Topmenu

Kategori: Sundhed

Forskellige hudtyper tåler solen forskelligt. Find din hudtype, og få de bedste råd til sikker solbeskyttelse

Din hudtype afgør, hvor meget sol du tåler. Ved du, hvilken hudtype du har – og hvordan du bedst beskytter den?

Hvor sårbar er din hud i solen? Find din hudtype og få svaret 

Solens stråler giver os varme, lys og D-vitamin – men de kan også forårsage solskoldninger og øge risikoen for hudkræft. Din hudtype spiller en afgørende rolle for, hvor sårbar du er over for UV-stråling. Derfor er det vigtigt at kende sin hudtype og tilpasse sin solbeskyttelse derefter.

I Danmark har størstedelen af befolkningen hudtype 1 eller 2 – altså hud, der let bliver solskoldet. Det betyder, at mange danskere har behov for ekstra beskyttelse - også på dage med skyer og køligt vejr.

Find din hudtype

Der findes seks forskellige hudtyper. De er defineret ud fra, hvordan huden reagerer på sol – særligt med hensyn til solskoldning og evnen til at blive brun. Her får du et overblik over, hvor længe forskellige hudtyper kan tåle solen – uden solbeskyttelse – ved forskellige UV-indeks.

 


 

Hudtype 1

  • Meget lys hud, ofte rødt eller lyst hår, mange fregner.
  • Bliver aldrig brun, solskoldes meget hurtigt.

Uden solbeskyttelse:

  • UV 3: risiko for skoldning efter 40 min.
  • UV 7: risiko efter 15 min.
  • UV 11: risiko efter 10 min.

Hudtype 2

  • Lys hud, blondt hår, få fregner.
  • Bliver lidt brun, men solskoldes let.

Uden solbeskyttelse:

  • UV 3: risiko efter 55 min.
  • UV 7: risiko efter 20 min.
  • UV 11: risiko efter 15 min.

Hudtype 3

  • Mellemfarvet hud, mørkblond til brunligt hår.
  • Bliver hurtigt brun, men kan stadig blive solskoldet.

Uden solbeskyttelse:

  • UV 3: risiko efter 65 min.
  • UV 7: risiko efter 25 min.
  • UV 11: risiko efter 15 min.

Hudtype 4

  • Mørkere hud, mørkt hår.
  • Bliver hurtigt brun og sjældent skoldet.

Uden solbeskyttelse:

  • UV 3: risiko efter 95 min.
  • UV 7: risiko efter 40 min.
  • UV 11: risiko efter 25 min.

Hudtype 5-6

  • Meget mørk hud.
  • Solskoldes sjældent, men solbeskyttelse er stadig vigtig.

Uden solbeskyttelse:

  • UV 3: risiko efter 130 min.
  • UV 7: risiko efter 55 min.
  • UV 11: risiko efter 35 min.

 


 

Husk: Solbeskyttelse handler ikke om hysteri – men om at tage kloge valg. Uanset hudtype gælder det om at finde balancen mellem at nyde solen og samtidig passe på sin hud.

 


 

Solens styrke kan snyde

UV-stråler kan hverken ses eller mærkes. Du kan blive solskoldet selv på kølige eller let overskyede dage. Vand, sand, sne og beton reflekterer UV-stråler og kan øge strålingsstyrken.

Husk:

  • Ved UV-indeks på 3 eller højere skal du beskytte dig.
  • I Danmark er UV-indekset typisk højest mellem kl. 12 og 15 fra april til september.

Solcreme: Ny anbefaling

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at man altid bruger solcreme med minimum faktor 30 – også i Danmark. Det gør det lettere at være konsekvent og få den bedst mulige beskyttelse, da mange bruger for lidt solcreme.

Gode råd om solcreme

  • Brug en hel håndfuld solcreme til hele kroppen.
  • Smør to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før du går ud.
  • Gå efter en solcreme, der er Svanemærket, og som føles behagelig på huden.
    (Find Svanemærkede solprodukter på: Svanemaerket.dk)

Sådan beskytter du dig bedst

Når du kender din hudtype, kan du bedre vælge, hvordan du beskytter dig:

  • Brug tøj, hat og solbriller som første forsvar.
  • Brug solcreme med mindst SPF 30.
  • Søg skygge mellem kl. 12 og 15.
  • Undgå at stege i solen – også selvom du ikke brænder.

Husk:  Selvom mørkere hudtyper bedre kan tåle solen, har alle behov for solbeskyttelse. 

Download gratis UV-app

Download gratis UV-appen fra Cancer.dk – den giver dig automatisk besked, når UV-indekset bliver højt. Appen kan vise UV-niveauet både i Danmark og i udlandet samt tage højde for skydække.
(Hent appen på: Cancer.dk)

 

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^