Topmenu

Kategori: Sundhed

Når man lider af BED, kan man sjældent nøjes med at spise til man er mæt, hvilket på sigt kan resultere i svær overvægt. Herefter følger som regel stribevis af mislykkede forsøg på at tabe sig, hvilket går ud over selvtilliden og selvværdet. "Ofte skifter man imellem at gå på slankekur for derefter at miste kontrollen og ende med at overspise. Spisningen har en kortvarig funktion ved at give lidt ro. Men efterfølgende rammes man af en følelse af skyld eller skam over ikke at kunne styre maden” forklarer psykolog Christina Villendrup Lynge, der har skrevet bogen ’Overvind din Overspisning’.

Hvad er tvangsoverspisning? 

Tvangsoverspisning, også kaldet ’binge eating disorder’ eller BED, er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Ifølge sundhedsmyndighederne lider mellem 50-60.0000 danskere af BED. Alligevel er tvangsoverspisning en overset og ofte misforstået lidelse.

Følelsen af, at man i perioder ikke har kontrol over hvad og hvor meget man spiser, er en af de store udfordringer, mennesker med BED kæmper med. Ofte leder BED til overvægt, og for to ud af tre ramte til svær overvægt eller fedme, hvilket er forbundet med alvorlig forringelse af livskvaliteten. Tilværelsen præges af tanker om mad, utallige mislykkede slankekure og følelsen af skam over ikke at kunne tabe sig.

Skam og mislykkede slankekure

For Camilla har spiseforstyrrelsen betydet, at hun gennem mange år har kæmpet med overvægt og de fysiske udfordringer det medfører. For hende er det imidlertid mest andre menneskers fordømmende blik, der fylder i hverdagen.
”Jeg ved jo, at den allerførste tanke andre mennesker får når de ser mig, er: “Hold da op, hvor er hun tyk”, og måske tænker de også, at jeg er svag, fordi jeg ikke taber mig. Jeg har nok en tendens til at overfortolke tingene og være på vagt, når jeg møder nye mennesker. Det bunder nok mest i, at jeg skammer mig over, at jeg ikke taber mig” siger hun.

Følelsen skam er noget, der trigges i mange forskellige hverdagssituationer, siger hun.
”Det er for eksempel, når andre pludselig ud af det blå føler trang til at fortælle mig om deres mislykkede slankekure, eller når de sidder og stirrer på mig og min tallerken mens vi spiser frokost. Nogle gange føler jeg så meget skam, at jeg ikke orker at spise sammen med andre. Jeg tror ikke, det er noget andre gør for at jeg genere mig, men det er altså sådan, jeg får det i situationen. Jeg må bare acceptere, at det er svært for andre at abstrahere fra mit udseende.”

Mange overvægtige kan have diagnosen

Lige som mange andre der lider af tvangsoverspisning, så føler Camilla især af skam over at hun trods talrige slankekure, stadig ikke har tabt sig. Men ifølge psykolog, Christina Villendrup Lynge, forfatter til bogen ’Overvind din Overspisning’, så er det netop noget af det, der kendetegner BED.

”Ofte skifter man imellem at gå på slankekur for derefter at miste kontrollen og ende med at overspise. Spisningen har en kortvarig funktion ved at give lidt ro. Men efterfølgende rammes man af en følelse af skyld eller skam over ikke at kunne styre maden” forklarer hun.

Gennem både personlig erfaring og års klinisk erfaring som autoriseret psykolog, har Christina Villendrup Lynge fået stor indsigt i sygdommens psykologiske årsager og haft mange klienter med BED i behandling. Ifølge hende er BED er en relativ ny diagnose inde for psykiatrien, og den tilgængelige viden og fokus på tvangsoverspisning er minimal.
 
Med bogen ’Overvind din Overspisning’ håber Christina Villendrup Lynge at bidrage til at udbrede viden om BED. Bogen går tæt på sygdommen og årsagerne til, at så mange mennesker rammes af overspisning og overvægt. Fakta er, at 30-40 % af de mennesker, der søger behandling for svær overvægt anslås af have en grad af BED.

Se typiske tegn på tvangsoverspisning - BED Binge Eating Disorder

Opgør med fordomme og stigmatisering

Med tv-dokumentarer, artikler og interviews, sættes der i øjeblikket fokus på sygdommen, hvilket ifølge Christina Villendrup Lynge, er en positiv udvikling. Øget opmærksomhed omkring problemet kan være med til at gøre op med stigmatisering og fordomme, som fx at overvægtige bare skal tage sig sammen. Et øget fokus på BED kan også betyde, at man i behandlersystemet er mere opmærksom på sygdommen og symptomerne, og bliver bedre til at spotte og behandle mennesker med spiseforstyrrelsen.

For Camilla er håbet, at mere opmærksomhed omkring tvangsoverspisning, vil resultere i at man i fremtiden vil se på lidelsen med samme alvor, som man ser på spiseforstyrrelser, som fx. anoreksi.
”Jeg håber, at jeg ved at fortælle om mine oplevelser er med til at bryde det tabu og gøre op med de misforståelser, der er omkring tvangsoverspisning. Mit håb er, at man med tiden vil se på tvangsoverspisning med samme alvor, som man ser på andre spiseforstyrrelser” siger Camilla.
”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke klandrer nogen for at tænke som de gør, når de ikke ved bedre. Jeg giver heller ikke nogen eller noget skylden for mine spiseproblemer. At jeg er tyk og ikke kan styre min uhæmmede trang til at spise, bebrejder jeg kun mig selv. Men følelsen af at være forkert bliver selvfølgelig ikke mindre af at medierne kun præsenterer et meget stereotypt billede af, hvordan en kvindekrop skal se ud.”

  • Læs om behandlingen af BED, og SAT, som er et faseopdelt program, der er videnskabligt udviklet til at give BED patienter succes med varigt vægttab. Se SAT-programmet. 
  • Læs mere om bogen 'Overvind din overspisning'

Kvinden interviewet til artiklen har ønsket at være anonym, og ”Camilla” er ikke hendes rigtige navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^