes produktionen, hvilket kan resultere i nedsat energiniveau, hukommelses- og koncentrationsbesvær, træthed og humørsvingninger.

Symptomerne kan variere i styrke, men i værste fald betyde, at man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Uden det forårsboost, som andre oplever, kan man nemt foranlediges til at tro, at det drejer sig om en slem virus.

Hos lægen vil man sandsynligvis blive opfordret til at tage melatonin som døgnrytmeregulerende kosttilskud, men selvom der er ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger, så oplever nogen svimmelhed, kvalme og hovedpine.

6 metoder, der forebygger forårstræthed

Der er til gengæld flere metoder, der kan hjælpe dig med at skabe balance i melatoninniveauet, og dermed mindske de symptomer, du oplever:

  1. For at stabilisere din døgnrytme, er det vigtigt at have faste sengetider hver dag – også i weekenden.
  2. Brug mørklægningsgardiner, så du lukker lyset ude, når du skal sove og så du ikke vågner ved første solstrejf.
  3. Brug mere tid udenfor. Gå ture, oplev naturens forandring og forårets dufte og lyde. Lad solbrillerne blive derhjemme. Hjernen har brug for dagslys, for at kunne skelne mellem dag og nat.
  4. Tag billeder af naturen på dine gåture. Disse kan siden bruges til at visualisere og reflektere over de positive oplevelser, du har haft undervejs og virke beroligende. Mobiltelefonen må dog under ingen omstændigheder være tændt i soveværelset, da lyset fra mobiltelefonens blåviolette lys påvirker søvnen.
  5. Find ro med fem ord, som du forbinder med positive følelser fx havet, solopgang, forårsblomster, brise og sommermad.
  6. Find energi med fem ord, der i rækkefølge forbindes med stigende energiniveau, fx slumre, vågne, vejrtrækning, fokusering, energi. Forud for en opgave, et møde eller en køretur, kan du, ved at gennemgå ordene og mærke følelsen bag hvert ord, føle dig samlet og klar.

Når du mærker, at du så småt får styr på søvnen og får mere overskud, så lad være med at have urealistiske forventninger til hvad du magter. Værn om dig selv, hold fast i rutinerne og gør alt hvad du kan, for ikke at stresse.

Forår
Hyldeblomstpandekager - Smagen af sommer 

Har du en flaske hjemmelavet hyldeblomstsaft stående, er pandekager et oplagt sted at lade den gøre lidt nytte. Den koncentrerede saft giver dejen en mild, blomstret smag og et strejf af citrus, uden at pandekagerne mister deres klassiske, gyldne charme.

Læs mere
Forår
Danske frilandsjordbær - Smagen af kort dansk sommer 

Danske frilandsjordbær har kort sæson, stor duft og masser af smag. Her får du fakta om sæson, opbevaring, skylning, frysning og brug af jordbær - fra den klassiske skål med fløde til kager, salater, smoothies og marmelade.

Læs mere
Forår
Rabarber opskrifter - Kompot, tærte, saft og smoothies 

Rabarber er en af forårets første store råvarer og markerer overgangen til den tidlige sommer. De sprøde, syrlige stilke har en særlig plads i det danske køkken, hvor de bruges i alt fra rabarberkompot, rabarbersaft og rabarbercrumble til tærter, kager, marmelade, smoothies og desserter.

Læs mere
Forår
DIY: Kreative gør-det-selv projekter med friske blomster 

Friske blomster kan bruges til langt mere end buketter. Her får du enkle og dekorative idéer til DIY-projekter med blomster - fra personlige kort og bordpynt til hårpynt, isterninger og små detaljer, der giver sommerens fester kulør.

Læs mere
Forår
Syrener - Sådan holder buketten længst 

Syrener hører til blandt forsommerens mest stemningsfulde blomster. Når de lilla, hvide eller rosafarvede klaser springer ud, er det næsten umuligt at gå forbi uden at stoppe op et øjeblik. Duften er intens, sæsonen er kort, og netop derfor føles en buket syrener som noget, man skal gribe, mens…

Læs mere
Forår
Syrener i flor - De smukkeste sorter til haven 

Når syrenerne blomstrer i maj og juni, er det svært ikke at blive fristet. De tunge blomsterklaser, den intense duft og farverne fra hvid og sartrosa til dyb lilla gør syrenen til en af havens mest elskede buske. Men hvilken sort skal man vælge?

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^