Topmenu

Kategori: Slank & sund

Hvilken slankekur er bedst? 

Marked af slankeprodukter og diæter er overvældende og det kan som forbruger være svært at gennemskue hvilken kur der er bedst. Vi har bedt en af Danmarks førende kosteksperter kommentere Atkins, South Beach, De Danske Vægtkonsulenter, Weight Watchers og pulverkuren Nupo.

Vægtkontrol motiverer

Af de fem kure, vi har valgt at beskrive, adskiller Weight Watchers og De Danske Vægtkonsulenter sig væsentligt fra slankebøger som Atkins og South Beach ved at man løbende mødes til vægtkontrol og vejledning hos en kostvejleder/konsulent. Denne ugentlige kontrol udgør for nogen en væsentlig støtte og motivation for det fortsatte vægttab.

"For mange personer er det vigtigt, at de jævnligt møder kostvejlederen, da vægttab siden sidste møde bliver stillet til skue for vejlederen. For mange øger det deltagernes evne til at gøre en indsats for at overholde programmet," forklarer lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, Thomas Meinert Larsen.

Forskellen mellem Weight Watchers og De Danske Vægtkonsulenter


Som det fremgår af beskrivelsen af kurene er principperne bag Weight Watchers og De Danske Vægtkonsulenters programmer forskellige. Hvor Weight Watchers med deres pointsystem tillader alle typer mad, så længe man overholder det angivne antal point, er De Danske Vægtkonsulenters program mere restriktivt, og her lægges stor vægt på at man overholder de foreskrevne kostplaner, herunder både type og mængde for madvarer. Samtidig fokuserer Weight Watcher i højere grad på fysisk aktivitet, og der gives også egentlig vejledning i dette, hvilket Thomas Meinert Larsen mener er en stor fordel for dem der evner både at fokusere på kost og på fysisk aktivitet.

Næsten religiøst fanatiske – men sundest

Hvilket af de to programmer der er bedst, er formodentlig i høj grad et spørgsmål om temperament, mener Thomas Meinert Larsen.

"Begge programmer er rigtig gode for de overvægtige som har behov for jævnlig sparring/kontrol og hjælp fra en kostvejleder, men det er vigtigt at man både på kort og på lang sigt kan affinde sig med den type vejledning som de to programmer giver, og derfor kan det måske være nødvendigt at prøve begge programmer for at se hvilket som passer en bedst,"  opfordrer Thomas Meinert Larsen.

"Der findes ikke troværdige undersøgelser som har sammenlignet vægttabet på de to kostprogrammer. Mit skøn er, at programmerne er nogenlunde lige gode til vægttab for de personer som klarer at følge kostplanerne. Rent ernæringsmæssigt, mener jeg personligt efter at have studeret deres program og deltaget i møder, at kostprogrammet som følges af De Danske Vægtkonsulenter er det sundeste af de to programmer. Til gengæld er den også meget mere restriktiv - slik, sodavand, kage, alkohol osv. er helt bandlyst, og det kan derfor være et problem for mange at de har virkeligt svært ved at følge den, specielt når den første entusiasme har fortaget sig. Nøgternt set er kostplanerne hos Vægtkonsulenterne unødigt og næsten religiøst fanatiske, men for de personer som helst vil have meget stramme rammer, så er det faktisk et plus," siger han til KvindeGuiden.dk.

Atkins og South Beach til inspiration

De amerikanske slankebøger om Atkins Diet og South Beach er oversat til dansk og findes i boghandelen. Begge bøgers kostplaner består af forskellige faser, hvor det grundlæggende princip er, at man starter med at skære al sodavand, kage, slik, brød osv. ud af kosten, for dernæst at tillade mere af disse fødevarer i de følgende faser og i den afsluttende fase, hvorved man skulle kunne holde sin vægt resten af livet. Et karakteristisk træk ved begge bøger er, at de begge anbefaler væsentligt færre stivelsesholdige produkter end de officielle anbefalinger.

”Der findes, i sagens natur, ikke egentlige undersøgelser af hvor effektive sådanne slankebøger er, når der ikke medfølger personlig kontrol & vejledning. For personer som har en utrolig stor grad af selv-justits, så kan sådanne bøger fungere til vægttab, men for langt de fleste mennesker, så vil sådanne bøger oftest kun kunne fungere som inspiration,” mener Thomas Meinert Larsen. ”De vil sjældent kunne give et stort vægttab for personer som følger dem på egen hånd, dertil er vanernes magt oftest alt for kraftig, og i modsætning til de strukturerede programmer med egentlig kostvejledning, så er man kun ansvarlig overfor sig selv, og det er de færreste som formår at gøre det over længere tid. Fordelen er naturligvis, at det er billigt at købe en bog og ”komme i gang”, og man er ikke afhængig af at skulle møde frem hos en kostvejleder.”

South Beach frem for Atkins

Mens mennesker verden over har opnået voldsomme vægttab gennem Atkinskuren, har der være heftig debat om hvorvidt en kur, der anbefaler højt indtag af kost rig på animalske fedtstoffer, er sundhedsmæssig forsvarlig. Danske ernæringseksperter er enige om at Atkins kuren kan være en god kickstarter i et vægttabsforløb, ikke mindst fordi man oplever et hurtigt og tydeligt vægttab, hvilket kan virke motiverende for den overvægtige. Men Atkinskuren bør kun følges i en afgrænset periode og max 1 år, advarer eksperterne.

”Personer med fedme, kan uden problemer benytte Atkins' diæt i perioder for at opnå vægttab. Kostprincippet er imidlertid forkert til den generelle befolkning og bør netop ikke anvendes livslangt" siger professor og overlæge, Bjørn Richelsen, der i mere end 25 år har forsket i fedme, ernæring og type 2-diabetes, og Thomas Meinert Larsen er enig:

”Ernæringsmæssigt er South Beach langt at foretrække frem for Atkins programmet. Atkins programmet har en – i sundhedsøjemed – meget kontroversiel holdning til for eksempel frugt, grøntsager og fedt. Mens rigtig mange - og sunde - typer grøntsager og frugt ikke er tilladt i Atkins, så tillades til gengæld masser af fløde, fed ost og fedtstoffer, hvilket ikke er foreneligt med en sund kost.”

Nupo

Nupo-kuren, som i sin tid blev udviklet på Hvidovre Hospital, er et slankekoncept, som består af produkter i form af pulver og slankebarer. Alle hoved- og mellemmåltider, erstattes af Nupoprodukter.
”Nupo er ikke en egentlig kostændring, men et slankekostprodukt som giver den allerbedste mæthed i forhold til den energi man indtager, og som derfor kan give et meget hurtigt vægttab,” forklarer Thomas Meinert Larsen.

”Produktet er udviklet så det indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler mv. som kroppen har brug for. Da pulvermad hurtig bliver meget ensformig og derfor ikke kan benyttes som livslang kostomlægningsprogram, så har Nupo kun sin berettigelse, hvis det indgår i et struktureret vægttabsprogram. Nupo kan benyttes til at give et stort vægttab, fx over 3 uger, men SKAL derpå følges op af generelle livsstils- og kostændringer,” siger Thomas Meinert Larsen.

Livsstil
Kost-quiz: Kan du score 13 rigtige? 

Tror du, at honning er sundere end sukker? At juice er et godt alternativ til sodavand? Og at chili kan få fedtet til at forsvinde hurtigere? Så er du ikke alene. Kost og ernæring er fuld af små fælder, halve sandheder og gamle råd, vi har hørt så mange gange, at de føles rigtige.

Læs mere
Kost & Ernæring
Smørbare oste - Hvilke er der mest fedt i? 

Udvalget af smørbare oste er blevet større gennem årene, og i dag findes der mange varianter, som kan indgå i en kost, hvor man gerne vil være opmærksom på energiindholdet. Hvor man tidligere primært havde rygeost og hytteost at vælge imellem, findes der nu både fedtreducerede smøreoste, friskoste…

Læs mere
Sundhed
Rygestop - og kampen mod de ekstra kilo 

Hej brevkasse

Jeg stoppede med at ryge for cirka fire måneder siden. Allerede inden jeg holdt op, begyndte jeg at løbetræne for at undgå at tage på, og jeg løber stadig regelmæssigt.

Læs mere
Livsstil
Den gode danske frikadelle - og andre fede historier 

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle rådene om fedt? Skal vi stege uden fedt, bruge airfryer til alt - og kan en frikadelle overhovedet blive gylden uden lidt fedt på panden?

Læs mere
Livsstil
Vægttab uden motion? 

Kære brevkasse

Efter rygestop har jeg taget næsten 10 kilo på. Jeg forsøger at spise anderledes, men det kører op og ned - typisk 2-3 kilo om ugen.

Jeg ved godt, at jeg gør det forkert. Jeg spiser lidt for meget den ene dag og prøver at kompensere ved næsten ikke at spise den næste.

Læs mere
Slank & sund
Kombi-sødning - Hvad er fordelene ved at bruge sukker og sødemidler sammen? 

Når man vil søde syltetøj, saft, desserter og drikke, står man ofte i et valg: enten bruger man sukker og får mange kalorier - eller også bruger man sødemidler og oplever, at smagen bliver anderledes. For nogle fungerer sødemidler fint, mens andre savner den runde smag, som sukker giver. sødme i…

Læs mere
Livsstil
Nej-hylden! - Fødevarerne der udgiver sig for at være sunde 

I supermarkedet møder vi dem overalt: produkter, der lover uden sukker, fedtfattig, proteinrig eller naturlig. De ser fornuftige ud, føles fornuftige - og ender derfor tit i kurven. Men mange af dem hører i virkeligheden hjemme på det, man kunne kalde Nej-hylden: fødevarer, der markedsføres som…

Læs mere
Livsstil
Skeptisk over for sødemidler 

Kære brevkasse

Jeg vil gerne skære så meget sukker som muligt ud af min kost. Problemet er, at mange sukkerfri produkter indeholder sødemidler som aspartam, som jeg er usikker på, om jeg bør bruge.

Læs mere
Kost & Ernæring
Når vand bliver for vandet - hvad drikker man så? 

Vand er det oplagte valg, hvis man gerne vil passe på vægten. Men hvad gør man, hvis man er træt af kun at drikke vand - og stadig gerne vil undgå, at drikkevarerne bliver en skjult kilde til ekstra kalorier?

Læs mere
Slank & sund
Vægttab - Når kroppen siger stop 

Kære brevkasse

Jeg håber, I kan hjælpe mig.

For 11 måneder siden lagde jeg mine madvaner om og har tabt 25 kg. Det er jeg virkelig glad for. Men nu er jeg gået i stå. I to måneder har vægten stået stille, og jeg mangler stadig omkring 7 kg.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^