Topmenu

Kategori: Kogebøger

Hverdagsmad med udsøgte råvarer

Hverdagsmad med udsøgte råvarer 

Kogebogen ”Conrans Klassiske Køkken” er ikke et højtravende gastronomisk værk ej heller et poppet fusions-ditto. Det er som titlen antyder klassisk og enkelt, men langtfra kedeligt...

Terence Conran er nærmest en institution. Den afslappede ældre engelske herre har længe nærmest været et ikon indenfor boligindretning, hvor enkelt, men smagfuldt er kodeordet.

Derfor er det også oplagt, at når han kaster sig over madkulturen, bliver det indenfor de samme rammer. Kogebogen ”Conrans Klassiske Køkken” er ikke et højtravende gastronomisk værk ej heller et poppet fusions-ditto. Det er som titlen antyder klassisk og enkelt, men langtfra kedeligt.

Han tager os med på en rejse rundt i det engelske madunivers, som jo ikke ligefrem anses for at være det ypperste køkken, men der findes gode engelske egnsretter for ikke at snakke om deres fiskekultur, som byder på andet end fish & chips i et fedtet avispapir.

Terence Conran hopper også over kanalen (heldigvis) og præsenterer os for en vifte af rustikke franske retter med et stort afsæt i det provencalske køkken. En lille tur sydpå til det italienske bliver der også tid til.

Man har længe savnet en god hverdags-kogebog som alternativ til ”God mad – let at lave”, og selv om ”Conrans Klassiske Køkken” er noget mere avanceret og nok ikke i lige så høj grad bliver den studerendes madbibel på kollegieværelset, så er den i hvert fald et godt alternativ.
Eneste lille minus – hvis man da skal komme med et sådant – vinguiden i bogen er lige lovlig frankofil. Den gode Terence har helt set bort fra Italien, Spanien og oversøiske vinlande til fordel for de franske vindistrikter. Men så igen, skulle alle vinlande være nævnt vil overskuelig- og enkelheden ved kogebogen gå fløjten.

F a k t a
Sir Terence Conran er en af verdens førende og mest trendsættende designere. Derudover er han en passioneret kok og har adskillige restauranter og butikker i bl.a. London, New York, Stockholm og Tokyo. Hans kone Vicki Conran er en erfaren kok, uddannet i Dublin og Paris. De kommer begge til Danmark i forbindelse med bogmessen i Forum i november.

Udgivet på Aschehoug Forlag.


Bestil online

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen…

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^